Normal 0 21 false false false MicrosoftInternetExplorer4 /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ansi-language:#0400; mso-fareast-language:#0400; mso-bidi-language:#0400;}

Vi står stadig tidligt op. Vi bor 3 på dobbeltværelse med ekstra opredning. Olsen insisterer på at sove i rollaway'en fordi, som han siger, det betyder alligevel ikke noget hvor jeg sover. Og Pasby og jeg må give ham ret. Tilsyneladende kan dette dejlige menneske sove hvor end han lægger sig.

Vi kører sydpå mod Fresno. Et amerikansk svar på Glostrup. Vi ærgrer os lidt over at være ude af skoven og bjergene og sveder i varmen. Vi drejer stik øst mod Kings Canyon, men det er næsten svært at tro på, at der skulle dukke en nationalpark med kæmpetræer op af varmedisen og de utallige rosinproducerende drueplantager. Men. Det gør der. Sequoia. Det absolut mest fantastiske sted jeg har kørt motorcykel i mit liv. Og jeg vil jo mene, at jeg har kørt en del. Sikke nogle veje!!! Fantastisk!! Vejene snor sig mellem de kæmpemæssige træer, over bjergpas og gennem trange dale. Jeg griner højt, mens jeg kaster Harleyen fra side til side. Switchbacks, kalder de amerikanske bikere det. Og det er tilsyneladende noget den ellers tunge RoadKing forstår sig på. Olsen har sin ilddåb som motorcyklist denne dag. Især efter vi på en parkeringsplads møder en flok hårde bikere, der spørger om vi vil køre med i deres pack. De er hardcore. Og de fedter ikke med gassen. Vi hvirvler nærmest gennem landskabet, og det er den sjoveste tur på motorcykel, jeg nogensinde har haft. Hør nu her: man kan ikke beskrive Sequoia. Man kan nærmest ikke opleve Sequoia fuldt ud, fordi det bare er så smukt og fascinerende et sted. Vi troede ikke noget kunne blive smukkere end Yosemite. Vi tog fejl.

Vi siger farvel til vores nye biker-venner i Three Rivers. Vi får besked på at ringe, når vi når LA, så vi kan hænge ud. Kunne man forestille sig bedre guides? Næppe. Vi checker ind og låser kværne. Vi spiser stenovnspizza på Pizza Factory lidt oppe ad vejen og trænger sjovt nok til nogle store pitchers med Budweisser igen. Olsen bestiller i ét væk, og vi snakker i munden på hinanden om dagens oplevelser. Vi slingrer hjem til motellet i mørket og er mere trætte end man uden videre kan beskrive.