Så er det vidst ved at være på tide med en lille update herfra Asien. Lige nu befinder vi os på øen Ko Lipe, som er en lille ø i det sydlige Thailand.

Vi ankom hertil fra Malaysia d. 20. november og har derfor kun været her et par dage, så vi har endnu ikke så meget at berette om herfra Thailand, så vi nøjes i første omgang med en beretning fra det skønne land Malaysia.

Vi ankom til hovedstaden Kuala Lumpur d. 7. november, efter tre fantastisk uger i Nepal, og hold da op en ny verden vi pludselig befandt os i! Store firesporede veje, 7/11, Mcdonalds, Starbucks, Pizzahut og ja vi kunne blive ved! Vi syntes begge at det var en smule mærkeligt at man efter 7 timer i et fly kunne komme til noget, som sammenlignet med Nepal, var 100 år længere fremme i tiden. Efter vores ankomst til KL fandt vi et lækkert hotel midt i Chinatown, dog en smule dyrt, men vi mente vi fortjente lidt luksus nu når vi var kommet til asiens New York. Da vi landende tidligt om morgenen var der stort set ingen mennesker at se i Chinatown, men vi havde læst at der skulle være fuld af liv, gadekøkkener og små boder med alt hvad hjertet kan begære indenfor kopivarer. Efter at vi begge haved fået en morfar på vores lækre værelse, besluttede vi at gå ud og opleve KL. Vi nåede ikke længere end lige udenfor hoteldøren før vi næsten blev væltet omkuld af mennesker! Chinatown havde pludselig forvandlet sig til noget, der mest af alt lignede en myreture og der var proppet med mennesker. Vi brugte et par timer med at gå rundt og kigge boder og smage mad og ja, bare oplevede. Vi sluttede aftenen af med en tur på Mcdonalds, som ikke fandtes i Nepal så vi syntes det var på tiden med noget junk food. Vi fandt ud af at Malaysia er et godt land at rejse rundt i når man lever på budget - en menu på mcd kostede nemlig kun 16 kr. Dagen efter valgte vi alt bevæge os ud af Chinatown og tog metroen rundt i byen. Vi vidste at KL skulle være et sandt shoppingmekka og da man i Nepal ikke kunne købe meget andet et røgelsespinde og souviniers, var vi nu klar til noget rigtig shopping. Vi fik anskaffet os et kort over byen, hvor de forskellige shoppingcentre var markeret. Ikke mindre end 29 af slagsen var der at vælge imellem! Vi tog metroen ud til et shoppingcenter på 7 etager, hvor man udelukkende kunne købe elektronik. Her endte vi med at bruge det meste af dagen og Mark gik derfra med en ny computer til næsten ingen penge. På vejen hjem gik vi forbi et shoppingcenter, som ville lige stikke hovedet ind og se om det var noget værd. 800 butikker viste der sig at være, og efter et par timer gik vi derfra, begge tomhændede, da der simpelthen var så meget at vælge imellem, at det faktisk ikke rigtig var til at overskue. Så er det altså lidt nemmere at tage en tur i Bruuns galleri!

Efter to dage i KL, trængte vi til noget sol og strand. Selvom vi ikke var færdige med at opleve KL, gjorde det ikke så meget at tage fra byen nu, da vi alligevel skulle tilbage dertil for at flyve til Thailand. Vi købte busbilletter til en by helt oppe ved den Thailandske grænse, hvor vi derefter skulle videre med en færge til øen Langkawi. Efter ni lange timer i en bus - som dog var det rene luksus med sæder der kunne lægges ned og god benplads - var vi endelig fremme ved færgen, og kl 22 var vi endelig fremme og kunne slappe af. Og det var stort set hvad vi lavede de næste seks dage. Vi boede 100 meter fra en lækker strand med kridhvidt sand og palmer - rent paradis. Det var skønt at få opladet batterierne igen, efter tre uger i Nepal, hvor vi endten havde travet rundt i bjergene eller rejst rundt og oplevede nye ting. På færgen til Langkawi mødte vi to sveske piger som vi faldt i snak med, og de fortalte at man på Penang (en stor malaysisk ø tæt på Langkawi) kunne få lavet et 60-dages turistvisum til Thailand, og derefter rejse ind i landet med bus. (Vi havde hjemmefra fået at vide af den Thailandske ambassade, at vi kun kunne få et 30-dages visum og at det kun var muligt hvis vi fløj ind i landet, hvilket var derfor vi skulle tilbage til KL.)

Efter Langkawi tog vi til Penang , hvor vi boede i byen Georgetown i fire dage. Den første dag brugte vi på at få lavet turistvisum - hvilket gik helt uden problemer, trods vi fra ambassaden i Danmark havde fået at vide at man skulle have en udrejsebillet får at få visum. De sidste tre dage, brugte vi hovedsagligt i shoppingcentre, da det simpelthen var for varmt til at man kunne opholde sig udenfor i dagstimerne. Ikke langt fra hvor vi boede, fandt vi et gadekøkken hvor de lavede den lækreste kylling. Et stort fad med kylligestykker, ris og suppe kostede 15 kr. og vi endte derfor med at spise der en del gange, og ejerne behøvede efterhånden ikke spørge hvad vi skulle have, da vi var let genkendelige, da vi var de eneste turister som spiste der. Efter nogle dage med shopping og en smule sightseeing, valgte vi at drage afsted til Thailand. Vi var dog lidt trætte af, at vi ikke kom tilbage til KL, da vi langt fra var færdige med at opleve byen, men ni timers bystur hver vej, gjorde dog at vi alligevel besluttede at KL måtte vente til en anden gang.

Kl 5 om morgenen blev vi hentet i en bus og kørt til Thailand, og efter endnu ni timers kørsel og sejltur var vi fremme ved Koh Lipe. Her er intet mindre end fantastisk og vi bor i en bungalow lige ud til vandet, så med det samme vi træder ned fra vores lille bambusterresse, så er vi faktisk på stranden. Øen er meget lille, hvilket også betyder at der ikke findes biler på øen, da det ikke tager mere end 10 minutter at gå tværs over øen. Vi bruger dagene på at sove længe og dase på stranden. I går købte vi snorkeludstyr, så dagen i dag er gået med at snorkel rundt ved koralrevene lige udenfor stranden og se den ene flotte regnbuefisk efter den anden.

Vi håber i alle har det godt hjemme i DK, selvom det er tvilvsomt, at i har det ligeså skønt som os!

Masser af looove fra Mark og Josefine