Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 3 maj 2018
I dag var det et farvel til det skønne og rolige ø-liv og tilbage til Bali, hvor vi har booket et hotel i Ubud. Vi blev hentet fra vores hotel klokken 8 hvor vi skulle køres ned til havnen - da vandstanden omkring Gili Meno er meget lav kan store både ikke komme ind til land, så derfor måtte vi over til Gili Trawangan for at tage en båd tilbage til Bali.
Vores båd fra Trawangan skulle sejle klokken 11.00 men klokken 12.00 kom vi afsted - her fik vi en fin plads på toppen hvor vi kunne få noget luft i hovedet, så vi forhåbentlig slap for at blive dårlige. Vi nåede dog ikke at sidde der lang tid da der ingen vind kom og vi havde solen bagende ned på os. Turen tog 2.5 time og vi havde stop ved Gili Air, Lombok og derefter Padangbai på Bali. Lige til sidst på turen kom en lille flok delfiner springene op af vandet og gjorde bare det hele bedre.
Da vi stod af båden var der total kaos, mennesker over det hele, råbende taxi-mænd og kvinder der ville sælge Chips og sodavand. Johanne fik møvet sig op foran, så vi kunne få vores rygsække. Vi havde bestilt en shuttlebus som skulle køre os fra Padangbai til Ubud, en kvinde fra bureauet fortalte os at det ville tage 3.5 time da der lige var nogle stop undervejs og derefter ville vi blive sat af i Ubud centrum hvor vi så selv kunne finde helt frem til vores hotel. Da vi begge så trættende på hinanden kom hun med et forslag at vi for 40kr mere pr. person kunne få en privatchauffør som ville kører os helt til hotellet + det ville kun tage lidt over en time - så det sagde vi ja tak til og blev derefter ført over til vores chauffør.
Vores chauffør elskede at snakke, i starten var der stille i bilen, så skulle Johanne lige spørge om en ting og derefter kørte den bare med alt han kunne snakke om, en meget sød mand der elskede at fortælle.
Vi landede på hotellet ved 16.30 tiden og skyndte os bare at stille taskerne på værelset, så vi kunne komme ud og kigge på alle de butikker vi lige var kørt forbi.
Til at slutte dagen af på fik vi os en god omkring fod og ryg massage i en af Ubuds mange klinikker - det var virkelig dejligt. Nu ligger vi i sengen og glæder vi os til at se hvad den næste uges tid i Ubud kan tilbyde os.
- comments