Fiji

Sidste dag i Auckland gik helt galt, fordi Schultz havde glemt den mail Kilroy sendte til ham en måned forinden, om at flyafgangen var ændret til den efterfølgende dag. Vi endte altså med en ekstra nat på vores hostel i Auckland, og måtte vente med Fiji. Dét at flyafgangen var ændret var ikke som sådan noget stort problem, men det var en kedelig nyhed idet vi havde siddet 5 timer i receptionen den dag, og ventet på at vi kunne komme med flyet til Fijis paradis. VI overvejede om det skulle være en nat i lufthavnen, for at spare de penge, men efter en masse udregninger kom vi frem til at en ordentlig seng var de 75 kr. værd.

Ankomsten i Fijis lufthavn var en ret speciel oplevelse. Da vi slap igennem securitykontrollen stod den på fijiansk musik, og flere fijianere med blomster i håret og guitar om skulderen, end der var ankomne passagerer i lufthavnen. Vi blev mødt at nogle yderst venlige mennesker der hjalp os med at finde den bus og chauffør, der skulle tage os til vores hostel. Efter check-in på Skylodge hostel så vi hurtigt at maden her var ekstrem dyr, og vi ikke havde nogle kontanter. Vi endte derfor nede i det lokale supermarked, bestående af en masse ris og nudler, hvor vi fik købt lidt ind til de næste par dage. VI havde egentlig forventet af Fiji var på Thailands prisniveau, og vi kunne leve som konger igen, men tog helt fejl omkring det. Fiji har ikke meget andet end deres turister, så de har vel indset at de ligeså godt kan skrue priserne helt op. Det skulle dog nok gå, når vi nu har betalt for alt de 7 dage på de små øer.

Opholdet på Skylodge blev en blandet fornøjelse. Stedet var i sig selv fint nok med dejlig pool og fine dorms med aircondition, men der var intet andet at tage sig til, end at lægge sig og slappe af de næste to dage (luksusproblemer eller hvad?). Det passede os egentlig meget godt, da New Zealand havde været hektisk og tætpakket med oplevelser, men vi ville nu godt lige kunne sætte os og spise en god middag og se noget liv. Som Jones påstår, så er maden 50 % af rejsens formål. By og liv var der ikke noget af, så den stod på nudler med ketchup første aften, og pasta-lamme-kødsauce den næste aften. Frokost stod på rester og til morgenmad stod den på ris. Det var de 50 %.

I og med vi var ankommet en dag senere til Fiji, skulle hele vores forudbetalte pakke rykkes en dag fremad, så det kom til at passe igen, men det skulle vise sig at blive et kæmpe problem. Vi havde bedt receptionen på Skylodge om at gøre det samtidig med, at en medarbejder hos vores rejseselskab, Kilroy, havde fortalt, at han ville sørge for, at få det hele rykket, men da vi kom til færgen næste morgen for at sejle ud til vores første sted, Coral View Resort, var der ingen, der havde hørt noget. Vi kunne betale for en ekstra nat, eller vi kunne acceptere, at vi havde en nat mindre på Coral View. Vi diskuterede og argumenterede frem og tilbage, men da armbevægelserne var ved at blive for store, ville vi se stedet an og tage den, når vi havde været en nat på Coral View.

Efter 5 timers nedturssejlads kom vi til øen, vi skulle bo på. Vejret var gråt og kedeligt, men Stillehavet skulle lige ses an, så det var bare med at komme på stranden. Vi blev skuffede; Lavvande gjorde, at stranden og vandet var virkeligt intetsigende, så efter et hurtigt dyp, ville vi endnu engang undersøge muligheden for at rykke hele pakken en dag frem. Den søde pige på hotellet ville kontakte bureauet og vende tilbage senere, så nu skulle vi bare slappe af og nyde eftermiddagen.

