Så starter hele farvel epoken, som er en travl men dejlig tid, hvor jeg virkelig ser, hvor mange mennesker man egentlig har berørt igennem sit ophold.

Efter eksaminerne den 8. januar tager jeg med Thomas, Nikki, Nikkis kæreste. Kristoffer, Georgia og Rachelle ud til hot springsene udenfor byen. Dejligt sted vi lige har opdaget der, kun 150 for nok 30 forskellige hot springs, med mulighed for både mudderbadning og at blive gravet ned i varme lersten (tjek!). Om aftenen den 9. tager vi ind i privat biograf, hvor man lejer en film og sidder i egen lille sal. Der er lagt op til rigtig hygge, men har lige fået at vide på vej hjem fra kilderne, at det farmor fejler kan være rigtig alvorligt. Jeg har selvfølgelig slået det op, og bliver rigtig bekymret da jeg ser, hvor alvorligt det kunne ske at være. Uvidenheden gør, at man kun forventer det værste, og havde familien ikke kommet på besøg, ville jeg i løbet af de næste par dage alvorligt overveje at tage tidligere hjem! Mor ringer inden jeg skal ind og se film, og får lidt afklaret og snakker lidt om turen. Har ikke været god til at tage tid til at forklare om og arrangere deres tur fordi der skulle ske så meget andet. Men nu er det nu!

Næste dag skal jeg ud og spise med Evan jeg har været i projekt gruppe med. Stjerne eksempel på en kineser - for nervøs ved bare at snakke engelsk med en til at han tør, og tager derfor en ven med, og storsveder under hele middagen - måske også pga. den spicy mad han har taget mig med til. Grisefødder prøves hermed, tjek! Farvel til Evan ('Jeg ser dig som min storesøster, ser op til dig og du lærer mig ting', sødt :) )

Den 11. spiser vi en større middag med Thomas's far og kollega der kom forbi forretningsanliggende. Vi er nede ved Hunan Rd og får en deeejlig middag. Nyder at kunne føle at man sidder blandt venner og drillerierne og snakken flyder på tværs af bordet :D Vi går alle en tur langs Xuanwumen og hopper i taxaer - farvel til Nikki og kæresten.

Den 12. tager vi ud til Georgias hjemby ved bjerget Tianzhushan i Anhui provinsen. Vi tager bussen derud, og kommer ud i en ret lille by, helt sikkert kun bestående af kinesere. Huset er kæmpe i kinesiske standarder, og de lejer to lejligheder ud til nogen andre og driver en lille forretning nedenunder, hvilket forklarer hvorfor Georgia umiddelbart virker til nemt at kunne financieres. Familien er SÅ sød, og har øvet at sige 'Jeg er glad for at møde jer', men kokser selvfølgelig i det, men de bliver glade for den danske chokolade jeg havde tilover fra julen. Huset er slet ikke opvarmet, så man beholder jakkerne og skoene på (i et ellers rigtig pænt og rent hjem), men får et varmelagen mens man sover. Forældrene og onkelen inviterer på en underholdende middag i det lokale, hvor der blev gan bei'et både til højre og venstre i respekt for hinanden. Man bør skåle både til værterne og de ældre, og des flere gange man gør det des bedre er det. Far og Krisotffer (der har lidt at bevise) bliver småfulde, og stemningen er høj. Det er tydeligt på Georgias kommentarer, at de syntes bedre om Kristoffer og jeg nu, og at det ikke er et positivt signal at Shaun ikke har drukket.

Dagen efter tager vi op og bestiger det lokale bjerg. Det var meningen at vi kunne komme derind med nogen af faderen kontakter, men da der pludselig kom nogle regeringsfolk blev vi lidt nede til vi fandt ud af hvad der skulle ske.. Vi stiger hurtigt over skiltet der siger at der ikke er farbart ud af original stien pga. sne og is - først bare for at se hvad der var at se derop af, så derefter for at tage hele turen. En virkelig virkelig smuk oplevelse - vi var jo helt alene det meste af turen, med få forbi passerende, dejlig solrig dag, og bare smukke smukke omgivelser! :) Vi kommer forbi flere skelsættende puntker, men især da vi pludselig finder en sø langt oppe, hvor der stadig er langt op overvejer vi at stoppe pga manglende proviant. Af nysgerrighed bliver vi lidt ved alligevel, og ender alligevel på toppen, med en smuk udsigt! vi tager liften ned og kommer relativt hurtigt til bunden. Vi er trætte og sultne nu. Aftenen går med kortspil i stuen med noget blæse varme på.

Dagen efter står vi tidligt op, for vi skal tiiiidligt med bussen. Vi kommer desværre afsted uden morgenmad og kun nogle kineser-boller fra en lille shop. Det var heldigt, for grundet VOLDSOM tåge (ingen nedsætning i hastigheden) sker der vidst en ulykke, hvor vi holder HELT stille i en 3 timer. Vi bliver godt sultne og aner ikke hvor langt det kan trække ud derfra, da effektiviseringen af vej oprydning i Kina ikke bliver brugt :b Kommer heldigvis ret hurtigt hjem da det først glider.

