Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankommer til Merida, som er en af de større byer i Mexico. Byen har ca. 1 mio indbyggere og har mega mange gader som er rigtig svære at finde rundt i. Her indlogerede vi os på det bedste hostel indtil videre. Vi havde en stort værelse med 3 rum og eget køleskab og bad. Udendørsarealet var stort med både køkken, gårdsplads og kæmpe pool. Den nød vi godt af, mest om eftermiddagene hvor vi kom hjem fra en varm dag i byen.
Tiden her blev brugt mest på sightseeing og besøg på det lokale marked. Vi tog også en tur i zoologisk have, hvor vores guide havde sine tre søde børn med.
Vi fik også oplevet lidt af Meridas natteliv. Fredag beslutter vi os for at tage ud på egen hånd, da resten af holdet er smuttet tidligt i seng. Vi besøger et hyggeligt sted med live musik og mange mennesker. Senere beslutter vi os for at tage hjem, da vi også næste dag skal videre i byen. Lørdag aften laver vi aftensmad sammen i gruppen. Vi hygger med musik og spil på vores hostel indtil vi tager videre til et fedt diskotek. Guiden sørger for v.i.p sofa og gratis drikkevarer for 40 kr. per person hele natten. Vi hygger med massere af rom og cola, pina colada og salsa dans.
- comments