Vi ankom til Beijing kl. 15.00 om eftermiddagen. Togturen hertil gik fint. 1350 km på 4,5 timer kørte vi med highspeed tog. Liva havde et mindre hidsigt anfald, da vi kom på banegården i Beijing. Der var mange mennesker og det hele var lidt kaotisk med al vores bagage. Vi havde været lidt spændte på, hvordan det nu ville gå med hende, når der nu igen skulle ske nye forandringer efter at have boet samme sted i lidt over 5 uger. Hendes hjemve har vi ikke mærket til i lang tid og ønskede heller ikke for hende, at den skulle komme igen.

Hotellet lå 2 minutters gang fra banegården, så det var nemt. Hotellet var nydeligt og vi blev installeret på et værelse, som ligeledes var godt. Vi slappede lidt af på værelset og Liva var igen i godt humør, hvilket glædede os. Vi forlod hotellet og ville ud for at finde en restaurant. Portieren forsøgte at hjælpe os med at forklare vejen til en restaurant, men havde ikke så meget held med det på grund af sine dårlige engelske kundskaber. Vi valgte at gå en tur rundt om blokken for at se om der skulle være en hyggelig restaurant. Vi fandt Pizza Hut selvom det ikke lige var 1. prioritet, men efter en lang dag gjorde vi ikke mere ud af det.
Torsdag tog vi lidt rundt i byen og var blandt andet på et marked, hvor de solgte alt fra t-shirts, tasker, smykker, silke, tæpper, legetøj - ja man kunne næsten for alt. Meget hyggeligt, men efter noget tid blev vi lidt trætte i hovederne, da sælgerne hele tiden tog fat i èn og så skulle der pruttes om prisen. Det er altid ublu priser som de starter ud med, så det tager noget tid at komme til et niveau, hvor det er rimeligt. Vi fik frokost på Subway og senere kaffe på en hyggelig cafe. Vi tog tilbage til hotellet og spiste om aftenen mad på en restaurant som vi havde læst om på nettet. Blue Marine hedder den og er ejet af en dansk mand og en kinesisk dame. Jesper og jeg fik dansk smørrebrød med øl og snaps og pigerne frikadeller med pomfritter. Det var en vældig positiv oplevelse og hyggeligt at snakke med Torben og Celine som ægteparret hedder.

Morgenbuffeten på hotellet er rigtig god, så det er en stor glæde at sætte sig til bords om morgenen. Sofia tager for sig af retterne med stort velbehag, hvorimod Liva ikke ser mad som noget specielt og egentlig ikke har den store trang og lyst til at prøve nyt, så havregryn er altid medbragt om morgenen. Det var nu fredag og vi besluttede at gå ud til den himmelske fredsplads, som ikke ligger langt fra hotellet. Vejret var skønt og vi havde en dejlig gåtur derud. Det var en stor oplevelse at stå på pladsen og tænke på de historiske begivenheder, som har fundet sted der. Vi ville besøge Maos Mausoleum som vi fandt ud af lukkede kl. 12.00, så det blev desværre ikke denne dag, da klokken var over. Vi blev enige om at gemme den Forbudte By og mausoleet til tirsdag og tog derefter subwayen tilbage. Resten af dagen blev fordrevet med lidt cafebesøg og ligeledes besøgte vi Silkemarkedet, hvor vi fik shoppet lidt. Aftensmaden fik vi på en amerikansk restaurant, som dog på ingen måde var en succes. Det er ikke nemt at opdrive kartofler på det kinesiske menukort, men her kunne vi få kartoffelmos, som dog vist aldrig havde set skyggen af en kartoffel. Da det var fredag stod aftenen på hygge med slik og film til pigerne, som nu har været en tradition under hele turen.
Lørdag tog vi ud for at se det Olympiske Stadium, som arkitektonisk er vældig imponerende. Der var omkring 38 graders varme, så efter synet tog vi hjem på hotellet, da det var alt for varmt at være ude.
Søndag tog vi i Zoologisk Have og fik set pandaen og kunne derefter strege den som det sidste dyr på vores liste over de dyr som vi skulle se på turen. Det var igen en meget varm dag, så efter 2,5 time sagde vi til pigerne, at nu var alle dyrene set selvom dette dog ikke var helt sandt. Vi måtte hjem i aircondition på hotellet. Om aftenen tog vi igen på Blue Marine og fik en lækker tournedos og pigerne fik igen frikadeller og denne gang hjemmelavet kartoffelmos. Pigerne sagde, at frikadellerne næsten smagte lige så godt som dem deres farfar laver, så det var hele besøget værd. Vi sagde på gensyn. Torben var så sød at tilbyde at købe noget rugbrød, makrel og torskerogn til os. Dette fordi Liva ikke er meget for nyt og anderledes mad, men rugbrød ryger jo altid ned med velbehag. Han skulle ud at handle dagen efter og vidste, hvor disse varer kunne købes.