Vi brugte meget af eftermiddagen på at indkvartere og tilpasse os det yderst hyggelige sted. Vi tjekkede strandene ud, badede lidt og slappede af. Om eftermiddagen besluttede vi os i stedet for at spille fodbold, indtil solnedgangens komme, som vi havde aftalt, vi skulle se oppe på øens bakketop. Solnedgangen var en gruppetur, som skulle foregå fra halv 6. Vi kom selvfølgelig for sent og blev selv nødt til at finde vores egen vej op til bakketoppen. Vejen derop var noget hård, og vi havde regnet med en stille og rolig gåtur op ad en lille bakke. Det skulle vise sig at være helt anderledes; vi skulle klatre, kravle og kæmpe os igennem diverse buske og højt græs for at komme til den "fantastiske" solnedgang bag alle skyerne. Schultz førte an og klarede det overraskende godt. Det kom bag på Jones, da han var bange for hans BS-trofæ skulle overrækkes. Vi nåede lige præcis ned i tide til overhovedet at kunne se noget og derved overleve.

Siden frokosten havde vi set frem til aftensmaden, og efter et hurtigt bad var det endelig tid til at få noget i skrutten. Der var lækker, lækker undergrundsovns-tilberedt mad. Vi fik lam, lidt lækker skinke og så ben med lidt kylling på. Selvom noget af det smagte som et bål lugter, var det faktisk helt udmærket - dog nok mest fordi det var buffet, så det var bare med at udnytte det. Efter maden var der stor intro med sang og dans både for personale, men også for os gæster hvilket var meget underholdende. Det gjorde, at der lige fra starten var super fed stemning mellem alle gæsterne, og folk generelt var i godt humør. Tidligere på dagen, ved ankomsten mødte vi et sødt svensk lesbisk par, indtil vi fandt ud af den ene af dem var en dreng (ja undskyld, men de havde begge langt lys hår og meget blå øjne). Der kan man bare se… Dem sad vi til bords med under middagen, og vi brugte det meste af aftenen sammen med dem. Det viste sig, at de havde den samme rute her på Fiji, men også at de skulle til LA og New York samtidig med os. Det var altså en god måde at finde nogen man kunne vende tilbage til, hvis vi f.eks. skal leje bil i Los Angeles. Og så selvfølgelig fordi de var søde og rare at være sammen med, og vi godt kunne tænke os at bruge noget mere tid med dem. Efter nogle timer og nogle øl i deres selskab kunne de ikke klare mere og måtte gå i seng. Det samme gjaldt Burnee, så han smuttede også lidt efter. Det efterlod Schultz og Jones sammen med en masse fremmede mennesker fra rundt omkring i verden. Vi satte os over til dem og joinede deres ølspil og hyggede os med dem resten af aftenen. Eller… Vi hyggede os i hvert fald, hvorimod de virkede til at blive lidt trætte af vores danske jokes, som vi fandt yderst morsomme. Det skal hertil siges, at der var mange englændere rundt om bordet, hvilket kan være svaret på den kedelige og uforståelige humor, de havde.

Næste destination efter Coral View hed Wanna Taki. Wanna Taki var navnet på en katamaran, vi skulle sov på en enkel nat. Umiddelbart lød det til at skulle blive en sjov oplevelse, men det viste sig at blive lidt anderledes. Aldrig har vi oplevet så meget regn på én dag, så det tog det meste af oplevelsen, eller gjorde det i hvert fald til en helt anden oplevelse end forventet. Vi nåede dog at få snorklet på dagen vi ankom til båden, og det var en helt udmærket tur. Det havde selvfølgelig været noget flottere hvis solen havde skinnet fra en skyfri himmel, men det måtte vi fantasere os til, og nyde det vi fik ud af det. Vi fik bl.a. nogle svedige makromotiver et par meter under overfladen. Resten af dagen var højdepunkterne henholdsvis frokosten og aftensmaden og ellers et par forsøg på at se nogle ridsede dvd-film nede i sovesalen, under dækket. Pga. det dårlige vejr gyngede båden en hel del, men det stilnede heldigvis af, da vi skulle sove. Andendagen på båden blev noget bedre, fordi solen skinnede en hel del, og vi kunne derfor bruge formiddagen på at springe i vandet fra båden og svømme lidt rundt i Stillehavet.

