Så nåede vi det forjættede land efter en heldigvis meget begivenhedsløs tur. Ingen navneforviklinger, flyskift i London Heathrow var smidig og næsten uden kø, og vi mærkede ikke noget til, at Atlanta er USA's travleste lufthavn. Virgin Atlantic havde tiptop service. 2xH fik sæder med ekstra benplads. Ikke så godt.... altså fordi det skaber et behov til hjemturen.... :-) Samtidig gav det anledning til lidt mobning fra girlpower-holdet, da vi måtte finde os i at få et glas champagne som kompensation for, at vi også fik bedre sæder .. :-).

Vores første opgave var at finde en GPS. Så afsted til Wallmart og handle. Grillkylling, grøntsager og vand blev hjembragt til vores motel, hvor vi indtog måltidet på værelset. Kort efter middagen måtte vi overgive os pga jetlag og kaste os i "kuverterne" - den amerikanske udgave af en dyne :-).

Vi sov lynende hurtigt (klokken var også blevet 4 dansk tid), og næste morgen var vi klar til den ca. 400 km lange køretur mod Nashville.

Første amerikanske måltid blev indtaget på en ægter diner med jukebox og countrymusik i Woodstock. God start med æg og hashbrowns på ægte amerikansk maner.

Vi valgte at køre en lille afstikker fra den direkte rute - via det nordøstlige hjørne af Alabama. Og sikken en tur! Den gik igennem skov og forbi søer og bjerge. Virkelig smukt og meget, meget grønt! De fleste huse er som i filmene - med verandaer og gyngestole. Og så er her ellers kirker i alle afskygninger - alle skilter med et godt råd til, hvordan vil skal leve! Faktisk er her så mange kirker, at man kan undre sig over, at der kan være et "publikum". Og ikke nok med at der er mange. Det er nok også de nyeste og mest velholdte bygninger overhovedet.

Vejret var i øvrigt med os på vejen, så vi nød at kunne spise frokosten udenfor i 26 grader.

Vi nåede Nashville sidst på eftermiddagen og fandt hotellet trods, at GPS'en ikke syntes at kende adressen. Byen har 2 ansigter - mange smukke, stilfulde bygninger og områder - og så downtown, hvor der er fest og farver, neon og høj musik.