Hej allesammen!

Her kommer mit første blogindlæg efter afrejsen fra Danmark.. Jeg vil prøve at skrive blogs så ofte som muligt, men det kommer an på om jeg har internetmuligheder osv.. :)

Lige nu befinder jeg mig i Auckland, hvor jeg har sovet min første sammenhængende søvn/nat siden natten til søndag. Det er omkring 48 timer uden de store hvil.. :) Her er kl. lige nu 7.39 og jeg kunne ikke sove længere end til kl. 7, selvom jeg først gik i seng kl. 22 igår.. :)

Lad mig starte med at fortælle fra starten af.

Søndag var en meget hård dag. Jeg skulle pakke alle mine sager sammen så der var plads til dem i rygsækken, hvilket gik ret smertefrit (men efter at jeg er kommet herned har jeg indset at jeg måske har taget lidt for meget med..). :) Det hårde denne dag var omvæltningen fra at rejsen var planlagt til at skulle blive 'sat igang' - det var pludselig ikke længere bare et ønske og en fremtidig begivenhed.. Det var lidt overvældende da dagen først oprendt.. Anja gjorde det nu heller ikke nemmere for mig.. Hun var lidt ked af det om søndagen og det påvirkede mig jo også til at tænke nogle irrationelle tanker for det var hårdt at forlade hende.. Overvejede endda om jeg skulle blive hjemme et kort øjeblik.. :)

Men vi fik taget afsked og vi kørte i 2 biler til Odense hvor Anne-Sofie blev samlet op.

Endelig kom vi til Kastrup fik jeg checket in og sagt farvel efter en familiemiddag på Burger King.. Nu var det på helt egne ben..

Jeg havde aldrig været i den internationale del af Kastrup Lufthavn, så det tog lidt tid at finde frem til gaten. Da jeg endelig var nået frem til gaten havde jeg ikke fået tildelt en plads på flyet og de nævnte noget med overbookning og et puslespil.. "Det starter godt", tænkte jeg.. Der gik ca. 20. minutter, hvor jeg sad og ventede udenfor gaten indtil en mand spurgte hvad jeg ventede på, da jeg forklarede ham det vinkede han mig over til skranken og fik uden videre fundet en plads til mig.. Heldigt for mig viste det sig at jeg kom til at sidde ved siden af en ung Australier fra Brisbane, som havde rejst verden tynd.. Vi snakkede lidt frem og tilbage og da vi så ankom til Bangkok satte vi os ned og så gennemgik han min rejseplan samt gav mig tips til hvad jeg burde besøge og hvordan.. Vi tog afsked herefter, da jeg ville begynde at bevæge mig mod gaten, men vi aftalte, at jeg kunne prøve at give lyd når jeg kom til Brisbane senere på rejsen..

Hvis jeg skal knytte en kommentar på Bangkok lufthavn ville det være stort betonmekka, indefra i hvert fald.. :)

Så langt så godt, uden bomber i Bangkok.. :) Fra Bangkok til Auckland skulle jeg med et endnu større fly, hvor der var 9 sæder pr. række og da jeg aldrig havde været længere væk end indenfor EU og med charterfly, så var alt meget nyt for mig, også på dette punkt af rejsen..

I flyet til Auckland sad jeg ved et gammelt pensioneret ægtepar fra England som straks spurgte indtil mig og min rejse.. Så mit, efterhånden, semirustne engelsk blev banket lidt af.. De skulle selv besøge lidt bekendte i Auckland og derefter se resten af New Zealand.. De var velberejste og kunne også fortælle lidt om Australien..

Ankomsten til Auckland var lidt turbulent og der var et par gange, hvor det føltes som om flyet var i frit fald.. Men den slags er jo ikke specielt.. :) Jeg fik taget afsked med det ældre ægtepar og fik begivet mig gennem lufthavnen hvor der var flere kontrolpunkter af ankomstlister med importkontrol osv. Det var en flot, men lille lufthavn og jeg formåede alligevel at tage fejl af bagagebåndene med assistance fra en ekspedient i bagageservicen.. :)

En halv time i kø på at få tjekket vores bagage i x-ray osv. kom jeg ud fra lufthavnen og viste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Jeg sendte sms'er til Anja og mine forældre om at jeg var kommet frem.

Derefter stod jeg lidt og trippede og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men til sidst besluttede jeg mig for at ringe til Dorthe, hvis familie jeg skulle besøge den første nat i Auckland. Hun fortalte at jeg kunne tage bussen ind til Britimart, hovedbanegården i Auckland, og så ville de samle mig op der. Jeg vil lige knytte en kommentar på buschaufføren, som vist er en gennemsnitlig buschaffør hernede.. Han var godt nok glad og positiv, fik folk med og var meget hjælpsom og stemningsfyldt, hvilket resulterede i flere jubelråb som han lagde op til.. :) Det kunne de danske chauffører lære noget af.. Jeg havde også fået navnet på cafe hvor jeg ville blive hentet, men den var glemt imellem alle de nye indtryk, så jeg kom derind og satte mig på en bænk ved centeret som hun havde omtalt for at hvile mig lidt. efter et kvarter kom to unge piger hen og spurgte om jeg var Jimmi, det kunne jeg lettet svare ja til.. :) De fulgte mig hen til bilen og så var vi ellers på vej hjemad.. :) Vi kørte langs den smukke havkyst som de har her i Auckland, med udsigt til en hvilende vulkan.. Meget specielt.. :) Vi handlede kort inden vi var hjemme ved et lækkert hus på Aragon Ave.. Ja, det hedder den altså, vejen.. :) Lækkert hus med en rigtig lækker udsigt, dog ikke havudsigt, men vulkanen kan da ses fra terrassen.. :)

Efter god mad, hygge og snak gik jeg i seng ca. kl. 22.00 og sov indtil kl. 6-7 stykker næste morgen.. Ikke meget når man ikke har sovet i over 48 timer, men det skal nok blive indhentet en gang.. ;)

Skype er blevet flittigt brugt her de første dage og jeg vil se om jeg kan komme online min. hver 3. dag både på skype, facebook og bloggen.. ;)

Vejret igår var lidt overskyet og trist, men det tager revanche idag med høj sol, så jeg vil ud at nyde det..

Knus og varme hilsner fra Auckland! ;)

Jimmi