Efter en behagelig 7 timers flyvetur, ankom vi til Doha om natten. her skulle vi opholde os i 2 dage, inden vi skulle have det lange streak til Sydamerika. Vi vidste stort set intet om Doha og Qatar, udover at det selvfoelgelig var en meget rig lille oliestat. Det eneste vi havde feaet afvide var at det var erkstremt dyrt.

Vores hotel var da ogsaa det dyreste vi har boet paa, og vil sandsynligvis ogsaa veare det dyreste vi kommer til at bo paa. Da vi steg ud af taxien, der var en ny Toyota Camry, hvilket der staar i stort kontrast til asiatiske taxier, kom vi til hvor hotel. Hotellet ligende et finere hotel, en vi var vandt til, men saa heller ikke mere. Da vi kom ind i paa vores hotelvearelse, viste det sig at veare en suite, med stort sovevearlse, tvstue samt koekken.

Men det var ikke det eneste der overraskede os i forhold til Doha. Da vi skulle spise den foerste dag, gik vi ind paa en lokal resturant ikke langt fra hvor vi boede, og med lokal mener vi lokal, for der har muligvis aldrig vearet en turist paa den resturant. Vi bestilte det de lokale fik, er stort naanbroed samt en talleken kylling med karry, samt drikkevare. Det var en noget speciel oplevelse at sidde at spise med alle araberne, og vi fik da ogsaa noget opmearksomhed. En person ved siden af Esben. fik ham til at spise noget der viste sig at veare meget stearkt, dette var til alle i restauranten´s store fornoejelse.
Det eneste der bekymerede os var prisen, men da vi fik den afvide, troede vi at vi havde hoert forkert, det kostede 16 ryial, hvilket er 20 kr for 2 personer.

Efter det gode maaltid, gik turen ud i den meget varme og midt paa dagen ret mennesketomme by. At gaa rundt i byen var en positiv oplevelse, vi oplevede kun venlige mennesker. Dele af byen mindede om Bagdad naar man ser den paa TV, forskellen er bare at i Doha kan man gaa rundt uden at veare nervoes for sin sikkerhed. Byen er delt ind i 3 dele: forretningsdelen, med de imponerende sykskrabere, der dog er mest interesseant naar man ser dem fra afstand. Saa er der den gamle bydel, der minder Akrabha fra Allaidin filmene, det er en meget kompleks bydel, hvor man altid bliver veak i de smalle gader fyldt med boder og smaa butiker, heldigvis er bydelen ikke saa stor, saa man kan altid finde ud. Hovedegaden i denne bydel, er en gaagade fyldt med restrauanter og cafere. Der heanger en soed duft af vandpibetobak saa snart ma beveager sig ind paa gaden. Vores beskeftigelse om aftenen var da ogsaa at ryge vandpibe, der i Qatar virker lige saa godt som alkohol.
Den sidste bydel beare i mindre grad preag af oliemilliarderne, men det er den del der minder mest om det mellemoesten man ser paa tv, det var desuden ogsaa der vi boede.

Den sidste dag i Doha, startede med at Esben gik ned paa et meget lokalt cafeteria, og fik naan og kyllig samt soed te. Men da de venlige arabere interesserede spurgte hvor han var fra, foelte han sig for foerste gang i sit liv, presset til at lyve om sin nationalitet, saa han var altsaa fra Norge. Ellers gik dagen med at se Museum Of Islamic Art, hvilket var ret imponerede, da oliestaten har haft mulighed for at hente alle de fineste skatte fra den islamiske guldalder hjem til museet. Aftenen gik med at shoppe i den gamle bydlel, samt at ryge steark tobak (og altsaa ikke hash).

Morgenen efter skulle vi tidligt op, for at forlade denne Mellemoestens pearle, og seatte kursen mod Buenos Aires.