Efter at have brugt 2.400.000 på en række oplevelser, 1.072.000 på et måltid og 2.550.000 på vaccinationer, er det nu ved at gå op for mig og Niller, hvorfor alle er så vilde med Bali. Til at starte med var det hele meget anderledes og på en måde en smule utrygt, men efter at have været her et par dage og lært mere om stedet og kulturen er vi nu nået frem til, at Bali er et lille drømmeland. Og at man kan bruge 90.000 på en times massage, hvilket omregnet fra indonesiske rupiah svarer til DKK 50, hjælper godt til.

Drømmeoplevelse #1: En restaurant på stranden, 15 meter fra vandet, med fødderne i sandet. Sommerdrinks på bordet, den flotteste solnedgang over havet og en to-personers tallerken med nyfangede og grillede fisk, krabber, hummere og dertil spinat, ris og krydderier.

Drømmeoplevelse #2: Uluwatu templet. Et smukt hinduistisk tempel på spidsen af en klippe med udsigt over det åbne hav. Omkring templet er der en frodig grøn have med flotte skulpturer, frie aber og snoede stier og trapper.

Adbrydelse: På vej ud af haven er der pludselig en abe der vælger, at den gerne vil have min ene klip-klap. Den kommer bagfra og prøver at tage skoen, men får i stedet fat i..... mig! Så ja, nu har jeg så også prøvet at blive bidt af en abe! Jeg blevet ret chokeret, for den ville ikke slippe. Hvad der tog 10 sek virkede som 30, men af kom aben og ud piblede blodet. Jeg har stadig alle mine tæer i behold, men fik to bidemærker oven på foden og sår rundt omkring på foden. Uden for haven var der heldigvis nogle med et rensekit og plaster. (Fortsættelse følger....)

Drømmeoplevelse #3: Padang-Padang beach. Den smukkeste lille perle af en strand, gemt mellem høje kilpper. Her havde vi et lille 20-minutters stop.

Drømmeoplevelse #4: Et par timer på endnu en fantastisk strand: Dream Land Beach. Turkist, næsten lyseblåt vand, hvidt sand, høje klipper med græs og køer med bjælder. Idyllisk. Og varmt! Her blev nogle af scenerne til filmen Eat, Pray, Love med Julia Roberts optaget.

Afbrydelse: Efter at have grinet over den nærmest tragisk-komiske oplevelse med aben, blev jeg alligevel en smulle bekymret efter at have fundet ud af, at Bali har haft Rabies-udbrud hos især hunde, men også aber og katte. Tog derfor til lægen, og selvom hun sagde jeg ikke skulle være bekymret, er jeg for en sikkerheds skyld startet en tre-runders rabies-vaccine. Heldigvis kan man godt få vaccinen efter man er blevet bidt, så længe det sker inden for den første dag. Ud over at blive stukket med vaccinen fik jeg renset mine små sår grundigt og antibiotika til at tage 2 gange dejligt.

Drømmeoplevelse #5: Aftenens middag blev indtaget på endnu en restaurant med sand mellem tæerne, og en god indonesisk nudel-ret.

Det var de første to dages oplevelser - der sker en del. Vi bor på hotellet Baleka i Kuta, som er rigtig fint.

Alt er meget anderledes her, og nu kan vi for alvor mærke, at vi befinder os på den anden side af jorden. Den balinesiske kultur er afslappet; "Every day is a holiday on Bali", som en af vores chauffører sagde. Der sidder mange på på gaderne, men de er ikke hjemløse. De sidder bare og laver ingen ting uden for deres butikker, restauranter etc. Alle butikkerne er små bikse, og det er helt tydeligt, at de lever af turismen. De er meget pågående og vil sælge alt fra "trrransport?" til små flyvende hoppebolde. Man skal bare ignorere dem, og det er vi efterhånden blevet godt til. Og hvis der skal købes noget tøj eller lignende kan man godt tillade sig at slå 75% af prisen (som i forvejen er billig).

Over det hele kan man finde små bambusskåle med blomster, kiks og røgelse. Der er et ritual i den hinduistiske religion, og det ses som en ofring til deres guder. Bambusskålene står ude på det meget ujævne fortov foran butikkere, inden i butikkerne og på deres små vej-templer. Der dufter derfor mange steder af røgelse.

Det foretrukne transportmiddel er knallerten, og de kører gerne både uden hjelm, med små børn og 1, 2 eller 3 mennesker på hver. Der er officielle regler for, hvordan man skal køre på vejene, men ingen følger dem. Dvs overhalinger, dyt og mærkelige u-vendinger for at komme ind på de rigtige veje. Heldigvis kører de ikke så stærkt, og trafikken er faktisk nogenlunde flydende. Vi har hovedsageligt kørt med deres blå taxaer eller med en bestilt chauffør. Det skulle være de bedste og sikreste måder at komme rundt på.

Vi har en indonesisk rejseagent her, som er ansat af Kilroy hjemme i Danmark. Da vi ankom mødte han os for at fortælle lidt fakta om øen og hvordan vi skulle forholde os til ting som drikkepenge, vand, trafikken osv. Det var dejligt at kunne spørge lidt ind til kulturen, og vi fik gennem ham en bedre forståelse for steder. Han har sørget for de ovvenstående drømmeoplevelser med chauffør alle steder.
Desuden har vi hver givet ham omkring DKK 700 for en dagstur d. 26., hvor vi skal op på nordsiden af øen. Vi har en masse stop på vejen derop. Vi skal se ris-marker, templer og andre fantastiske steder. Vi ender i byen Lovina, overnatter på hotel ved stranden til d. 27., og har derefter ½ dagstur ned til Ubud. Også på denne tur har vi en masse spændende stop. Vi glæder os rigtig meget til de to dage på farten. Det bliver uden tvivl en rigtig flot tur, og alt det har vi fået for så lidt. Prisen inkluderer bil med chauffør, overnatningen og morgenmad.

Med plaster over hele foden er det nu slut på endnu en dag rig på spændende oplevelser. Ligger nogle flere billeder op i albummet så i kan få en ide om, hvad det er jeg snakker om:)