Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en lang køretur ind i landet ankommer vi til en lille lokal landsby kaldet Nuveo Durango. Her skulle vi bo primitivt de næste par dage i små 5 personers hytter med hængekøjer og køjesenge. Hytten var egentlig rigtig hyggelig, men der var ikke meget privatliv. Dørene ud til toilet og bad var et lille forhæng så uanset hvad der skete vidste hele hytten det. Nu kunne vi rigtig lære hinanden at kende. Landsbyen var et fattigt sted, men med massere af liv. Rundt i byen løb små børn rundt og legede med cykler og bolde, tynde hunde nød en lur i skyggen og lyde fra alverdens fulge skar igennem. Vi kunne købe alle de nødvendige ting i en lille kiosk som var det eneste sted i byen. Vi fik serveret 3-rettersmenu til hvert måltid, meget lokalt, lækkert, men også meget specielt.
Dagene her gik med at opleve junglen tæt på, både om dagen og natten. Vi rapellede i underjordiske grotter, hoppede ud for 8 meters højde ned i en cenote og spillede fodbold med de lokale børn. Hele oplevelsen var guld værd. Fede dage hvor vi alle hyggede os og fik overskredet grænser.
- comments