Efter frokost blev vi sejlet ind på land igen, denne gang til den hyggelige ø Kuata. Igen fik vi en fin fijiansk velkomst med musik og sang af de lokale på øen. Kuata bød os endelig det vi havde forventet af Fiji. Det var et paradis med det krystalklare turkisfarvede vand og det hvide sand. Lige så snart bagagen var placeret ved vores seng, daffede vi på stranden for at ligge der de næste par timer, indtil aftensmaden var klar. Igen bare en strandtur som alle andre, dog noget flottere end tidligere. Der er ikke så meget at sige om det, andet end at den stod på musik, læsning, og badning i vandet og solen. Efterfølgende gjorde vi os klar til middagen i selskab med mange af de medrejsende fra hhv. Coral View og Wanna Taki. Lækkert var det! Udover god mad fulgte der stammedans og sang med ved middagen, og bagefter en masse activities såsom stopdans og ongobongodans. De forstår at gøre ekstremt meget ud af det hele hernede, hvilket er med til at gøre det til en helt unik oplevelse der får en til at føle sig yderst velkommen. Senere på aftenen skulle vi smage, om de fijianske øl var ens alle steder. Det endte igen med en aften rundt om bordet sammen med de andre rejsende og de gyldne øl. Igen så Jones og Schultz ikke noget til Burnee den aften, og endte med at måtte sætte gang i festen med noget af vores musik og geniale dans. Burnee, derimod, havde siddet sammen med de lokale og drukket deres Kava-drik, som er noget grimt smagende væske lavet på en planterod, der gør dig afslappet og søvnig. En sjov aften var det.

Morgendagen stod på hajsnorkling, hvilket var helt fantastisk at prøve. Vi blev sejlet ud på havet, og var fremme efter et kvarters tid og kunne hoppe i. Vejret var helt fantastisk, og synet under vandet var derfor ligeså fantastisk. Udover at se hajerne svømme rundt blandt alle de snorklende gæster, blev de fodret af de lokale, der satte sig ned på bunden med fisk til dem. Vi fik taget en masse billeder med Jones' nice vandkamera! - dog ingen makromotiver denne gang, men en masse farlige hajer.

De sidste par dage blev ellers bare brugt på at få ordnet den sidste "tan" og nyde Stillehavets snorkling. En aften boede vi på en lille ø på ca. 50 meter i diameter og her hyggede vi med guitar, øl, solnedgang og bål på stranden - Fiji i en nøddeskal. Den sidste dag i øhavet (lørdag), inden turen gik mod fastlandet, skulle der ske noget specielt, så vi besluttede os at tage et dyk. Denne gang alle tre sammen. Idet Schultz og Burnee ikke har certifikat, brugte de en times tid på at vende sig til vandet og udstyret, imens Jones var ude og se på et vrag på ca. 60 fod, hvor man kunne svømme ind og se, hvordan det så ud efter et par år på havbunden. Så var der lækker frokost og om eftermiddagen tog vi alle ud sammen og "tøffede" lidt rundt på ca. 12 meters dybde og nød korallerne og undervandslivet. Alle havde en god oplevelse. Her til aften er vi tilbage på fastlandet i Nadi på et kongehotel, hvor vi bor i penthouse med stor terrasse og udsigt ud over vandet, og i morgen går turen så til mægtige USA og Los Angeles - det bliver awesome.

Fiji har været blandet, både hvad angår pris og bostandard, men ligeså snart solen skinner, er her intet andet end fantastisk. Hvis det regner derimod, er det virkelig en udfordring at få tiden til at gå. Solen er sgu vigtig. Stemningen er fabelagtig, og man lægger sig bare på ryggen og lader sig rive med.