Grønland, Nuuk???... Wow, hvor er det flot… Hold da op…

Så er alle vel ankommet til Nuuk - for et stykke tid siden. Janne kom jo allerede den 17. januar og Morten kom sidste fredag. Det er virkelig dejligt endelig at kunne opleve det hele sammen. Vi har også en lille husven - Benjamin, som er Mortens kammerat fra skolen. Han er på et andet børnehjem og har indlogeret sig hos en grønlandsk mand ved navn Hans Frederik. Janne havde en fantastisk flyvetur herop med masser af solskin. Det var så flot at flyve ind over Nuuk med alle isbjergene og fjeldene. Så kunne Morten beroliges med at flyveturen ikke var så slem og at det bare ville være en flot oplevelse (Morten er nemlig ret flyskræk). Desværre var det ikke nær så godt vejr, da drengene skulle herop. Det blæste og sneede hele dagen og det var faktisk lige ved at flyene blev aflyst. Men ned kom de og Morten har aldrig været så bleg før. De så ikke det mindste til Nuuk, fjeldene eller vandet på vejen ned og da hjulene ramte jorden vidste de ikke engang de var så tæt ved at lande. Stakkels Morten. Heldigvis er alle grønlændere rigtig søde og der var en sød stewardesse til at berolige ham hele vejen.

Vores lejlighed ligger lige ved siden af hospitalet (Sana), og det er så heldigt at det børnehjem Morten er på også ligger lige ved siden af hospitalet. Det er en fin lille 2-værelses lejlighed, men desværre har vi fået at vide at vi muligvis ikke kan blive boende. Faktisk skulle vi efter planen være flyttet i mandags. Vi har dog også hørt at de nogle gange glemmer at man skal flytte, så vi lader bare være med at sige noget og så må vi se hvor længe det går. Vi har fået alle vores ting herop nu, så nu har vi efterhånden et hyggeligt hjem. Det er nu meget dejligt med bad i lejligheden, det tror jeg desværre godt man kunne vænne sig til :-) Fra vores køkkenvindue har vi udsigt til hjortetakken og store og lille Marlene. Solen står op lige over dem, så vi har en vældig fin udsigt når vi står op om morgenen. Det begynder nu at lysne kl. 7:30 og solen går ned kl. 17. Så vi har masser af lys og man kan sagtens fornemme at dagene hurtigt bliver længere og længere. Om morgenen er der et helt specielt mørkeblåt lys i en hel time. Det er meget betagende.

I Nuuk orienterer man sig ikke ved hjælp af gadenavne, men ved hjælp af bygninger. Så man skal helst lige vide, hvor Blok L og blok 11 er, ellers kan man ikke finde busstoppestedet. Vi bor et meget eksotisk sted, som hedder Oasen. Det lyder nu mere eksotisk end det er. Det er såmænd blot et par to-etagers grønne ejendomme, hvor alle lægerne bor. En dag blev der da også banket på døren og vedkommende ville vide hvor jordemoderen var. Jeg synes lige det var tidligt nok for mig at bistå ved en fødsel, så måtte sige at jeg desværre ikke vidste hvor hun var. Flere gange om ugen kommer der også folk der vil sælge tupilakker eller håndlavede smykker. Morten er næsten ved at have de første figurer i hus. Så nu er det slut med afrikanske figurer på Skyttegade- nu er det tupilaktid.

Her er rart at være. Der var godt nok stormvejr i forrige uge (med max vindstød på 47 m/s - prøv lige at slå det op, det er orkan). Vinduerne på Sana stod og blafrede og kaffekopperne inde i personalerummet stod og klirrede. Det var næsten en ekstrem naturoplevelse inden døre og en hyggelig nattevagt. Ellers skifter vejret mellem sne og solskin. Temperaturen skifter også en del og Janne var ude og gå i vejr med chillfactor -29 grader. Det er altså virkelig virkelig koldt, så det blev en meget kort tur. Men for det meste er det minus 10 grader, som ikke føles nær så koldt heroppe, som derhjemme. Det er vist noget med luftfugtigheden. Det er så flot med alle de hvidklædte fjelde rundt omkring Nuuk. Mange siger at Nuuk ikke er en særlig flot by, men når her er sne er det altså virkelig lækkert. Der er vand med drivende isbjerge omkring byen og husene er i alle tænkelige farver og mange af dem er godt slidte af det hårde vejr.

Jannes arbejde er rigtig fint. Her er meget stille og roligt - bortset fra når man er gruppeleder. Så skal man gå stuegang på minimum 10 patienter og sørge for at både patienter og resten af plejepersonalet gør som de skal. Det er med at holde tungen lige i munden, men det bliver sikkert bedre når man lige kommer ind i alle rutinerne. Patienterne er ikke nær så syge som derhjemme, så der er normalt masser af tid til at diskutere opskrifter på rensdyrskød og udveksle erfaringer om byen. Mine kollegaer er en blanding mellem nytilflyttede danskere, danskere der har været her længe og grønlændere. Normalt går samarbejdet mellem os forskellige mennesker rigtig godt, men jeg er glad for, at vi ikke har travlt, så tror jeg at jeg ville få spat af det til tider noget langsomme tempo.

Vi er startet meget ambitiøst ud med at købe snowboards! Der bør være mindst 2 måneders skisæson, så det er bare med at komme ud på løjperne, som meget atypisk først er åbnet nu. Morten har aldrig prøvet at stå på snowboard før, men han er allerede rigtig god og synes det er sjovt. Vi har allerede været ude og stå 3 gange i denne her uge. Billeder følger i næste mail.

