Tidligt op og tidligt afsted blev det, der kendetegnede vores morgen. Vi kørte stille i firehjulstrækkeren til et nedlagt hotel - Hotel del Sal -, hvorfra vi så solopgangen. Den var ikke helt så flot som solnedgangen, men den var jo også uden for enhver skala. Efter at have taget en masse billeder og nydt den fik vi morgenmad i hotellets lokaler, der igen var bygget af salt. Bagefter gik vi rundt i området og tog en masse billeder af hinanden, saltørkenen ...

Næste dag stod vi op til solopgangen, der altså bare er flottere knap fem kilometer over havets overflade og med bjerge som baggrund. Vi kørte mod Laguna Colorada, der er med i kapløbet om at blive et af verdens syv naturlige vidundere. Det er en helt rød sø - igen på grund af fx alge-pigment og mineraler -, hvor der er hvide øer af Borax og is. Derudover er der masser - og vi mener MASSER - af lyserøde flamingoer, der skræpper og snakker. Ikke en behag...

Denne dag ville være den længste på turen, og vi startede med at få noget mad og komme lidt senere afsted - i Bolivia skal man altid lægge lidt til den tid, man får oplyst. Første stop var en ruinby, der var forladt for bare fyrre år siden til fordel for den by, vi overnattede i. Byen havde bestået siden inka-tiden, men forskellige forhold gjorde, at man valgte at forlade byen. I dag er det en flok ruiner, der ligner huse fra Danmark i 1100-tallet - mege...

Endelig kom dagen, hvor vi skulle på en jeeptur til Salar de Uyuni. Vi havde dog valgt en firedages tur, der også bragte os forbi en lang række seværdigheder i primært den sydvestlige del af Bolivia.Første del af turen gik til San Antonio de Lipez, en meget lille bjergby, hvor vi skulle overnatte. Vi kom i jeep med en pige fra Schweiz, en pige fra Tyskland samt en engelsktalende boliviansk guide - flinke personer. Først kørte vi ud til de flade klippefor...

Igen forbavsede Bolivia os - på køreturen fra Potosi til Tupiza, der varede cirka syv timer, gik vi fra verdens højeste by med bjerglandskab til Tupiza i omkring 2.900 meters højde - bare med et landskab, der er som taget ud af en Butch Cassidy-film. Og det er faktisk sjovt nok også her i denne lille mineby med 22.000 indbyggere, at Butch Cassidy og The Sundance Kid endte sine dage.Landskabet er som sagt taget ud af det vilde vesten med masser af golde slett...