Profile
Blog
Photos
Videos
Wanaka, dag 16
Da vi vågnede og skulle afsted var det langt fra alt tøj og tilbehør der var tørt, men det blev pakket ned i plastikposer, så det ikke kunne gøre det tørre tøj vådt.
Vi kørte tidligt fra det regnfulde Franz Josef, da der var et stykke vej ind til Wanaka og fordi vi havde lidt stop som vi skulle nå på vejen.. Første stop var så de sultne kunne købe morgenmad mv. og det stop var tilfældigvis ved den cafe at man kunne se Mount Cook spejle sig i Lake Matheson sø. Vores chauffør sagde at det ville være spild at gå rundt om søen, da vejret på daværende tidspunkt var dårligt, men efter lidt overvejelse trodsede jeg som den eneste vejret og den medfølgende anbefaling. Jeg løb flere steder og vendte til sidst om, da jeg var bange for at de andre skulle vente på mig, hvilket dog ikke var tilfældet, da andre efter mig valgte at gå hele turen.. I min travlhed havde jeg mistet min mobiltelefon, så jeg havde kigget efter den på vej tilbage, men uden held... Så vi kørte videre mens jeg var i nedtrykt tilstand.. Vi stoppede derefter ved en rigtig flot udsigt over en sø, hvor vi fik taget nogle gode billeder, hvorefter vi fortsatte mod Wanaka..
Wanaka ligger ved en smuk sø, så da vi ankom og vejret var rigtig flot valgte vi at smøre solcremen på og gå ned til vandet for at få lidt mere farve.. Efter solturen gik jeg og handlede og kontaktede derefter mor, far og Anja på Skype.. De havde hørt om mit problem med telefonen, da de havde ringet fra cafeen og fortalt at mobilen var der. Det fik mig til at ringe til cafeen, som lovede at de ville sende den med "the naked bus" til Queenstown, hvor jeg vil kunne finde den.. (Den modtog jeg så den sidste dag i Queenstown med en masse stress og ja, men jeg var ovenud lykkelig! - imponerende at det kan lade sig gøre!? Jeg tror umiddelbart ikke at det ville kunne foregå i Danmark..) :)
Knus fra Wanaka og Jimmi
- comments