Profile
Blog
Photos
Videos
Den 25. Oktober landede vi altså i Chiang Mai meget tidligt om morgenen. Klokken ni fik vi endelig vores værelse og der gik bestemt ikke mere end et par få sekunder før at vi begge sov!
Da vi vågnede fik vi os en lille frokost og gjorde klar til at gå i poolen. På vores første dag nordpå var der nemlig ikke planlagt noget og det var vi egentlig meget tilfredse med, da vi stadig var trætte ovenpå den lange rejse og de mange nye indtryk. Vi slappede derfor rigtig godt af og fik badet godt i poolen på vores hotel der hed Eco Resort Chiang Mai.
Da klokken blev 18:00 skulle vi til møde med vores guide for de næste par dage, Khan. En meget sød lille thai der heller ikke kunne det der med "s-lydene". Vi blev kort informeret om hvad der skulle ske på den trekkingtur vi skulle på dagen efter. Endnu en gang opdagede vi at vi skulle afsted som de eneste. Vi var godt nok lidt overraskede over det og vi blev faktisk lidt triste over det, da vi jo hjemmefra havde glædet os rigtig meget til at møde nogle nye mennesker og andre backpackers. Men vi forsøgte at tage det sådan lidt oppe fra og ned og aftalte at denne Hr. Khan simpelthen skulle have en masse masse spørgsmål om Thailand og hvad vi ellers ville vide noget om og derefter gik vi forholdsvis tidligt i seng.
Khan var klar dagen efter den chaufføren Mr. "Go go". Vi kørte til et lokalt marked hvor Khan var rigtig god til at fortælle hvad nogle af de mere specielle ting var. På markedet købte vi lidt ind til hvad vi skulle spise på turen. Derefter kørte vi ud og så endnu et vandfald. Det var meget anderledes end det første vi så og også meget smukt, men vi tog her ikke ud for at bade i det, da det var tydeligevis mere koldt i nordthailand. Efter vandfaldet fik vi os en lækker frokost med ris og kylling på en lokal restaurant inden turen gik videre. Næste stop på ruten var ved nogle varme kilder hvor der også var et område med geyser. Det var virkelig specielt og super fascinerede at se hvordan vandet kogte op af jorden.
Efter et lille stop der sagde vi farvel til Mr. Go go og satte igang til fods med Hr. Khan. På det første af gåturen var der rigtig mange myg! Imens vi gik tog vi derfor vores myggenet til hovederne på, da Khan så pludselig vendte sig om for at sige noget var det tydeligt at han troede han skulle dø. Denne lille thaimand stod nu og kiggede Michael lige ind i brystet og derefter op i ansigtet der var helt maskeret af et sort myggenet. Derefter kiggede han over på Janni der hurtigt skyndte sig at berolige ham! Stakkels mand - Det var tydeligt st se i hans øjne at han troede skulle dø.
Derefter gik vi og derefter gik vi lidt mere og til sidste havde vi faktisk gået en hel del. Vi gik i et helt fantastisk skov/jungle område. Terrænet var nogle gange meget hårdt at gå i, men det der nok gjorde det allerhårdest, var klimaet! Pyha hvor havde vi det varmt og vi blev virkelig varmet op. Efter cirka fire timers trekking, med nogle små pauser selvfølgelig, nåede vi frem til den landsby hvor vi skulle sove. Vi havde en ret stor hyttefad os selv sammen med Khan. Vi skulle sove i et lukket rum hvor der var madrasser, tæpper, puder og ikke mindst myggenet. Det sidste af vores dag gik med at få slappet af og skrukket ud i benen imens Khan lavede mad over bål inde i hytten til os. Vi fik først hjemmelavede forårsruller (de bedste vi nogensinde havde smagt!) og derefter var der endnu engang ris og to slags karry med kylling. Klokken seks var solen gået HELT væk og der var kun to pærer i hytten der kørte på solenergi. Vi snakkede og snakkede med Khan og lige pludselig var der ikke mere power i lysene og klokken var nået halv syv. Vi kiggede ud over landsbyen og kunne se hvordan der var sort, ikke bare mørkt, men sort over det hele. Man kunne ikke se en hånd for sig, men vi havde selvfølgelig en lygte med. Men da vi alle var så super trætte blevet enige om at gå i seng. Først skulle vi dog lige på "badeværelset"..
En sjov oplevelse at stå der i midten af ingenting i Thailand og "godnat-tisse", men nu har Janni da fået lært at "tisse på Thai". Selvom at vi var trætte, gik der lidt tid før vi faldt til ro, for selvom at alle indbyggerne i landsbyen var gået til ro var dyrene det ikke. Vi kunne høre hvordan diverse insekter larmede men vi var heldigvis dækket af et stort myggenet og roen faldt derefter over os. Og ja, det gjorde den da lige indtil klokken cirka halv fire, da himlen åbnede sig! Godt nok var det en god hytte og vi blev da heller ikke våde af regnen, men at ligge under blikplader og intet andet larmer altså en hel del, så der lå vi og var lysvågne igen. Lidt over fire begyndte vi begge at falde lidt i søvn igen. Eller ja, det var da kun lige ind til at landsbyerne haner synes at de ville til at gale som sindssyge. Så der stod de i tre stive timer og galede om kap... Klokken halv otte stod Khan klar med pandekager og the, hmm hellere et par timers søvn tænkte vi begge. Men op skulle vi jo.
Da vi skulle afsted kunne vi jo hurtigt se at stierne ikke var særlig nemme at komme frem på, men det tog Khan ikke så tungt og gik afsted i hans Birkenstock sandaler og vi måtte bare følge med. Vi må nok indrømme at det var med lidt nervøs trækninger at vi nogle gange tog et skridt i mudderet, men da vi nåede frem var det en total fed oplevelse! Det vi nu skulle frem til var en elefantlejr. Her skulle vi transporteres på en elefant på noget af vejen hjem. Og puha hvilken oplevelse det var! Det gik rigtig meget op og ned nogle gange og vi sendte jer alle en lille tanke en gang i mellem for hold da op det var lidt vildt! Efter det lidt spændende tur på ryggen af en elefant, skulle vi nu ud på bamboo rafling! Og det havde vi jo prøvet en gang før i Kanchanaburi og troede derfor at vi vidste hvad det gik ud på, men igen blev vi lidt overrasket! For der var der ikke bænke med om bord og vi blev derfor bedt om først at stå på de cirka 12-15 bambusstænger der var hæftet sammen med nogle snore, og senere skulle vi sætte os helt ned og vi blev jo selvfølgelig drivvåde! Men hold nu op det var en oplevelse! Der var rimelig god gang i den flod vi var ude på og når den drejede lidt var der vildt gang i den og vi forberedte os flere gange på at vi nok røg i baljen, men heldigvis blev vi da på flåden. Efter et par timers sejltur var vi godt våde og klar til at komme i land. Da vi nåede i land var der heldigvis mad klar ved en familie til os og vi kunne få skiftet tøj.
Efter maden gik turen tilbage til Eco Resort med vores gode ven Mr. Go go. Vi var tilbage på hotellet ved tre-fire tiden og fik pakket ud og endelig vasket vores tøj. Vi var begge godt trætte, men helt enige om at det havde været en helt fantastisk tur hvor vi virkelig var blevet prøvet af.
Vi må hellere komme i hold med at skrive. Næste gang vi rejser kommer der nyt om vores tur fra nord til syd og vores første dag i Ao Nang.
Masser af knus fra os :)
- comments