Profile
Blog
Photos
Videos
Den 8/4 begyndte Maries blodpladetal endelig at stige igen, og vi kunne derfor blive udskrevet (juhuuu).. Vores planer var jo gået lidt i vasken, da vi jo skulle have været til Krabi efter Phi Phi, men vi valgte simpelthen at springe Krabi over, da resten af vores plan her i Thailand ellers ville blive skubbet, derfor var planen at tage fra Phuket til Koh Samui. Vi vidste dog ikke lige hvordan vi skulle komme derover. Det ville være billigst at tage bus og båd, men det kunne vi ikke nå mere den dag, så vi ville være nødt til at finde et sted på Phuket at overnatte, og så bruge hele næste dag på at rejse derover. Vi gad ærligt talt ikke at "spilde" flere dage, og valgte derfor at tage den lidt dyrere løsning og tage et fly fra Phuket til Koh Samui samme aften. Flyet var et lille propel fly med plads til ca 80, og der var nok kun 30 med. Da vi så ankom til Koh Samui blev vi fragtet ind til selve lufthavnen i sådan et lille slags tog, der mest af alt lignede den slags toge der kører rundt i diverse sommerlande. Det var lidt en sjov oplevelse. Vi ankom til hotellet og fik et rigtigt fint værelse. De fleste dage her på Koh Samui er blevet brugt på afslapning på Chaweng Beach (som er rigtig lækker, og i øvrigt kun 200m fra hotellet), da Marie skal tage det stille og roligt her i starten. Vi har dog haft et par regnbyger indimellem, men det er heldigvis stoppet forholdsvist hurtigt igen. Den ene dag prøvede vi også en thai massage, hvilket var noget af en oplevelse. Der var stort set ikke den muskel på kroppen som ikke blev masseret, og thaidamerne brugte hele kroppen - faktisk stod de på det ene tidspunkt ovenpå os. Det var virkelig mærkeligt, men alt i alt var det også meget rart.
Idag har vi været på en rundtur her på øen, hvor vi sammen med nogle andre blev kørt rundt til nogle af de største seværdigheder her på øen, bl.a. Big Buddha, mummified monk, Joa Mae Kuan Im, grandmother & grandfather rocks. Det var rigtig sjovt og spændende endelig at komme ud at se noget igen.
Idag begyndte det thailandske nytår Songkran Festival også. Nytåret går ud på, at de fejrer at tørkeperioden er ovre og derfor bliver der sprøjtet med vand OVER ALT! Vi gik en tur, og blev mildest talt gennemblødte! Herudover smørrer de af en eller anden grund også en slags hvidt pudder i hovedet. Det er meget sjovt at opleve deres nytår, men desværre kan vi ikke rigtigt tage nogle billeder, da det ville være lidt uforsvarligt at tage kamera og iPhones med ud på gaden i disse dage ;-)
Imorgen skal vi videre til Koh Phangan, som ikke ligger så langt her fra Samui, og så har vi jo kun 1 uge tilbage her i Thailand! Det er for vildt at tænke på.
- comments