Profile
Blog
Photos
Videos
Ja så kommer vi så tilbage til alt det administrative in the CHINESE way! Hele den 1. går med at prøve at finde ud af, hvilke fag vi skal have, fair nok, men alting er bare svært uden internet. En ting der viser sig ikke at være et endagsproblem, men nærmere 5-6 dage inden det virker. Til den tid har vi valfartet sammenlagt i hvert fald 3 hele eftermiddage rundt fra kontor til kontor, hver med deres kineser der ikke kan engelsk og prøve at finde ud af, hvorfor vi ikke kan koble på internettet. Utrolig irriterende, da det er vores eneste kontakt til al generel information, venner, familie osv. tillige mens vores skole også når at begynde., Mest af alt irriterende da telefonstikkene sidder der, internettet er der, der er bare et eller andet galt med kodesystemet, ELLER de kunne lade os få internet af teleudbyderen LIGE nedenfor, men nej. Det bliver fikset og vi er lidt glade igen, indtil vores VPN kort efter stopper med at virke, så alt Youtube og Facebook (somme tider Google) igen er lukket ned.
Dette er ikke enden af vores frustreringer, da vi senere pludselig får lukket for vores strøm. I mangel på anden viden, tror vi der er strømafbrydelse, men finder flere timer senere ud af, at det sjovt nok kun er i vores lejligheder. En ting er hvad der står på skiltene (i får en elregning og derefter et par dage til at betale den) til praksis (der mangler penge, de opdager nok hvis vi tager deres strøm), Da vi så endelig finder ud af, at det er en regning der skal betales, bliver vi opkrævet den lette sum af 1300 kr for elektricitet i de to uger vi to mand har boet i lejligheden - okay AC er dyrt, men ikke SÅ dyrt! :b De insisterer imod vores vilje på at få til dagen efter for at finde ud af, hvad der er galt (de 4 drenge med fuld AC har 'kun' en regning på 800kr, andre kun et par hundrer). Da skal der endnu engang lige tælles til ti, da de næste morgen da vi vågner igen har taget vores strøm - HVORFOR?! Det viser sig så at være regninger fra over sommeren, og vi bliver ikke opkrævet. Igen 2 hele eftermiddage man bare bruger på at se dum ud når man ikke forstår et ord af de kinesisk de insisterer på at ville fortælle en. Nå men problemet bliver løst, og vi er kørende... :) Det er bare så frustrende, at der ikke er nogen der kommunikerer med en, men bare gør, til stor gene for os der ikke kan noget som helst selv :b
NÅ NÅ NÅ, men alt skal absolut heller ikke lyde som det at studere i Kina kun er en ordentlig sur omgang, for her kommer så alle de andre ting jeg endnu ikke har fortalt om:
- Har fået en ny roommate fra dag 1 jeg er kommet tilbage. Hun hedder Rachelle, er 19 og kommer fra Canada. Hun er super sød, og vi kommer overens fra dag 1. Der går dog længe inden vi får vores næste roommate Krisica fra Nepal, der kun lige er kommet for et par dage siden (i dag d 21.9.12) - også en super sød pige, men meget mere sky. Hun har allerede boet her 3 år, så hun ved mere eller mindre det hele om det her. Vi får snart en roommate mere fra Bhutan.
- Vi har fået os nogle rigtig gode kinesiske venner også, deriblandt Lan der har været mrs Zhangs assistent over sommeren og som har hjulpet os med meget/ALT fra vi er kommet hjem. Det har ikke krævet så lidt, så vi har allerede brugt meget tid sammen og hun er bare super sød :) Igennem hende fik vi en god gang badminton med hendes venner, bl.a. Zhao der tog os alle med op på bjerget her en af dagene, hold OP en god tur, det var virkelig smukt og vejret var DEJLIGT! (Her er stadig op til 28 grader om dagen, og har kun været godt vejr i 5 dage nu!)
- Yderligere er vi mest sammen med resten af det canadiske slæng (Lawson, Shaun, Nicki og Tolu) der alle er rigtig søde! Vi er de eneste hvide i bygningen, og det er nogen gange rart nok, da der stadig er væsentlige sprog-/accentbarrierer til mange af de andre i og med selv de internationale er fra asien, afrika eller mellemøsten. Faktisk, har jeg gjort mig den kendsgerning af de 3 første ugers skolegang, at Rachelle og jeg ER DE TO ENESTE HVIDE PIGER PÅ HELE SKOLEN, AF 15.000 ELEVER! Ikke så mærkeligt at folk er noget mere opmærksomme på en konstant. Hehe der er hele 2 gange, at der er en dreng/meget ung mand der har vinket, hvorefter vi har vinket tilbage og en hel kvadrilje af drenge (på førsteåret på universitetet skal alle kinesere i militærtræning de første 3 uger) der overrasket og helt elektriske vinker tilbage, "hey", "hello", "how are you" i munden på hinanden - det eneste engelske de kan. Man føler sig jo helt som en kendis hernede ;)
- Skolen er endnu ikke sådan rigtig begyndt. De første 3 uger har været stille og rolig med kun to fag. DEJLIGT med alle de administrative problemer der skulle overståes i starten af semesteret! Vi har allerede gjort os nogle opdagelser, så som:
* Internationale studerende larmer helt vildt, hvis de møder op (især den første dag var en ren skændsel mod den stakkels lærer der knap kunne høres).
* Okay vi er så tydeligvis ikke så gode til elektricitet, da den første aflevering tager EVIGHEDER for os at færdiggøre.
* Det 'internationale' (dvs. os og kinesere) projekt de har stillet op til os er om PLC sensorer, og vi har ingen af de fagkundskaber vi skal kunne inden, så jeg melder mig på elektricitet - som så rent faktisk er den jeg ved mest om, ironisk nok. Skal arbejde med Evan, og tror faktisk nok det skal blive spændende. Det bliver fedt at arbejde sammen med nogle kinesere også og se, hvordan det foregår! :)
Nu står vi 3 uger inde i semesteret, og jeg er hverken helt så skræmt mere eller sur og træt af alle de administrative ting. De fleste ting er kørt i stilling, og i næste uge begynder det hårde løb, hvor alle fagene ramler sammen. Kristian kommer også i næste uge og bliver henover den uges ferie der er i starten af oktober, og jeg glæder mig som et lille barn :D Det bliver fedt at vise Kina og mit nuværende hjem frem allerede! :) Han ankommer tirsdag eftermiddag, og i ferien tager vi en 6 dages tur i Hunan provinsen, hvor vi vigtigst af alt skal se 'avatar' bjergene i Zhangjiajie natur reservatet. Måske allermest af alt skal vi bare hygge os og slappe af, mens der står en kinesisk guide og fortæller historier vi ikke forstår :D
Først har vi i weekenden (22-23 sep.) en tur til Hangzhou med exchange students og nogle kinesere. Det glæder jeg mig også til, det skulle være rigtig smukt! :)
Jeg tænker på alle jer derhjemme, så nu da kun min skype er en kommunikations mulighed forestiller jeg mig bare, hvad i mon alle sammen laver i stedet :D
- comments