Efter 4 dage i Chaing Mai naermer vores ophold i Thailand sig sin afslutning. I morgen tager vi natbussen mod Bangkok hvor vi efter en enkelt overnatning (og forhaabentlig en VM sejr til Danmark) begiver os mod Vietnam.

I Chiang Mai har vi for alvor stoedt paa konsekvenserne ved urolighederne i Thailand. Ikke saa meget fordi her er en daarlig stemning for som alle andre steder i Thailand er her utrolig fredeligt, men i hoejere grad fordi her virkelig ikke er mange turister. Med tanke paa, at der i gennemsnit er 7000 turister om dagen i byen, samt at byens midte er paa stoerrelse med Aarhus er det virkelig underligt at gaa rundt i byen og se SAA mange guesthouses og restauranter som enten er helt lukkede eller som ingen gaester har overhovedet.
De faa turister har dog ogsaa en raekke fordelle - blandt andet kan vi altid faa en tuk tuk (taxa) og vi har endnu ikke oplevet at staa i koe for at komme ind nogen steder, ligesom vi har hotellets pool naesten for os selv.

Ifoelge guidebogen er der 300 templer i Chiang Mai -gad godt vide om vi ogsaa har 300 kirker i Aarhus? Vi har noejes med at se 3 styk som eftersigende skulle vaere de mest imponerende, med da vi kommer fra Bangkok og Grand Palace, saa blegner templerne i Chiang Mai en del. Det hjaelper selvfoelgelig heller ikke at deres saerlige kendetegn er deres arkitektoniske stil, som vi nok ikke rigtig faar sat nok pris paa. En fordel er her dog - I to ud af tre templer kunne Ida gaa ind uden at vaere klaedt ud til Karneval, og det tredje sted var dragten saa paen at hun var lige ved at tage den med videre.

Da vi blev traette af at gaa rundt mellem byens templer tog vi en taxa ud til byens zoo for at slappe lidt mere af - troede vi. I Chiang Mai har de nemlig vaeret saa smarte at bygge deres zoo op af en meget stejl bakke - det giver dyrene utrolg meget plads, men samtidig er det fuldstaendig umuligt at komme rundt til fods. Eneste alternativ er en shuttle bus rundt, hvor chauffoeren taler i en meget hoej mikrofon paa thai - og selvom vi har vaeret i Thailand i en maaned kan vi stadig ikke et eneste ord paa thai. Det var altsaa en noget tvivlsom oplevelse desvaerre. Heldigvis havde de dog en pandabjoen at imponere med, og med 18 kroner i entre kan man jo naesten ikke aerge sig.

Chiang Mai er ogsaa kendt for sin natbazar - et stoerre omraade fyldt med boder der alle sammen saelger det samme. Det er formentlig bedst at se, hvis man ikke allerede har vaeret paa Koh Samui og Kao San road - for det er praecis de samme t-shirts, ure og fake designervarer, der bliver solgt alle steder i landet. Mirakuloest lykkedes det altsaa Ida at befinde sig flere timer i et potentielt shoping omraade uden at koebe noget som helst ud over et par postkort - Christoffer er stadig i chok.

Da Thailand og myndighederne ikke er saa strikse som derhjemme, besluttede vi os for at proeve noget, vi med garanti aldrig faar lov til i Danmark. Smaa 15 km fra Chiang Mai ligger der et tigerreservat, hvor det er muligt at faa 15 minutter alene med enten en meget lille, en lille, en mellem eller en stor tiger. De er forbloeffende store naar man kommer taet paa, men heldigvis var der en enkelt thaier med os inde i tigerens omraade bevaebnet med en 15 cm lang bambuspind - saa sikkerheden var i det mindste paa plads :P

Det var bestemt en kaempe oplevelse at vaere saa taet paa en tiger, som trods alt kan bide fra sig, hvis den bliver provokeret. Den var (heldigvis) ret doven, da vi var derinde, men vi fik da taget nogle forevigende billeder sammen med tigeren - om end det virker som om, vi syntes kameraet var mere spaendende end den gjorde.

Vi har det stadig rigtig godt.

Og saa slutter vi lige af en med en lille gaade for folk med speciel viden om kemi / husmorraad. Hvad er det for et stof som farver alt lyst toej orange-brunt og kommer stoffet fra vandet eller vaskemaskinen? Karen og Benedikte maa foresten allerede gerne nu goere sig klar med forskellige metoder til at faa saadane pletter af igen, naar vi kommer hjem - Tak :)