Fra Vientiane tog vi som sagt til Viang veng. Skal man neavne 3 ord om Viang veng, ville det nok veare Whiskey, oel og gode sandwhiches. Jo ganske rigtigt er det, naar der bliver sagt, at selv den mest diciplinerede rejsende i viang veng, vil falde for de mange daarlige fristelser. (jeavnfoer ovenstaaende)

Og det er hvad vi husker derfra. Det viang veng gaar ud paa, er et koncept der kaldes Tubing, hvor man ligger i en badering og fylder fra bar til bar langs en flod. ofte naar man ikke saa langt. og efter en dag, bruger man ikke leangere baderingen. Man moeder en masse interessante mennesker, og det sociale liv er gennerelt godt.

Paa trods af, at det er et sted man kommer for at drikke whiskey, og derudover ikke saa meget, er omgivelserne meget smukke. Naar man sidder ved floden sidder man praktisk talt for foden af et bjerg, der giver stedet et meget estetisk preeag, som det maaske ikke helt fortjener. Om dagen, hvis man da ikke har for mange toemmermeand, kan man ogsaa leje en cykel, og cykle ud i de flotte omgivelser Viang veng er placeret i. Det gjode den Esben, da han er saadan en fornuftig og god dreng, endog af 2 omgange. Omraadet boed blandt andet paa grotter bla laguner, samt en cykeltur i selskab med venlige lokale. Ca. det samme som et hver omraade i Laos med respekt for sig selv har at byde paa. Det goer det dog ikke til en mindre oplevelse, da alle grotter er forskellige, og alle laguner i forskellige omgivelser. Fx. var grotten i viang veng, en grotte med store sorte rom hvor der kunne veare 40 meter fra gulv til loft, samt meget dybe og skreammende huller hvor man kan doe!.

Efter 5 dage i dette paradis fyldt med Backpackkere, blev det for meget, derfor gik vi ud og tomlede sammen med hvor nye foelgesven (ikke alkoholen, men en faktisk person). Vi stod i en halv time indtil en lokalbus samlede os op, det var en bus uden benplads, men det var vi vandt til, tilgengeald kom vi til at sidde ved nogle flinke munke, der kunne forklare os om den neaste destination; Luang Prabang.

Efter 7 timer i bus paa den veaste og mest kurverede bjergvej vi har vearet paa, naede vi Louang Prabang. At det tog 7 timer kunne vi takke vores Buschaufoer for. Turen tager normalt 10 timer, men vores chaufoer kunne paa en eller anden maade, snige den aflagte kinesiske bus lynhurtigt omkring de drabelige kurver. Dog var han ofte teat paa sammenstoed, men de ved jo nok hvad de laver.

Louang Prabang er den mest turistede by i Laos, og det er med god grund; Det er en lille intim og meget hyggelig by, med smaa indbydende 2 etages huse, der er bygget i franskindukinesisk stil, hele byen er genneralt meget velholdt.
Det eneste problem er at centrum kun er hoteler og guesthouses, derfor virker byen ikke saa autentisk.

Vi fik tiden med at gaa med at slappe af, se byen og naturen omkring, sammen med nogle vi moedte i Viang veng. Vi saa bladt andet et stort vandfald med mange basin man kan bade i.

Det er desuden ogsaa en by hvor men er tvunget til at slappe af, da loven om at man skal gaa i seng kl. 24 ogsaa bliver praktiseret i Louangprabang. Dog har det komunistiske bowlingcenter aabent til 3, saa der slutter festen altid.

De sidste to dage i Laos og Louang brugte vi paa endnu en trekkingtur, denne gang op i det nordlig Laos´bjerglandskab. Turen startede med en lang koeretur, ud af smaa stoevede grusveje indtil vi naede en lille landsby, hvor gaaturen startede fra. Til at starte med blev vi sejlet over en flod 3 personer af gangen, i den mindst stabile robaad der findes. Derfra gik turen foest igennem smaa indhegninger med magre koer pga. toerseasonen. Herefter kom vi ind i junglen, der paa trods af den torre tid stadig foeltes meget fugtig. I junglen saa vi treaer der var op til 16 meter i diameteren. Her gik vi og noed naturen og den dybe skov,indtil den stoppede meget mere brat end den begyndte. Pludeselig befandt vi os i et landskab der minede om noget efter et stoere vulkanudbrud, hvorfra skovrydningen startede. Heldigvis gik vi kort efter ind i noget mere naturligt landskab. men dog ikke jungle. Efter timers vandring naede vi vores forste maal; en khmur stamme, deres kendetegn er, at deres huse er bygget paa soejler, i modseatning til den anden stamme vi moedte; en hmoung stamme. Deres kendetegn er at de ikke har vinduer i deres huse, men tilgendgeald er husene bygget ved jorden.

Det var en speciel oplevelse at moede disse folk, for de var meget fattige, og levede en tilvearelse der er utrolig gammeldages, de har fx. ikke elektricitet.
Vi skulle bo hos Hmoung stammen, her boede vi i et hus hos en gammel kone, der lavede mad over aaben ild til os. Det skal siges at der blev lavet baal inde i husene, hvilket virkede helt jernalderagtigt. Efter maden sad vi og snakkede med vores vandrekammerater, og kl. 7 gik resten af byen til ro, for der blev det moerkt.

Dagen efter vandrede vi tilbage mod den verden vi kender bedre; den moderne verden. Vi gik op og ned mellem bjergene, der overlappede hinanden pga. at roegen fra skovrydning, gjorde at man ikke kunne se langt.
Naar vi kom teat paa et bjerg kunne vi se et stoerre bjerg torne sig op bag ved. Efter timers effektiv vandring ned af bakke naaede vi pickup point.

Efter en utrolig stoevet tur tilbage til Luang, tog vi et velfortjent bad, og spiste vores sidste aftenmaaltid i Laos, med vores vandrekammerater.

Kun knap 24 timer efter vi sad i bjerglandsbyen, var vores fly i Bangkok.