Vi har selvfølgelig set Nordlys - selvfølgelig, åbenbart. Vi havde alle tre en forestilling om at nordlys var svært at se og at man skal være meget heldig for at se det. Men sådan er virkeligheden slet ikke. Vi har allerede set det tre gange og grønlænderne siger at det ikke engang har været særlig specielt de aftner vi har været ude. Vi har været meget overvældede de første par gange over det mærkelige grønne lys, der konstant ændrer sig på himlen, og hvis man går ned til vandet, som kun er 5 minutter fra vores lejlighed, er der intet lys og så bliver det for alvor flot. Vores fotoevner skal lige forbedres lidt inden vi kan få gode billeder af det. Og så er det vist også nødvendigt at anvende fars medbragte stativ. Så når nordlyset bliver rigtig flot en aften vil vi klæde os godt på, pakke termokanden og stativet og gå ned til det sorte vand.

Udover det så hygger vi os bare. Janne arbejder 40 timer om ugen og Morten er 32 timer på børnehjemmet. Så meget af tiden går selvfølgelig også med det. På fredag skal vi til koncert med Nivé, som er en ung grønlandsk musiker, som laver rigtig fin musik. Det er i kulturhuset Katuaq, hvis design er inspireret af Nordlyset og som også huser Nuuks biograf. Benjamin og mig starter til hygge grønlandsk i morgen. Så kan vi forhåbentlig lære at sige et par småord og udtale alle de mærkelige ord de har heroppe. Det bliver noget af en udfordring, men lærerne skulle også være rigtig hyggelige og fortælle mange historier. Sidste weekend var vi ude og gå søndagsgåtur, hvor vi også var nede og se brættet. Og det var sidste gang man kunne det, for nu er det lukket og en ny version er åbnet oppe ved siden af Brugseni (Brugsen). Der er selvfølgelig meget snak om hvad det kommer til at betyde for priserne og de mennesker der arbejder der. Til de uindviede, så er brættet et sted hvor man køber friskfangede fisk og fugle og det er sådan ret kulturelt at se på alt det kød ligge mere eller mindre parteret på lange borde i det fri. Det nye bræt er indendørs og skulle forbedre hygiejnen - men som de siger, ingen er jo blevet syge af at spise noget fra det gamle bræt. Men ja, udviklingen er også kommet til Grønland. Vi var selvfølgelig til åbningen af det nye bræt, som i øvrigt er et rigtig okay sted. Indvielsen blev markeret ved at hele Nuuk var inviteret til Kaffemik. Det er det samme som åbent hus, og så er der masser af kaffe og kage. Jeg tror samtlige børn i Nuuk var forbi brættet den dag.

Morten er rigtig glad for hans praktikplads på børnehjemmet. Der er en ekstra bonus ved at være der, fordi han også får lov til at opleve Grønland mens han arbejder. Han har allerede smagt sæl, hval og rensdyrtunge. Jeg tror nu ikke, at det er noget han har lyst til at gentage, det Grønlandske køkken er ret specielt. Han har også været ude og sejle på fjorden, fordi der lige pludselig blev ændret i vagtplanerne, så hans vejleder skulle hentes ude i en eller anden bygd. Senere på året skal han måske også ud og bo sammen med nogen af børnene et sted uden rindende vand og elektricitet. Så bliver det civiliserede liv lagt på hylden for en stund, bliver spændende at se hvordan han tager det.

Vi har da også været i byen. Min kollega fra Danmark (Maria) holdt fødselsdagsfest i den første weekend efter drengene kom. Så tog vi på Manhatten. Nuuks eneste diskotek, og midt på dansegulvet stoppede jeg måbende op. Det samme gjorde Jørgen overfor mig. Jørgen fra Grønland, som vi gik på højskole med for 6 år siden og som jeg sidst så i Næstved, stod lige pludselig inde på Manhatten. Og han vidste faktisk ikke at vi var heroppe. Til dem af jer der kender ham, så er han nu murerlærling i Nuuk og er præcis som han plejer. Ugen efter gik vi ud og drak en kop kaffe med ham og Birthe (også fra højskolen). Hun bor ellers i Sisimiut (en by længere oppe ad kysten), men var lige i Nuuk til bryllup. Så nu håber vi at vi kan tage op og besøge Birthe og Adam i Sisimiut på et tidspunkt. Og polakken Adam lader til at være faldet rigtig godt til. Han tager på jagt og har lige købt en snescooter.

Benjamin og Morten ville gerne starte til fodbold heroppe. Og de havde tænkt at de helt sikkert måtte være de sejeste, for hvem kan spille fodbold i Grønland? Drengene var meget energiske og fandt allerede i første uge en klub, hvor de kunne træne. Men ak, grønlænderne var meget ambitiøse. Der er træning 4 gange om ugen og første gang var der løbetræning i to timer. De klynkede så meget da de kom hjem og er sjovt nok aldrig kommet af sted igen. Så meget for fordomme :-)

Vi glæder os meget til også at høre hvordan det står til derhjemme. Har de snart udskrevet valg? Man kommer meget hurtigt til at glemme at følge med i nyhederne, selvom vi ellers kan se dem dagligt i fjernsynet.

Kærlig hilsen - Morten og Janne

P.S. Agurkeindexet siger 25 kroner, så dyrere er det altså heller ikke. Man kan sagtens få 10 stykker frugt for en tyver. Det er helt fint, men man kommer da af med lidt ekstra til mad.