Efter en sjov, hyggelig, (men med en syg Sofia) Nytårsaften hos Morten og Tina, stod vi op til en hektisk dag, hvor det sidste af huset skulle pakkes ned og klargøres til at Jacob og Lindsey kunne overtage huset samme dag.

Take off fra Birkevænget 8 planlagt til kl 11.00 og 10.58 forlod vi huset, med retning mod Faxe og Morfar som kørte med til Kastrup for at tage bilen med hjem.

Checkin og baggage indlevering forløb uden problemer, så afsted til gaten C24

Det har sine fordele at være småbørnsfamilie, det er ikke uden betydning at man får lov til at gå ombord på flyet før de øvrige passagerer, finde sin plads og få ungerne til at føle sig tilpas.

Flyturen med Qatar over Doha og fra Doha til Bangkok

Flyturen går over Doha, hvor der skiftes fly for dernæst at fortsætte fra Doha til Bangkok.

Its a bumpy ride som skrumpehovedet i Harry Potter siger, ikke så meget fordi at der var turbulens, men det er sin sag at få børnene beskæftiget, hygget om etc. For at de føler sig tilpas.

Det blev ikke til meget søvn for Janni og jeg på den tur.

Men turen gik godt, trætte og en anelse nærtagne alle sammen, lander vi i Bangkok.

Det gik smerte frit med såvel baggage som indcheckning i Thailand, så afsted for at finde en taxa der kunne køre os til New Road Guest House.

450 Batt samt 25 + 50 Batt i vejafgift, total 525 Batt eller 84 kr. for en taxa tur på ca. 40 minutter, velkommen til Bangkok!

New Road Guest House

Ankommet til New Road Guest House (Jysk Rejse bureau lokale "hotel") kommer kl. 13 men måtte vente til kl 14.45 før vi kan få værelset. Lidt nedtur, da vi alle er trætte, men is kan rette op på det meste, og det galt også her.

Værelse 210, udmærket værelse med alt hvad vi skal bruge, og ingen bedbugs!

Vi skal afsted mod Lake House Adventure næste morgen kl. 07.45 men pigerne er klar til at komme ud og se på byen, gerne et shopping center og efter et par timers afslapning drager vi mod MBK centeret, 7 etagers virvar, med alt hvad man kan forvente…

En hurtig rundtur kommer til stop, da pigerne kommer forbi en salon der tilbyder Manicure og Pedicure, noget der er snakket en del om hjemmefra.

Så Elias og jeg får 40 minutter på egen hånd, i jagten efter endnu en is…

Turen i MBK bliver ikke lang, vi er alle trætte, så besøget afsluttes efter et par timer med et besøg på McDonald's af alle steder, og kvalitet er bestemt ikke i top, men det var hurtig mad, og så bare hjem på NRGH.

Afsted til Lake House Adventure

06.30 en groggy familie prøver at komme i omdrejninger, Jetlag sætter hårdt ind og specielt Sofia er mærket, det skal senere vise sig at det ikke alene er Jetlag der har ramt både Sofia og Elias.

Sofia har ingen sult, og hun er bare dvask og har ingen energi, hun begynder at blive rigtig skidt, og det virker til at vi får en rigtig lang tur, ikke mindst Sofia.

Turen til LHA tager 6-7 timer, og nu begynder Sofia at kaste op, også Elias føler sig utilpas, heldigvis er bussen vi kører i ikke fyldt, kun 2 personer yderligere, Morten og Louise er med denne bus, hvilket betyder at begge unger kan ligge ned, og vi sidder parat med plastikposer, og dem fik vi brug for. Sofia er rigtig skidt, mens Elias heldigvis virker til at være i bedring.

Another Bumpy ride, og 7 timer senere ankommer vi til LHA, lidt lang tid med et sygt barn og en Chauffør der skiftevis holder øje med os, for at sikre sig at Sofias ikke kaster op i hans bus, alt imens han kører 120 km/t på veje der i DK ville egne sig til en fart af 60 km/t. Janni var bekymret, ikke mindst fordi den eneste der havde og benyttede sikkerhedssele var Chaufføren!

Ankomst LHA, førstehåndsindtrykket må vente for da vi går ombord belæsset med alle vores tasker, kameraer og indkøb, og netop som vi træder ombord råber Elias POSE…. POSE Mor! Men ak, det nåede vi ikke, og Elias kaster op ud over hele dækket, og så var familien Hyld ligesom introduceret…

Da vi får samlet os, får vi tildelt vores kahyt og vi er alle enige om at det i den grad lever op til alle de forventninger vi måtte have

Kort om LHA

LHA er en stor husbåd, som ligger på en kunstig sø eller reservoir. Det engelske navn er Little River Kwai, (Thai navnet er Mae Nam Kwae Noi) og dale og lavland blev i 1983 fyldt med vand for primært at kunne udvinde elektricitet ved den opbyggede dæmning.

Omkring 2000 familier blev berørt, og alle Thai familier blev tilbudt nyt land og muligheder, men størstedelen af de berørte familier var flygtninge fra Burma, og de havde ikke Thailandsk statsborgerskab, hvilket betød at de reelt måtte klare sig selv.

Husbåden kan medbringe 24 passagerer, vi er dog kun 20 alle danske, og de 3 familier der rejser med er alle afsted på længere ture på mellem 2 og 3 måneder, nøjagtig som os selv.

Husbåden trækkes af en pram rundt på søen, og selve husbåden er inddelt i 2 enheder, hvor værelserne er på en pram for sig, mens opholdssteder, spisestedet badeplatform mv. er på sin egen pram.

Værelserne/kahytterne overstiger alle forventninger, det er luksus og vi får tildelt en hjørnekahyt, så vi har udsigt på 2 af de 4 vægge. Det er rart, ikke mindst fordi Janni og jeg på skift de første 2 dage tilbringer en del tid på værelset sammen med skiftevis Sofia og Elias, der desværre stadig er syge.

Servicen er i top, og maden ligeså og vi får en helt usædvanlig service fra HouseKeeping, som kl. 5 om morgenen må hjælpe os med rent sengetøj m.m. efter Elias desværre kaster op i sengen.

8 mennesker søger for at vi får nogle fantastiske oplevelser de kommende dage.

Alle besøgende ombord er enige om at turen er alle pengene værd, og turen er ikke helt billig så det var med en smule skepsis vi tilmeldte os…