Hej venner. Hvor er jeg nu?

Sidder på Smile, glad, for børnene er sku søde, og selvom jeg i disse dage har halsbetændelse, problemer med at banke alfabetet ind i hovedet på de yngre børn, støv i øjnene, og forsinkede tavler, går det alligevel. For som vi siger (og er nød til at sige) hver gang noget går anderledes eller mere sløvt, end man skulle have troet; 'This is Africa'.

I de forgangne to uger, har jeg haft forskellige besøg her i Tororo. Forrige fredag kom Sigurd og blev i tre dage. Han arbejder i Tanzania, men havde nu fri en uge i Uganda. Det var virkelig fedt at udveksle historier på tværs af landegrænser, og han bekræftede mig bare så inderligt i, hvor fedt og skønt et sted, jeg er havnet. Han har nemlig ret. Det er for sejt at leve uden elektricitet, toilet og bruser. Og det er for sejt at kunne bruge aftenerne på at løbe barfodet rundt på en halv mark og spille fodbold med de lokale drenge. Vel og mærke med en klassisk, afrikansk, hjemmelavet fodbold! Det er bare sejt at prøve at leve det enkle liv, vi har ude i Amagoro-villagen. Pigerne fra Kampala var også vilde med det, da de var her i denne weekend. Emma, Emilie og Christie tog lige et smut forbi, endnu en anledning til at climbe Rocken og for den sags skyld også blive taget i røven af vagterne. Det er ret komisk, hvordan vagterne i første omgang kræver tonsvis af penge og derefter siger at vi også skal betale for en guide. "New rules, you know...". I øvrigt havde vi givet 60.000 til ham der fik pengene, men han havde sagt til de andre vagter at han kun havde fået 20.000, så han kunne beholde 40.000 helt selv. Korruption til hverdag og fest.. This is Africa.

Jeg kender øvrigt min hjemrejsedato nu. D. 24/04 tager vi fra Tororo til Kampala og videre til Zanzibar, hvor der får min del af showet venter en god snes øller med mit navn på. Der har vi det så sjovt til d. 04/05 hvor vi tager et fly mod Danmark.

Landing: d. 05/05 kl. 14:45.

Mor og far; aftenen hvor jeg kommer hjem, ønsker jeg mig friskbagte boller, ostebord og god rødvin.