Om aftenen den 14. tager jeg hen til nepaleserne (Rishav, Anup og Anuj) til afskeds'fest', hvor vi sidder og hygger og drikker et par øl :) Vi har en aftale om at lave mad dagen efter, så jeg overnatter og drengene rykker sammen i det ene rum. Den madlavning røg sig en tur, da de i supermarkedet kommer i tanke om, at de forresten ikke har nogen hoved ingredienser. Øv øv øv drenge, havde sådan glæder mig til at lære at lave nepalesisk/indisk/palæstinensisk mad :) vi tager hen og får en HOT pot i stedet lokalt i Jiangning, hahaha selv de drenge svedte! :D

For at kombinere noget praktisk med et farvel tager Tolu og jeg hen og får æavet vores negle med Gele lak sammen om eftermiddagen. Det er super hyggeligt! Farvel Tolu.

Om aftenen har jeg en farvelmiddag med English Corner flokken (de få der kan når der er eksaminer), og skal have ...... hot pot :D To på en dag, haha. De er så søde, og vi snakker om drømme og om det at rejse ud af Kina, og hvad de tror de kan blive/hvad de har lyst til egentlig at blive. Farvel English Corner (deriblandt Ella).

Den 16. bliver Kristoffer og jeg brændt af af vores Kineser Laoshi, og tager i stedet selv ud og spiser med Georgia :) Farvel Georgia.

Om eftermiddagen har jeg en aftale med Zhao, der har lovet mig at lære mig at lave noget kinesisk mad, juhuuu! Vi handler ind sammen nede på det lokale marked, og vi får lavet en HELT MASSE lækre retter. Han er dygtig i køkkenet, og det er hans to venner vi er hos også. De har et manglende engelsk godt nok, men vi hygger og er virkelig spændende at se tricksene - som jeg selvfølgelig har glemt (husk: steg kylling i cola er lækkert!).

Den 17. spiser jeg i kantinen med Jojo for at nå at se hende også, og får sagt farvel til hende også. Dejligt :) Farvel Jojo.

Om eftermiddagen/aftenen tager Emre med ud og hjælper med at shoppe ekstern harddisk som jeg manglede. Vi ender med at spise ude på hans ynglings cafe ved Nanjing University. Ej hvor dejligt et lille sted - hvorfor finder man det først i den sidste uge??

Den 18. er Lan dag, og tager med hende ud til Lab-Party med hendes medstuderende. Der er der lav-selv dumplings som Zhao og jeg står og fedter med. Folk syntes det er sjovt, at der er en hvid pige med, og endnu sjovere at jeg faktisk kender deres kinesiske spil, som Kristoffer/Georgia lige havde lært mig på turen. Fik så lammetæv, men var med ;) Da vi smutter fra hyggen om eftermiddagen, tager jeg med Lan hen og sætter hende i gang med en hårklipning. Tror egentlig det er sidste gang jeg ser hende, så får først lavet et farvel - Årh jeg kom til at savne hende tænkte jeg! Hun har været en stor faktor for vores ophold har lykkedes så godt og dejlig pige :) Har så glemt at give hende noget, så ser hende også om aftenen med hendes nye flotte hår :) Farvel Lan.

Fra Lan tager jeg hen til middga med Vyas, Haidar og Aryav, hvor vi får en gang indisk naan mad - MHM! Vi sidder og snakker og hygger os virkelig meget! Haidar den krejler skal selvfølgelig arbejde, så går glip af festen vi tager til, da vi joiner nogen af de andre drenge fra klassen på Mazzo. Det er få af dem jeg egentlig har snakket med, og er egentlig lidt mat i sokkerne først - men da vi så alle får gang i at danse danser vi en hel aften uden at drikke noget næsten. Skulle bare lige med ned og have en enkelt for at vise min gode vilje, men ender med at tage hjem kl 3 - hovsa! Så har det været sjovt ! :D Fællesbillede ude foran, farvel Vyas, Haidar, Aryav og ene klasse.

Vågner næste dag den 19. og har INTET pakket! Tager et par stemningsbilleder af mit halvårlige hjem og får ellers ret effektivt ryddet i kufferten, for skal ned og spise ved Pakistanerne (Sameer) i opgangen. De serverer middagsmaden lidt sent, så kommer langt inden. Dejligt at de sådan ville det, selvom vi slet ikke engang har snakket SÅ meget. Farvel Sameer.

Om aftenen har jeg arrangeret min egent farvel middag, og får i min pakningsprocess og lige pakket den taske jeg skal have med rundt på vores 2 ugers tur med familien :) middagen starter kl 18, og mit tog til Shanghai kører kl 19.50, så er bare lige for at ses. Rishav, Hamid, Arzu, Emre, Peter, Nick, Zhao og Anup deltager - dejlig flok :) Farveller foregår selvfølgelig ikke så hurtigt som jeg tænker, så når selvfølgelig ikke mit første tog, som vi ellers løb igennem hele togstationen for at nå. Emre er taget med for at hjælpe med at bære tasker, så vi sidder og får en kaffe og snakker lidt om det at skulle væk fra alle. Jeg kommer med mit tog, og kommer mere eller mindre smertefrit hen til mit hostel - i morgen skal jeg møde familien!!!! :'D <3 :D (i mellemtiden har jeg fået at vide at de er forsinket, og aner ikke om jeg går i seng for at stå tidligt op uden noget grund - derfor står jeg ikke tidligt op, og Henrik ringer mens jeg er ved at stå op - Nu er de i Kina :D
Farvel til Rishav, Hamid, Peter, Nick, Zhao og Anup.