19 Nov

Vi ankom til Hoi An om morgenen. En lille, men utroligt hyggelig by uden kaos, trafik og høje huse som vi ellers har oplevet. Små gader og tætliggende huse skabte en helt speciel atmosfære og førte os tilbage i tiden, hvor byen var en handelsby med floden som transportvej.

Efter en solid morgenmad på en lokal restaurant tog vi på cykeltur ud på landet. Her så vi grøntsagsbønder og fik lov at lave en smule landbrug. Bondeparret vi besøgte var imponerende 85 og 92 år og de arbejdede stadig i marken. De smilede konstant og grinte af vores forsøg på at vande deres marker, så livsglæden fejlede tilsynladende ikke noget.

Derefter cyklede vi videre for at få en ridetur på en vandbøffel samt en sejltur på floden i cirkelformede både til 3 personer. Vi sejlede om kap inde imellem sivjunglen og kom ud til en flot solnedgang.

Da vi kom tilbage til Hoi an, så vi de mange lanterner i forskellige farver som hang på kryds og tværs i gaderne og det skabte en utrolig hyggelig stemning. Overalt er der små butikker med souvenirs, men mindst lige så mange skræddere som hoi an er kendt for. Jeg fik lavet et komplet jakkesæt med vest og de var utrolig professionelle - for alle de andre. Jeg har nok været lidt uheldig, men ikke desto mindre tog det ekstra lang tid at få mit færdigt sammenlignet med de andres. Det ene øjeblik passede jakken ikke efter justeringer og det andet kunne de ikke finde mit tøj... Det endte dog godt og jeg er tilfreds med resultatet. Nu er spørgsmålet så bare om røven kan være der når jeg kommer hjem.

20 Nov

Vi spiste morgenmad på hotellet, som nok er det bedste indtil videre. Værelserne, poolen, buffeten m.m. var lige et par stjerner ekstra.

Vi udforskede byen og spise frokost kombineret med nuddelundervisning. Vi lærte at lave forskellige former for nudler og hørte om madkulturen i Hoi An. Underviserne var unge, som var en del af et projekt (streets), der gik ud på at uddanne børn fra gaden til at få job i resturationsbranchen. Det var en rigtig sjov oplevelse med grin og fyldte maver.

Efterfølgende udforskede vi byen og så den ikoniske japanske bro fra 1500-tallet, gamle huse og mindesmærker.

Sammen med et engelsk par (Alex og Rebecca) tog jeg ind og fik te i et tehus, hvor hele personalet var stumme eller hørehæmmede. Man skulle derfor hviske og der var klodser med ord, samt papir og blyant til at kommunikere med tjeneren. Vi fik hver et lille tesæt og jeg er ikke te drikker, så jeg fejlede op til flere gange. Enten glemte jeg at sige teen fra, eller også væltede jeg mit tesæt til stor fornøjelse for alle. En sjov oplevelse, men jeg tror det er sikrest, hvis jeg bare tager en bajer næste gang.

Håber i har det godt alle sammen. Savner jer!

Happy Days Jacob