Lake House Adventure kommer til ende, vi skal sige farvel til mange nye bekendtskaber, man uværgeligt kommer lidt tættere på når vi nu alle er danskere, og alle på et relativt lille område som en husbåd er.

Der gives krammere og udveksles e-mail adresser...

Hvis vi troede vi var lidt unikke mht. at drage afsted i 3 mdr. så har vi taget fejl, de 2 familier der var med husbåden ud over os, er alle afsted i 3 eller flere måneder, så der er meget at snakke om.

Den ene familie skal bruge 2 måneder på New Zealand, mens den anden skal bruge resten af tiden i Malaysia.

Som med alt andet, er det at rejse fra et sted til et andet en tålmodig, og længerevarende affære.

Vi er 2 familier der har booket 7 dages versionen af LHA, der de sidste 2 dage inkluderer besøg på ikke bare 1, men 7 vandfald (ligger samlet) samt besøg af Hellfire Memorial Museum, stedet hvor 100.000 Asiater, Engelske, Australske og Hollandske soldater under tvangsarbejdet med at rydde, sprænge og anlægge den Japanske forsyningslinie gennem Asien, døde.

Japanerne nåede at anlægge 413 km jernbane på bare 20 måneder, og så stort på de liv der gik tabt i deres bestræbelser på at indtage Asien, og gøre Japan til en stormagt i Asien.

Angrebet på Pearl Habour, var Japans indtog i 2. verdenskrig, og formålet var som beskrevet at udvide det Japanske territorium, og ved at lave overraskelsesangreb på både Amerikanske og Britiske tropper, forventede at begrænse deres virke som kolonimagter i Asien.

Og det lykkedes dem... Indtil Amerikanerne valgte at droppe 2 meget "berømte" bomber over henholdsvis Nagasagi og Hiroshima.

krig er umenneskeligt, men Japans uvirkelige holdning til menneskeliv er overraskende, og rørende når man besøger både Hellfire Memorial Museum, ser breve fra efterladte sat op vilkårligt i slugten og ved besøg på begravelsespladserne for de Engelske, Hollandske og Australske soldater.

Amerikanerne bringer altid deres faldne hjem, uanset prisen så de er stedt til hvile hjemme.

Ikke en rejse uden bare en snert af virkelighedens mørke sider. :-)

Vandfald, det ene efter det andet, smukkere, indtagende og så kunne man bade :-)

Det var en god oplevelse, og ungerne fik badet til den store guldmedalje

Vi mødte en Tysk herre på turen, han var alene afsted og havde været undervejs i 3 måneder med besøg i samme lande som vi havde tænkt os at skulle besøge.

Han kom med en masse gode input, som vi helt sikkert tager med os. Det er jo som forventet, vi møder en masse rare mennesker der alle har eller skal opleve lande eller steder, og som har brugt tid på at undersøge, opsøge lige de små perler der skal eller har gjort deres rejse til deres helt egen.

Den omtalte tyske herre er 63 år gammel, har været skolelærer i 42 år. Turen havde været planlagt således at han og hans hustru skulle have været afsted, men 6 uger inden afrejsen fik hun desværre konstateret Cancer.

Man gør sig nogle tanker når man får sådan en historie, hvorfor tog han dog afsted, hvordan har hustruen det med at være efterladt alene hjemme, og kæmpe alene med en livstruende sygdom.

Fik ikke svar på alle mine spørgsmål, men bekræftet i at de på den ene eller anden måde havde fundet roen i denne løsning, han optog video som han sendte hjem, ringede hjem hver dag.

Jeg fik oplevelsen af at hun i hans verden var en del af turen, han foretog alle de fysiske strabadser (hvilket i den grad var imponerende) og hun fik alle oplevelserne sendt hjem på video hvor han kommenterede hvad han filmede og så.

Endnu en skæbne krydsede vores vej...