Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 25 april 2018
Endnu engang blev vi hentet af vores kære chauffør udenfor hotellet og vi satte derefter kurs nord på mod de to store vandfald vi skulle se.
Turen tog omkring 2 timer, så der blev lyttet til lydbog og musik mens der blev kigget ud af vinduet.
Vi landede ved 10.30 tiden i en lille by med udsigt til Rinjani som er den populære trekking vulkan. Herfra mødte vi med vores guide og skulle vi gå i 15 minutters tid inden vi ankom til den første vulkan "Sendang Gile" et vandfald i to etager og en højde på 125 meter - et meget smukt syn af vand der vælter ud fra den grønne jungle. Fra dette vandfald gik vi videre mod det næste, en gåtur på 20 min som bød på lidt klatring ind over sten og krydse et par floder. Da vi ankom til det næste vandfald blev vi mødt af et vandfald med en mindre faldhøjde end de andre men meget bredere. Vandet fra vandfaldet landede i et "pool" hvor det var muligt at tage en svømmere, og det skulle vi ikke gå glip af. Efter en halv times meget forfriskende badetur gik vi tilbage. Men her havde guiden også en lille oplevelse i ærmet, vi stoppede ved en tunnel som førte vandet fra vandfaldet ud til byen som befolkningen benyttede sig af (de betalte 2.000 Rupiha for dette om måneden, hvilket er under 1 kr). Men her skulle vi så gå igennem for at komme tilbage, efter en lille selv overtalelse og mange kig ind i den meget mørke tunnel, hoppede vi ned i vandet og gjorde os klar til at gå igennem. Med to guider foran og to bagved gik vi igennem den meget mørke tunnel med nogle enkelte kighuller. Efter 10 minutters gåtur i mørke og med edderkopper kom vi ud i lyset igen og skulle gå et lille stykke ekstra tilbage til bilen.
Herfra gik turen tilbage og her fik vi begge lige en lille lur og vågnede op til udsigten af aber i vejkanten, vi skulle nemlig have et lille stop ved "Monkey Forrest" det var ikke en skov man gik rundt i men bare en lille plads lige ved en meget trafikeret vej med en masse aber der kom fra skoven. Her fik vi nogle peanuts af vores chauffør og gik ellers ud af bilen til de mange aber der stod klar til snacks. Her var der så mange søde aber og en masse med små unger - der var også to meget store hanner. Den ene af hannerne var en smule aggressiv og vi var begge enige om at den kunne vi ikke lide. Den anden han var dog virkelig blid og da vi satte os for at give den peanuts lagde den sin ene hånd (hvor der manglede en finger) på vores lår og nødt de mange peanuts.
Efter et stykke tid her skulle vi ind i bilen igen og her tog Johanne lige et bolche og gav en af aberne dette så den aggressive han og tænkte "de bolcher skal jeg have fat i" så han møvede sig ind foran Johanne, stak hånden ned i hendes taske og trak hele posen med bolcher ud og satte sig derefter meget tilfreds ud på kanten af asfalten til skoven og begyndte at spise de lækre bolcher :-D.
Herfra kørte vi helt hjem og tog en slapper på sengen inden vi gik ned for at få noget aftensmad. Vi spiste på den restaurant hvor vores chauffør også er tjener, da han havde sagt vi kunne få 20%, og det tilbud kunne vi gå forbi.
Efter en god aftensmad og chokolade milkshake var det hjem under dynen, imorgen skal vi slappe af ved poolen ;-P
- comments