Mandag var den helt stor dag. Den Kinesiske Mur skulle besøges. En dag, der er blevet se meget frem til på hele vores tur. En af de helt store oplevelser. Vi havde lejet en taxa, der kørte os derud. Køreturen tog ca. 1,5 time. Det var en kæmpe stor oplevelse at gå på muren. En af dem som man næsten kan blive helt bevæget over at få. Varmen var med os - ca. 35 grader, så der blev indtaget væske i store mængder undervejs. Pigerne klarede turen fint. Liva sad dog meget af tiden på Jespers skuldre. Det kræver en god fysisk at gå på muren, da den flere steder er meget stejl. Vi havde valgt den del af muren, der hedder Mutianyu, da der ikke er så mange turister. Vi kom op på det punkt, hvor turister må gå til selvom nogle alligevel vælger at gå længere, men med to børn på tur var det rigeligt for os. Sofia var stolt som en pave, da hun fik en medalje om halsen på toppen. Medaljer, der til en start kostede 150 Yuan og som endte med at koste 10. Igen skulle der pruttes om prisen. Efter 3 timer incl. frokost tog vi lidt matte taxaen tilbage på hotellet. Chaufføren havde ventet i bilen på os. En tur som denne med taxa kostede 700 Yuan som vi syntes lød fornuftigt. Vi fandt dog senere ud af, at vi godt kunne have fået turen til 500 Yuan. Men alle var glade, så det betød ikke noget. Vi sluttede af med en Cafe Latte på Starbucks, som ligger lige over for hotellet. Senere tog vi på Fridays, som en amerikansk kæde og fik alle 4 noget lækkert mad.
Vores sidste hele dag i Kina var nu kommet. Efter morgenmaden tog vi subwayen ud til Maos Mausoleum. Vi stillede os pænt i kø, men jeg fik hurtigt af vide, at jeg ikke kunne komme ind med en ærmeløs bluse. Jesper tog pigerne med ind for at se chefen og da de kom tilbage lånte jeg Jespers t-shirt for at kunne komme ind. Jesper smed blusen og jeg forsøgte igen at stille mig i kø for da at få af vide, at jeg ikke kunne komme ind i klip-klappere. Tilbage til Jesper for at få hans gummisko og tredje gang blev da lykkens gang. Det var en meget speciel oplevelse at blive gelejdet gennem huset i en lang række for at gå forbi det balsamerede lig. Man må sige, at det var et sminket lig. Han lignede ikke ligefrem en, der har været død i 36 år. Sådan en balsam var ikke dårlig at få fingrene i. Efter besøget i mausoleet gik vi i den Forbudte By, hvor vi betalte en guide i en time til at gå rundt med os og fortælle om byen, hvilket var en spændende oplevelse. Vi fik den store ære at give hånd til den sidste kejsers nevø, som er meget dygtig til at tegne kalligrafiske tegn. Han sad i et af husene i den Forbudte By og malede og det var da muligt at købe disse kunstværker, hvilket vi dog ikke gjorde. Puyi, som var den sidste kejser i Kina, døde i 1967. Senere tog vi ind og fik Peking And for sidste gang på en restaurant som vi havde fået anbefalet. Maden smagte også rigtig godt. Derefter tog vi tilbage på hotellet for at pakke, da vi næste dag skulle forlade hotellet efter morgenmaden for at komme til lufthavnen. Vi manglede at få de madvarer som Torben ville købe til os, så vi tog senere subwayen ind til restauranten for at hente det. Vi havde denne aften ikke lyst til at tage på restaurant, da vi havde været på farten hele dagen og ligeledes gerne ville slappe af, da vi havde en lang dag foran os, så vi købte frikadeller og kartoffelmos med fra Blue Marine og tog det med tilbage på hotellet. Dejlig aftensmad. Vi fik sagt farvel til Torben og Celine og tak for god behandling og dejligt mad.

Efter morgenmaden næste dag tog vi først subwayen til banegården for derefter at køre med highspeed tog til Tianjin, hvorfra vi skulle flyve til Malaysia. Det var godt at få tjekket ind og komme af med det meste af vores bagage. Selvom vi tidligere havde sendt 20 kg bagage hjem til Danmark endte det alligevel med, at vi måtte købe en taske mere for at have plads til det hele. Vi smed en gammel kuffert væk i Suzhou, da vi regnede med at kunne have det hele, hvilket vi ikke kunne. Vi syntes ellers ikke, at vi havde købt så meget, men pladsmangel havde vi. Så var vi ellers klar til at flyve til Malaysia - råbte højt farvel til Kina, da vi gik om bord på flyet. Kl. var 16.00 og vi ville være fremme i Kuala Lumpur kl. ca. 22.00. Men det var ikke alle som os, der var klar til afgang - for på grund af militærøvelser i luftrummet fik flyet ikke lov til at lette før kl. 18.30. Super dejligt at tilbringe 2½ time i et fly med 2 børn, hvor der intet sker. Vi var nok lidt frustreret over, at tiden i sidste ende jo selvfølgelig blev lagt til og i forvejen ville vi komme sent frem til hotellet. Liva og Sofia tog det dog næste bedre end vi gjorde, så det gik godt alligevel. Kl. 18.30 kom vi i luften og ville lande til midnat i Malaysia.

Det har været en kæmpe stor oplevelse at være i Kina, men efter knap 6 uger var vi også klar til at opleve et andet land. Kina er så meget anderledes, hvilket har gjort det så spændende, men i længden kan det godt blive lidt anstrengende, at kineserne ikke kan tale engelsk. Ofte opgiver man næsten på forhånd ift. at skulle spørge om noget, da man ved det ikke er muligt at få et svar herpå og selv små simple ting kan blive ret problematiske på grund af sprogbarriererne. Vi er glade for, at vi valgte Kina som en af vores destinationer, da vi har fået så mange spændende oplevelser med herfra. Vi har haft nogle rigtig gode og hyggelige stunder og oplevelser med nogle af Jespers søde kinesiske kollegaer og der blev skabt nogle venskabsbånd med flere af dem. Men da flyet lettede fra landingsbanen den 20. juni var det ikke med en tåre i øjenkrogen som var tilfældet, da vi skulle fra Australien.