Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom turen til besøget i Elvis' overvældende hjem, Graceland.
På vejen til Memphis måtte vi lige køre en "Marguerite-rute" - for de ikke indforståede er det en særlig naturskøn rute... Og turen var ikke blot smuk, men i tillæg et område med nærmest palælignende ejendomme beliggende på tætklippede, parklignende plæner.
Til gengæld overraskede området omkring Graceland os noget. Det ligger i et forslidt område af byen, og umiddelbart vil man ikke have lyst til at bevæge sig omkring udenfor Heartbreak Hotel i andet end en aflåst bil.
I Elvis' tidligere hjem - som i øvrigt stadig bliver brugt af hans datter Lisa Marie - fik vi et meget grundigt og spændende indtryk af hans liv og virke udover selvfølgelig at se, hvordan han havde indretttet sig. Det har givet været meget storslået dengang.... I hvert fald var han helt på forkant, hvad angik elektronik - både i sine fly og sit hjem. Hele hans vognpark var linet op, og alle hans kendte dragter med masser af glimmer og glitter fik vi også lov at nyde - det hele naturligvis til tonerne af hans kendte sange.
Om eftermiddagen kørte vi en tur på besøg hos julemanden fra Memphis Stephen Arnold. Det var vi flere, der fik noget ud af (ikke kun Henrik, som brugte en mindre formue på julemandsassesories), da han boede i et meget flot område, hvor både huse og haver var meget velholdte. Lige præcis på Stephens adresse var husene indhegnet for at holde uvedkommende væk. Det var en stor kontrast til området omkring Graceland.
Vi nåede også en hurtig tur til Beale St - det er her, det sker mht. musik. Men da Memphis er en af USA's mest kriminelle byer, og vi ikke syntes det så rart ud, valgte vi blot at kigge fra en bilrude.
- comments