Lake Powell - Bryce Canyon

Det har været lidt sløvt på bloggen de sidste dage, og det ved vi godt :) Vi har været uden for lands lov og ret i tre dage og uden signal, hverken på vores amerikanske telefonnummer eller med stabilt internet. Vi har boet på hoteller, der ligger ude i ørkenen/på prærien, og der er det helt almindeligt ikke at have nogen af delene.

Vi tog tidligt af sted fra Tusayan tæt på Grand Canyon for at køre til Page ved Lake Powell. Tusayan er den mindste soveby vi endnu har været i, og der var slet intet ud over hoteller og restauranter på én eneste hovedgade. Nej virkelig, ingen sidegader, ingen huse - ingenting. Ikke en gang de ansatte boede der permanent - de kom for at arbejde en periode og vendte så hjem for at holde fri. Var der nogen, der sagde turistfælde? ;)

Vel ankommet og tjekket ind på hotellet skiftede vi til praktiske sko for at gå ud og kigge på "Horseshoe Bend", der er et naturfænomen, hvor Colorado-floden slår en 270 graders bugt om et klippefremspring. Heraf navnet. Floden får en turkisblå farve og vandet risler stille forbi fremspringet. en kontrast til den ellers gråbrune flod, vi har oplevet indtil videre. Lidt længere fremme bliver floden opdæmmet, hvilket så danner Lake Powell. Dæmningen er også med på billederne. Horseshoe Bend var et virkelig flot syn, og ikke mindst de sandstensklipper, vi skulle gå på for at komme ned til udsigtspunktet var en oplevelse i sig selv. Klippesiderne omkring Colorado-floden i det nordlige Arizona og på grænsen til Utah er dannet af sandsten, der er stærkt komprimeret. Dette giver stærke klipper, men på grund af sandstens porøsitet bliver det påvirket af vejr og vind, og fremspring kan knække uden varsel. I USA gør de ikke så meget i afspærringer, men advarer konstant på skilte om, hvordan man skal forholde sig. Fx om, at man ikke skal gå for langt ud på de tyndere klipper, fordi man aldrig kan vide, om de kan holde ens vægt. Derfor er det op til én selv at vurdere, hvor langt man går ud, og det giver en meget autentisk følelse at gå uden afspærringer, og en ægte respekt for naturen. Klokken havde, for vores indre ur, nærmet sig spisestid, da vi havde set Horseshoe Bend. Vi kunne dog ikke helt finde ud af klokken, da en del af Arizona ligger i en anden tidszone end resten af Ariznona. Meget mærkeligt, men det resulterede bare i, at vi kom lidt tidligt af sted til aftensmad. Ole havde fundet frem til en restaurant kaldet Big John's BBQ, hvor de hjemmerøg deres kød i store ovne udenfor. Vi fandt restauranten, der viste sig at være indrettet på en gammel tankstation, så vi valgte et bord uden for under halvtaget, der engang havde tjent som tankplads. Hele restauranten havde en "helt-nede-på-jorden-stemning" og personalet gennemførte det fuldt ud. Her var dækket op på parkbænke med rødternet voksdug, og alt bestik var af plastik. Desuden stod der zinkspande på bordene fulde af peanuts i skal, som man kunne sidde og tage af inden maden var klar. Skallerne skulle man bare feje på gulvet, når man var færdig. Maden (vi bestilte spareribs og nachos med røget svinekød) blev serveret i take-away-pap og drikkevarerne kom i engangs-krus. En sjov og helt igennem autentisk redneck-oplevelse. (Dog skulle jeg lige komme over mine hygiejneprincipper et øjeblik - sådan noget med bestik, alle har fingrene i, osv.) Vores tjener var meget interesseret i, hvor vi var fra, og han talte med os flere gange i længere tid om at rejse, og hvor vi havde været i USA og resten af verden. Da vi gik, gav han os et tip om at køre ud til et andet udsigtspunkt og se klipperne og dæmningen derfra. Det gjorde vi, og det var også et virkelig imponerende sted - og ikke så besøgt som "Horseshoe Bend". Der var heller ingen skilte og heller ikke noget navn til det, så måske det var et sted man skulle kende for at finde det.

I går skulle vi til Bryce Canyon, og vi fortsatte vores tur gennem Navajo-territorium; ørken og prærie. Det er lidt en skam, hvordan indianerne, i hvert fald i Arizona, er blevet reduceret til turistattraktioner med boder langs landevejene og til guider på vandreture. Desuden ser det ud til, at de primært bor i hustrailere og ringe, små huse. Det er det, vi har set og oplevet de sidste to dage.

Vi standsede ved Lake Powell for at få os en svømmetur og måske arbejde lidt på vores "tan". (Vi har ikke haft tid!) Men skyerne var ikke helt med os, så vi nøjedes med en hurtig dukkert, der lige kølede os lidt fra de 33 varmegrader i luften. Så videre på vejen, så vi kunne nå at opleve lidt af Bryce Canyon i løbet af dagen. Da vi ankom, blev vi lidt overraskede over vores hotel. Det var kæmpestort! Som i, virkelig stort med flere afdelinger på et enormt område. Vi fik et værelse i det ene hjørne af hotelområdet (de har også en campingplads) med udsigt over en kunstig sø. Vi gentog processen fra i går med skift til de praktiske sko og så ud at kigge på området. Bryce Canyon var virkelig imponerende, og selv om den ikke kan måle sig i størrelse med Grand Canyon er den på en måde flottere og et mere imponerende syn. Det er virkelig et sjovt fænomen, der er svært at beskrive, så jeg lader vores billeder tale. Håber, I har det godt i Danmark. Knus fra os begge.