Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 6 maj
Dagen i dag stod på endnu en udflugt hvor kroppen skulle bruges lidt - nemlig riverrafting. Efter en køre tur fra hotellet landede vi lidt udenfor centrum i Ubud hvor vi skulle have vores udstyr: hjelm, redningsvest og padle. Da udstyret var på plads blev vi 8 mennesker klemt ind i en 6 personers bil og kørt 15 minutters tid hen til en rismarke. Her startede turen, vi skulle først gå gennem rismarken og derefter ned af en masse trapper (tanken om vi skulle op igen var ikke ligeså sjov). Endelig landede vi nede ved floden til synet af mange røde og gule gummibåde nogle tømme og andre fyldte med kinesere.
Vi skulle sejle sammen med to tyske damer og 2 unge kinesere. Vi fik vores røde gummibåd, og tyskerne gav sig til at synge “pas på den knald røde gummibåd” bare på tysk.
Vi fik pladsen foran men dette blev dog hurtigt ødelagt da tyskeren gerne ville have pladsen til at filme med hendes GoPro så vi splittede op, så Johanne sad forrest og jeg i midten.
Afsted det gik i den røde gummibåd og når guiden råbte “bumbum” var det med at få sat sig ned i båden og holde fast for så gik det virkelig løs. Tyskeren med GoPro’et var lige ved at falde ud, da vi røg ind i en ordentlig sten, men Johanne fik trukket hende op igen, dog uden et tak bagefter.
Efter lidt tid sagde guiden at Line skulle sætte sig bagerst, helt bagerst fordi nu skulle hun være kaptajn - heldigvis råbte han stadig hvad vi skulle gøre Line skulle bare gøre det samme som ham. Vi konkluderede også at det var fordi han havde brug for nogle kraften bagved efter som vi var de eneste der kunne finde ud af at padle, så Johanne forrest og mig bagerst fungerede bedre.
Vi skulle sejle 10 km på floden og det var 10 sjove og fede kilometer og endnu engang gik tiden alt for stærkt. Men vi havde en fed tur som vores ansigter på billedet også viser.
Til sidst var der de mange dejlige trappetrin som skulle klares inden vi fik os en god gang frokost buffet som var med i turen, lækkert.
Da vi landede ved hotellet tog vi en afslappende time tid ved svømmingpoolen med ømme arme.
Nu er vi trætte gået i seng efter en oplevelsesrig dag og er endnu engang blevet overrasket over alt dette som denne rejse byder på.
- comments