Profile
Blog
Photos
Videos
Den første af tre dage, i forsøget på at bestige Hyuana Potosi, startede stille og roligt med afgang lidt i ti. På vejen blev vi forsynet med vintertøj og climbing udstyr. Og det fik vi allerede brug for lidt senere på dagen. Første dag var nemlig kun akklimatisering og træning i brug af isøkse og crampons, så efter frokost gik vi fra refugio campen til Potosi gletcheren. En gåtur på en lille time fra 4700m til 4900 inden vi kunne begynde træningen. Den første del gik vi op at gletcheren, spændt sammen med reb i vores lille tre mands team, som udover mig består af Wybren fra Holland og vores guide Eduardo. Vigtigheden i, at være spændt fast til hinanden blev hurtigt illustreret ved store sprækker i gletcheren. Efter at have gået rundt på gletcheren lidt tid, gik vi nedad igen. Her stoppede vi, for at træne rigtig klatring på en lodret isvæg. Og med begrænset luft i fem kilometers højde er det rimelig hårdt, men ellers ikke så svært. Med to isøkser, samt pigge på støvlerne hænger man godt fast på sådan en isvæg.
Med træningen veloverstået gik vi tilbage til campen. Og her begyndte jeg for alvor, at få hovedpine forudsaget at den store højdeforskel på La Paz og vores camp. Efter aftensmaden blev det så slemt, og iøvrigt også koldt, at jeg gik direkte i seng. Desværre var hovedpinen så slem, at yderligere højdestigning ville være dumt. Med visheden om, at højdesyge nok ville sætte en stopper for mit topforsøg, faldt jeg i søvn efter et par timer og ved hjælp af et par asperin.
- comments