Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har fået et større indblik , hvad Bali er for en ø, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Det er nemlig gået op for os, at Bali er langt mere end "bare" strand, sol og varme. Det har vist sig at være et sted med en meget karakteristisk kultur.
Først og fremmest er hinduismen meget fremtræden, og overalt er der templer fra vejside-størrelse, hus-størrelse og til at fylde store områder og have omkringliggende haver. Generelt er her meget grønt og frodigt, og typisk har de store templer små søer eller bassiner med fisk og statuer, der forestiller deres mange guder.
Her er ingen store veje, og stort set heller ikke fortove. At være handicappet hernede er ikke en mulighed! Overalt ligger der butikker ud til vejen, også når man kommer væk fra de mere befolkede byer. Børnene leger i vejkanten, på trods af, at der bliver kørt forholdsvis hurtigt og overhalet konstant. Lidt skræmmende, men de ser ikke ud til at være nervøse. Selv deres babyer får lov at køre med på knallerterne, i armene på deres mindre søskende, så måske de bare har et helt andet forhold til, hvad trafik og sikkerhed er. Benzinen til deres mange knallerter bliver solgt i de små butikker og bliver hældt direkte fra "benzinflaskerne", Absolut Vodka glasflasker...
De fleste er beskæftigede inden for håndarbejde, landbrug eller detail, men vi forstår ikke helt, hvordan samfundet egentlig kan løbe rundt hernede. Turismen er klart en hel central faktor, men alligevel…
Over alt ser man små nussede butikker, og hvordan de kan løbe rundt er en gåde. De har alle sammen det samme; souvenirs, snacks og drikkevarer. Ingen variation. Og alligevel ligger de side om side. Der ser aldrig rigtig ud til der er nogen kunder og personalet sidder enten på gaden uden for, fejer eller prøver at lokke forbipasserende ind. Inventaret består af gamle reoler, og disken et gammelt 70'er skrivebord, hvorpå der ligger en notesbog til at føre lageret og en lommeregner… Nogle af restauranterne er mere fremme og har en god solid computerskærm fra slut 90'erne til at ordne deres regninger.
Her er nærmest ingen store supermarkeder, så ved heller ikke hvad de lever af til hverdag. Nogle nok af deres landbrug, men det er ikke muligt alle steder.
Og hvad er det med toiletterne..?! De ser normale ud, men enten hænger der hvad der mest af alt ligner en bruser ved siden af, eller også er der et kar med en vand og en øse-spand - og så helt vådt over det hele. Man ved aldrig helt om det er vand eller en blanding af det og andres tis man render rundt i. Skønt... Og mærkeligt!
Men det er fedt, at den balinesiske kultur er så fremtræden på trods af turismen. For ja, her er mange turister, men det er på ingen måde ligesom at tage en tur til sydeuropa en uge i juli. Solsenge og parasoller er ikke stillet op i massevis på strandende, og på restauranterne er der ikke kun pizza og pasta. Overalt spiller de meget speciel balinesisk musik og på menukortet finder man spændende indonesisk mad. Alt er rigtig billigt, og der er ingen tvivl om, at har man penge her kan man leve et liv i luksus.
Alt i alt en meget anderledes og egentlig lidt primitiv kultur! Mindre veludviklet end hvad vi kender til (og alligevel har de "Free Wi-Fi" over det hele, selv i de mindste byer, hvor man på ingen måde forventer at se sådan et skilt), men ikke desto mindre meget asiatisk og meget inspirerende. Og utrolig spændende at se noget så anderledes…
- comments