Profile
Blog
Photos
Videos
Sidder på skolen lige pt:) Har mellemtimer fra 12-14, og så dagens sidste lecture fra 14-15. Har nu været til to tutorials(holdundervisninger). Første var som sædvanlig er fyldt med asiatere.. Snakkede med nogle af dem, og de var rigtig søde. Alle sammen kinesere. Dagens holdundervisning var derimod med en masse australiere - fedt at møde nogen der hverken er danskere svenskere eller nordmænd - eller kinesere;)
Nå, hvad er der sket siden sidst…
Torsdag var der fest på skolen. Jeg, Jenna, Jørn og Jacob tog over til Priscilla, som bor på skolen.Turen derover foregik i skybrudslignende tilstande og vi var drivvåde da vi kom over til Priscilla. Meeen, det skal jo ikke sætte en stopper for festen J
Fredag - "housewarming". Temaet var Mexi-night, så vi havde købt en masse Coronaer og en tequila. Aftenen startede stille og roligt bare med os i lejligheden. Så kom vores svenske naboer… og så kom der nogle flere danskere; her nåede vi så til at vi måtte rykke sofaerne ud til væggene for at få mere plads. Så kom der flere. Og flere. Og flere….. Endte med vi var rigtig mange mennesker på rigtig lidt plads! Måske 30-40 stykker. Men en fantastisk fest var det, og alle var glade J Nyheden om den forfærdelige tragedie i Oslo nåede dog også herned, og vores norske overboer blev en del mærkede af det. Vi kendte dog ikke omfanget. Vi sender alle tanker til dem, der har mistet…
Eftersom fredagens aftenarrangmenet sluttede om morgenen blev lørdag dedikeret til slappe-af-dag. Jeg og Niller købte chips, og så blev der ellers sat film på. Nåede en lille træning inden jeg, Niller, Jørn, Mads og Jacob mødtes på Moo; en hyggeligt burgerestaurant/cafe på promenaden i Bondi. Derefter tog vi i biografen og så den nye Harry Potter film. Alt i alt en rigtig hyggelig dag!
Så blev det søndag, og jeg, Niller og Mads tog på turisrundfart: Først så vi operahuset, dernæst gik vi gennem en park og endte ved Library of New South Wales, hvor det helt tilfældigt var sidste dag man gratis kunne komme ind og se World Press Photo udstillingen. Meget spændende udstilling! Dernæst vendte vi snuden hjemad. Men dagen var ikke helt slut. Efter lidt lektielæsning gik turen endnu en gang til Hugo's; Sydneys in søndagssted. Pizza, bar, lounge og dansegulv.Jeg skulle i skole kl 9 mandag morgen, så vi tog tidligt hjem.
Mandag bestod af skole, lektier og så prøvede jeg for første gang at spille squash med Alek og Mads (Hvilket GODT kan mærkes i balder og arme dagen derpå!). Desuden kom Andreas, vores sidste roomie, og vi fik en lækker velkomstmiddag kokkereret af lejlighedens Master Chef; Mads.
Selvom det måske lyder som om vi ikke laver andet end at feste, så må jeg sige, at hverdagen har sat ind her i Sydney. Lektiebyrden lader til at være ret stor, og desuden bruger vi en del tid på at komme rundt, købe ind osv.
Med hverdagen kommer også savnet til jer derhjemme, rutinerne osv. Men må også indrømme, at dagene flyver af sted - og jeg glæder mig helt vildt til at få besøg af Niklas d. 1. september og mor, far og momse d. 15 !J
Vejret er endelig klaret lidt op hernede, men ved ikke om det holder. Stadig rigtig koldt om aftenen.
Den kommende weekend byder på surfing. Hele "crewet" skal afsted; jeg, Niller, drengene fra lejligheden, Jacob og Jenna:) Og så en masse andre fra UNSW. Bliver feeeedt! Ved ikke om det måske også bliver en smule koldt, vi får se.
Jeg vil smutte tilbage til lektierne, og bagefter skal jeg ud og købe ind - det er min maddag i dag. Skal nok blive en interessant oplevelse :)
Rigtig god dag hjemme i DK, når i en gang er kommet ud af fjerene.
Mange kærlige hilsner fra
Ida
- comments
Ida Hmmm nogle af mine mange smiley'er er blev til J....
Christian Høeg Lyder super fedt :) Noget af den erfaring jeg har fra min udlandsstudier er hvor utrolig vigtigt det er at lære nye mennesker at kende specielt fra andre lande/kulture, som ikke nødvendigvis ligger sig op ad den danske. Den kulturforandring som du vil opleve ved at mænge med andre nationaliteter samt undervisningen i nye omgivelser vil helt sikkert give dig nye perspektiver både i forhold til din faglige udvikling men bestemt også din personlig. Dette er bare et godt råd - for man kommer ofte til at rigtig meget tid med sine danske med studerende, hvilket du selvf. ikke skal undgå, men bare husk at du er i et nyt land og internationalle venner og godt at have på længere sigt :) Lige et par vise ord Enjoy aussie
Christian Høeg Stavefejl skyldes at det er møg tidligt her i Dk og mine øjne er kun halvt åbne ;)