Her gik vi lige og foelte os sikre paa at vi gik fri fra alle bivirkninger ved Malaria-piller... Enten har vi taget helt fejl eller ogsaa er vi bare pokkers uheldige!


Vi har nu befundet os i Laos i seks dage, de seks dage kan meget praecist beskrives med foelgende ord: Sygdom og heldagsregn. Men for lige at goere blogindlaegget bare en smule laengere, giver vi jer den uddybbende version...


Vi forlod Cambodia, og dermed de imponerende templer, den 13. juli, og heldigvis gik udrejsen fra landet bedre end indrejsen. Vi tog afsted fra morgenstuden, ganske vist i en noget mindre og daarligere bus, end vi var lovet, men trods et 30 minutter langt stop undervejs holdt vi tidsplanen. Modsat mange af de andre passagerer, havde vi valgt selv at arrangere vores rejse fra graensen til Thailand - Heldigvis, for ellers var vi naeppe kommet frem saa hurtigt! Vi kom igennem ved graensen, fandt en tuk tuk til busstationen og fandt herfra en bus mod Bangkok. I Bangkok havde vi tre timers ventetid, inden vi tog en natbus mod Nong Khai. (Og det var godt vi ikke havde mere, for saa havde vi nok endt med bare at blive, for hold op hvor havde vi savnet Thailand!) Vi ankom til Nong Khai kl 6 om morgenen, hvor vi fandt en tuk tuk til den laotiske graense, hvor vi som de foerste turister ved graensen kom igennem paa ca en halv time. Herfra fandt vi en minibus der koerte os til den thailandske ambasade og derfra en tuk tuk til et hotel i midtbyen.


Knap var vi ankommet i Vientiane foer Ida lagde sig syg med daarlig mave. Egentlig var planen at tage til Vang Vieng dagen efter, men vi besluttede os for at udskyde det hele en dag, saa Ida havde god tid til at komme sig fra sygesengen. Vientiane er nok den kedligste by, vi har besoegt indtil videre. Den er utrolig anonym og kunne i princippet ligge hvor som helst i verden. Heldigvis er det ret billigt, saa vi noed et dage i sengen med forskellige maaltider Christoffer koebte med hjem fra diverse gadekoekkener.


Efter Vientiane tog vi til Vang Vieng, primaert for at Tube med dertil hoerende afslapning/druk. Vi fandt rimelig hurtigt et hotel til 80.000 kip med aircondition (ca 9 dollars) hvorfra vi ligger rimelig taet paa alt det spaendene i byen. Dagen efter fandt vi en badering og blev koert ud til barerne ude paa floden. Tubing er et fascinerende faenomen og der var bestemt rigtig god stemning. Desvaerre var der ingen der havde fortalt os, hvor koncentreret barerne var placeret, saa da vi efter den foerste time besluttede os for at se en ny bar, blev vi slemt skuffede, da der pludseligt ikke var flere barer. Vi noed dog 2 kms flodtur og blev enige om vi bare kunne tage ud igen dagen efter.
Desvaerre har vi siden da vaeret forfulgt af uheld. For det foerste har vejeret vaeret rigtig daarligt i Laos (regner ca 16 timer i doegnet) og derudover blev Christoffer ramt af oejebetaendelse og har siden haft nogle meget roede oejne. Saadan en gang betaendelse er utrolig smitsom, saa Ida er desvaerre blevet smittet sidenhen. Nu ligner vi mest af alt et par der har vaeret oppe og slaas med hinanden, men solbriller kan heldigvis holde saadanne smaating ude :) (om end vi altid har grint af folk der sidder med solbriller indenfor - UNDSKYLD, det goer vi ALDRIG mere!) Vejret har desuden forsat med at vaere elendigt, saa nu har vi besluttet os for at tage til Thailand (Bangkok og Koh Phangan) igen i stedet - saa kan vi ogsaa lige naa et full-moon party mere :) Men naar det saa er sagt er Vang Vieng den absolut bedste by at vaere I naar man som os er ramt af uheld - Man finder bare den naermeste restaurant, smider sig paa puderne, bestiller og ser FRIENDS - Og saadan kan man hurtigt bruge en hel dag! Vang Vieng er kort sagt en by man godt kunne have tendes til at blive i lidt for laenge!


Nu er vi traette af at ligne idioter med briller indenfor, saa nu vil vi gaa over paa den anden side af gaden og spise vores 101. gang Fried Rice (som i oevrigt ikke har smagt saa godt siden Thailand!) bare saa der er nogle nye mennesker der kan grine af os :)


Vi haaber I nyder det danske sommervejr lidt for os, og at I vil vaere med til at krydse fingre for, at vi undgaar regnen de sidste 17age af vores rejse :)

p.s. billederne (som er meget faa) har i til gode til vi igen rammer Thailand og et mere stabilt net