Profile
Blog
Photos
Videos
Så er endnu en uge ved at være overstået. Tiden flyver godt nok afsted! Om 8 dage kommer Charlotte, Nillers søster, og Niklas kommer d. 1. sep. Og så mor, far og momsemor d. 15. Om ikke særlig længe har vi allerede været afsted to måneder - det er jo helt vildt!
Både jeg og Niller har haft nogle dage, hvor tingene ikke helt har spillet. Tror altid der vil være tider når man flytter til et nyt sted, hvor man befinder sig i en form for "identitetskrise" og skal prøve at finde balance mellem tingene.
For at komme oven på igen tog jeg og Niller en dag inde i Sydney med ren hygge. Vi tog på Max Brenner, en chokolade café der er meget populær hernede. De har forskellige slags varme chokolader, kager, pizza med chokolade og frugt toppings.. Ting i den dur.
VI fik hver en varm kakao og delte den lækreste lune brownie. Den var helt intens i smagen og nærmest smeltede på tungen. Mmm.... Dernæst gik vi ned til Darling Harbour og tog i Aquarium. Her mødte vi en dansk dyrepasser, som ud over akvariet også arbejder på en dansk restaurant. De skulle have alt fra karrysild til remoulade. Der skal vi hen en dag. Apropos dansk mad: Vi har fundet rugbrød! Flere steder faktisk. Helt fantastisk:)
Den tur gjorde virkelig underværker for mig og Niller. Vi er blevet enige om at nyde livet hernede i fulde drag og lade skolen fylde lidt mindre. Ellers bliver vi negative. Det handler om at finde den gode balance.
Fredag tog jeg, Niller, Jenna og Alek op til Priscilla og mødte hendes kæreste som er på besøg fra Canada. Derefter smuttede vi en tur på Soho, et diskotek i King's Cross. Resten af drengene er taget til Melbourne for weekenden.
Hører vejret derhjemme er helt skidt? Vi havde en slem storm og regn hele dagen i går, men i dag har der været blå himmel og lunt. Det skulle gerne begynde at blive varmt om et par uger.
I formiddags gik jeg og Niller tog en tur for at nyde det gode vejr i de flotte omgivelser. Nogle gange er det lidt uvirkeligt at vi rent faktisk bor i Bondi Beach. Her er så smukt..! DET skal nydes, så væk med bekymringerne... :) Vores mantra er, at vi kun kommer til at bo i Sydney én gang. Så er de tbare om at komme ud og få en masse oplevelser!
Resten af eftermiddagen er gået med veninde-hygge med Niller og Jenna. Niller fik lavet en piercing i øret, derefter ned og købe nogle gode fritter på en hyggeligt café og til sidst en frozen yogurt med lækre toppings.Det har været en super hyggelig dag.
Håber i har det godt derhjemme? Tanker her fra
- comments
Anso Lyder som om I har den rigtige indstilling til det hele søde... :) I skal nemlig bare nyde det,og tage det hele som en fed oplevelse!! For ja, herhjemme sker der jo ikke så meget.. og nej, vejret er lidt skidt, (as always!)... Solen skinner dog lidt nu :) Lyder for lækkert med det chokolade sted :P mmm... Savner dig stadig rigtig meget Ida mus...! :( Hyg jer piger, Mange mange knus og kram <3
Ida Ja da tror jeg ogsaa vi efterhaanden er ved at have faaet. Men tager lige tid at finde ud af hvordan det hele skal vaegtes og vejes. Jeg savner ogsaa dig Anso-mus! Nu maa vi altsaa proeve at faa taget os sammen og komme i kontakt paa Skype!