Profile
Blog
Photos
Videos
Hot Water Beach, dag 4
Så er dagen kommet, som har været længe ventet... Dagen, hvor jeg samles op af Kiwi Experience bussen.. :) Jeg fik en forholdsvis fin nats søvn, men det er jo på ingen måde, som jeg sover når jeg har sovet 12 timer forinden.. ;)
Jeg stod længe og ventede på bussen, da jeg var tidligt oppe i forhold til afgangstidspunktet.. Så jeg sad og ventede og så pludselig nogle backpackere, som stod få meter fra mig, så jeg spurgte om de også skulle med bussen, men det var ikke tilfældet.. De skulle finde fort street, hvilket jeg kunne assistere med, da jeg boede hos Nomads hostels, hvilket også var på fort street, så der blev man dagens mand i skysovs.. ;)
Kort efter bussen ankom væltede backpackere frem fra alle hjørner.. De første ankomne snakkede jeg lidt med inden bussen kom.. Vi steg på bussen, hvor Gary, en hurtigsnakkende storyteller fra New Zealand, som gav os nogle generelle oplysninger om turen samt gav os tilbud om en kayaktur udfor Hot Water Beach, hvilket fornuft, pengepung og lyst kom frem til ikke at være et must for mig.. I bussen kom jeg til at sidde hos en rigtig fin fyr fra England, Robin, som var taget på turen, da han var træt af England og det daglige trummerum, så efter en tur i New Zealand vil han arbejde i Australien i et års tid.. Men ham kommer vi nok tilbage til.. :) Vi kørte forbi hovedkontoret, hvor vi kunne få lavet en plan over vores tur med bussen.. Herefter kørte vi mod Hot Water Beach, hvor vi på vejen stoppede ved et supermarked, hvor bl.a. madvarer kunne handles ind.. Jeg købte lidt mad, toastbrød og peanutbutter, til aften og de efterfølgende dage.. Derefter satte vi kursen mod Hot Water Beach for at booke os ind på et lækkert Hostel.. Vi boede 7 personer i vores rum, hvoraf 4 af os var danskere, hvilket var mere eller mindre tilfældigt.. Ud af +40 mennesker var vi 6 danskere tilstede, hvilket var rart nok, da modersmålet var savnet lidt.. :)
Efter indkvarteringen blev vi kørt ned til en sindssyg lækker strand kaldet Cathedral Cove, hvilket dog krævede en 45 minutters gåtur fra parkeringspladsen, men det var bestemt anstrengelsen værd.. ;) Lækkert azurblåt hav, en hvælving skabt af naturen samt generelt smukke omgivelser... Super lækkert.. Solen var også meget tilstede, men der var desværre også en håndfuld skyer..
Vi kørte herefter hjem og fik lidt at spise. Jeg fik min peanutbuttermad, speciel spise, men syntes at det var en god ide, da Robin købte det.. :)
Efter maden og lidt aftenhygge tog vi ned til Hot Water Beach omkring kl. 21, da tidevandet her havde taget fat.. Dette betød at det var muligt at grave i sandet de steder, hvor sandet var meget varmt, hvilket ville opvarme vandet som piblede frem.. Dermed skabte vi vores egne hjemmelavede spabade.. Det var en ret speciel oplevelse.. Grunden til dette er at der er mindre beskyttelse af jordens indre på dette punkt, således at jorden dermed er varmere.. Det var fedt at ligge i disse hjemmelavede spabade og kigge op på den mest stjernefyldte og klare nat jeg nogensinde har set!
Efter denne tur blev der skypet lidt og så på hovedet i seng.. ;)
Varme knus
Jimmi
- comments