Profile
Blog
Photos
Videos
Og så er jeg på hjemmebane med aldersgruppen - eller....
I går snakkede jeg med børnehjemmets sygeplejerske (på spansk!) og forklarede at jeg gerne ville lære noget mere spansk og dermed arbejde med større børn. Derfor startede jeg idag hos børnene i aldersgruppen 2-4 (ink.) Det var en meget blandet fornøjelse. Dagen startede i en stor hal, hvor de leger. Der er en smule legetøj, et par plastik huse og en smule trehjulede cykler. Ikke skyggen af en gynge fx. og der er rigtig beskidt på gulvet, så kombinationen af varme = sved, snavs og ingen sæbe på toiletterne - tja - i gætter selv resultatet ikk? Så først blev jeg meget frastødt af den ringe hygiejne, og når jeg tager derfra vasker jeg mine arme helt op til albuerne, samt ansigt, når jeg kommer hjem. Så hvis jeg var bange for at blive syg af kontakten med børnene før, så er det intet imod nu.
Vel, der er knap 30 børn i aldersgruppen og 2 voksne til at tage sig af dem, så med de praktiske gøremål som lusetjek og negleklipning er noget nær den største fysiske kontakt, der er mellem børnene og de voksne. Derfor søger ungerne alt den fysiske kontakt de kan få - der er klart underskud på knuser fronten - for da jeg kom ind i rummet (nogle af dem har måske set mig før gå forbi) blev jeg overfaldet af 4(!) børn, der drønede hen for at give mig en knuser! Det synes jeg var meget vildt. De børn mangler helt den reserverede fremtoning danske børn typisk har, til de lærer én at kende.
Forskellen fra spædgruppen til denne gruppe er ret stor, og jeg tror det er fordi spædgruppen er deres "showroom" hvad ang. adoption. Så snart børnene rykker videre, rykker de automatisk ud af mulighed for at blive adopteret (groft sagt) og under en adoption - ja en 7 måneder gammel baby er ved at blive adopteret - skal de nye forældre komme 3 dage i træk og lære bandet at kende, før de må tage det med hjem. Dette forgår self derfor i spædrummet, hvor der er rent, pænt og dejligt rene børn!
Well - det var formiddagens tanker. Eftermiddagen (Yes sir! Dobbelttjans!) var meget bedre. Delvist fordi jeg fandt ud af at deres indendørs rum (i modsætning til indendørs hallen) er ganske rene, men også fordi jeg formåede at sætte mig udover mine første tanker tror jeg, og nok fordi jeg nu kender børnene lidt bedre. Jeg nød at sætte nogle lege igang og give børnene lidt af den omsorg de i den grad tragter efter! De er enorm søde, taknemlige og tillidsfulde - og så snakker de meget :) Så ovenpå eftermiddagen er jeg klar på endnu en dag imorgen! (men en sød tanke til fam. Øster som forsynede mig med en flaske desinfektions gel! )
Heden begynder virkelig at slå igennem her, så jeg drømmer faktisk om kolde rum og det at man så skal bruge varme dyner!
- comments
Mormor Det er spændende at høre om din dagligdag, fint, at du tager dig tid til at fortælle! Der var noget, jeg glemte, sidst jeg skrev: det var kontaktoplysninger på Gloria, som jeg fortalte dig om, da vi var på skype. Gloria er guide. Det var hun for en af mine venner, der var i Bolivia for at besøge et projekt for Dansk Børnefond. Han hedder Kaj Rasmussen, og hun hedder Gloria og bor i Suere ([email protected]) Hun kan være dig behjælpelig, hvis du skal rejse i Bolivia. Husk at referere til Kaj. Ellers er der kun tilbage at give dig en grov hoben knuser, som du kan fordele til ungerne. Mormor