Så blev det endelig den første rigtige dag på børnehjemmet. Nogle af jer har nok bemærket, at jeg har været en smule inaktiv her på det sidste på bloggen - det er ganske enkelt, fordi de sidste mange dage har været meget begivenhedsløse for jeg har været syg :( Tog lige en forlængelse, da jeg troede jeg var ovenpå i torsdags.

MEN!! Nu er jeg - om ikke andet - godt på vej til at være i topform igen, og idag var jeg henne på børnehjemmet :) Så jeg stod op kl.6.10 og gik i (som sædvanelig) koldt bad (eneste mulighed), og kl. 7.30 gik jeg ned for at tage bus nummer 31. Det foregår på den måde, at man stiller sig et sted på ruten - i dette tilfælde i en rundkørelse(!) - og vinker til den rare buschauffør. Bussen holder, og man springer på og betaler 1½ boliviano (ca. lidt mere end 1 kr.) Og så er det ellers med at holde øjnene åbne, for når man skal af, siger man bare: "Barde (?) por favor" Betyder stop + høflighedsfrase. Det var lidt stort at hoppe ud i første gang :)

På børnehjemmet er jeg pt. på "spædstuen" vil jeg kalde det. Skal nok få taget nogle billeder af det engang. Her er der pt. 9-10 børn fra 4 måneder til lidt over 1. De kan være der til de er 2, så rykker de til næste gruppe. Nå men som i nok kan forstå, så er det jo ikke lige min favorit alders gruppe - jo de er rigtig søde, men også ret kedelige, sådan nogle babyer. De siger ikke så meget, men tilgengæld føler jeg mig rigeligt udfordret at at snakke med de 2 voksne på stuen, samt sygeplejersken, der også nogle gange er der. Det er ikke mange baby-made-tageop-bøvse gloser vi har øvet i spansk i gym, men længe-leve-kropssprog så går det nok alligevel.

Jeg er glad for at være kommet igang igen, og glæder mig til at komme der i morgen igen.

Så med lidt mere beretning denne gang, Ida