Så blev det New York!!

Har været igennem 14 amerikanske stater (Californien, Oregon, Washington, Montana, Wyoming, South Dakota, Minnesota, Wisconsin, Illinois, Indiana, Ohio, Pennsylvanien, New York og New Jersey) siden sidst, plus nogle canadiske provinser (bl.a. British Columbia) - fart over det felt!

På vores sidste aften i San Francisco gik vi alle ned på Union Square, hvor planen var at få aftensmad på The Cheesecake Factory.. men da vi blev gjort opmærksomme på, at der var 2 timers ventetid, ændrede vi planer.

Vi gik på en restaurant med live musik, og jeg fik en "rigtig" bøf - det var tiltrængt (har ikke fået én siden, skal det tilføjes)!

Næste morgen forlod vi hotellet kl. 7:30 efter at have gen-pakket alle tasker, nu da vi havde fået en idé om, hvad vi normalt får brug for på campingpladserne.

Vi kørte til Haight/Ashbury-kvarteret i San Fran, hvor hipperne holder til (i modsætning til Castro-kvarteret med de homoseksuelle) - der var farvestrålende bygninger og gamle hippier og hjemløse, der røg hash overalt. En enkelt mand blev ved med at gå rundt i kvarteret med sin hund i snor og en guitar om halsen, som han spillede på gennem gaderne; super hyggeligt.

I dette kvarter vi morgenmad og kørte derefter til Golden Gate, hvor vi alle blev sat af ved starten af broen - og gik herefter over den. Det tog over en halv time - den er faktisk ret lang, og midtpå broen kunne man tydeligt mærke, hvordan den svajede i vinden.

En times tid senere stoppede vi for at købe frokost, og udenfor supermarkedet så vi en hjemløs (langt skæg og langt hår, og en beskidt top) med et skilt: "Ride needed to Redwoods" - tilfældigvis det sted, vi skulle hen.. Melissa var med det samme klar på at tage "bumsen" med på tur, og det samme var nogle af os andre - selvom mange af pigerne havde deres tvivl ved at skulle ved siden af en mand, der måske ikke havde været i bad i flere dage. Vi blev dog enige om at tage ham med, hvorefter han sprang op og gav Melissa et kram - og straks efter grinede hun, vendte sig mod os og sagde, at "Ben altså også var en turleder, selvom det ikke umiddelbart kunne ses på ham"; det havde hele tiden været meningen, at han skulle have et lift med os - og sådan gik det til, at vi fik en ekstra passager de næste timer.

Ved 18-tiden kørte vi ind på Camper Corral campingplads, hvor vi skulle tilbringe de næste to nætter. Drengene lavede aftensmad (grill-spyd), imens vi andre spillede bordtennis i en spille-hal.

Efter aftensmaden lavede vi et bål, som heldigvis hjalp os meget med at få varmen - der var virkelig koldt, og det bliver desværre kun værre, som vi kommer ind i Canada i løbet af den næste uge. Vi sad og snakkede og drak øl og legede forskellige bål-lege i nogle timer, indtil vi af nogle andre camp-gæster blev gjort opmærksomme på, at vi gerne måtte sænke lydniveauet lidt.. Desuden fortalte denne gæst os, at de i går på denne tid havde set en sort bjørn i udkanten af pladsen, og herefter sad vi alle og stirrede i dén retning i håb om at se bjørnen - selvom vi godt vidste, det ville være lidt for tilfældigt at se den med det samme.

Jeg var på vej over for at spille bordtennis med drengene, da én af pigerne råbte: "Bear!", og først troede vi ikke på det - men da vi vendte os om, luskede der ganske rigtigt en sort bjørn rundt i udkanten af pladsen, hvor der i løbet af dagen bliver renset fisk og derfor er en masse rester. Vi skyndte os tilbage, og alle fandt deres kameraer frem for at fange øjeblikket; mit kamera kunne dog ikke fange bjørnen i mørket, men vi fik at vide, at den var små 300 kg. stor..

Fredag stod vi op til en overskyet himmel og tåge over de høje redwood-træer. Det var køligt i modsætning til de forrige dage, men ikke desto mindre var vi alle (for) optimistiske og tog shorts på, fordi vi skulle afsted på en 15 km. lang vandretur i Redwood National Park. Shortsene viste sig at være overvurderede, men vandreturen var til gengæld ikke noget nær så hård som dén i Yosemite.. Vi brugte 4 timer på turen, og fik frokost undervejs. Pigerne tog samme vej tilbage som vi var kommet fra, fordi den var flad; jeg gik med drengene, som tog den "rigtige" tur med bakker, hvor vi kom helt op blandt trætoppene. Redwood-træerne er de højeste i verden, og de fleste af dem var da også helt majestætisk overvældende! Desværre gør billederne dem ikke "justice", da man kun kan se en tiendedel af et træ på et billede - men store var de!

Da vi kom tilbage fra 15 km.-turen, tog vi endnu en tur på 3 km. til "Big Tree", som... ja, var et.. stort.. træ.. Personligt syntes jeg ikke, det var større end mange af de andre, jeg havde set - men det gjorde det selvfølgelig ikke mindre at se på.. Ganske flot, men nu var vi også trætte i benene!

Tilbage på campingpladsen fik jeg et bad og vaskede tøj (allerede tiltrængt efter en uge). Vi sad omkring bålet og snakkede og fik flere øl, indtil der senere på aften kom pizza til os - mega lækkert, og vi blev mere end mætte! Dog kunne vi godt klemme nogle "smores" (skumfiduser over bål, imellem kiks med nutella) ned senere..

Vejret var rigtig godt om aftenen, så vi sad længe ude (vi så ikke bjørnen igen dog).

Lørdag forlod vi campingpladsen kl. 7:30 efter telt-nedpakning og morgenmad - vi var alle trætte, men kunne heldigvis sove i bilen.

Efter en times tid krydsede vi grænsen til Oregon, og vi kørte herefter langs kysten resten af dagen; rigtig smukt med sandbanker, strande og store skove.

På vejen stoppede vi i en lille by (Bandon), hvor vi gik i en butik, der solgte "cranberry sweets and more", hvor vi (os tre danskere) blev mødt af en umiddelbart ekstremt venlig dame, der nærmest overfaldt os for at få lov at fortælle, at butikken var så-og-så gammel, og at de lavede så-og-så meget slik og solgte så-og-så meget til udlandet - hun brugte over 5 minutter på os, og vi stod bare høflig og nikkede og lyttede ikke rigtig efter.. Da vi endelig blev sluppet fri, kastede hun sig straks over de næste ofre, der lige var trådt ind i butikken - præcist samme smøre fik de!

Dog var der gratis smagsprøver på absolut alt derinde, og jeg fik hurtigt spist mig nærmest mæt i chokolade, fugde og nødder; nogle af deres smags-kombinationer var dog sære: cheddar ost med fudge/karamel.. men amerikanerne elsker det!

Da vi forlod butikken, var damen der med det samme (aner ikke hvor hun pludselig kom fra, og hvordan hun kunne være over alle på samme tid!): "Thanks for visiting, remember to like us on facebook!" - det blev lige en anelse for meget til sidst..

Lidt over 17 kørte vi ind på nattens campingplads: McKinley Marina Park. Denne campingplads ligger lige ud til vandet, hvilket var ekstremt smukt - specielt næste morgen, da tågen fra skovene lå hen over vandet, da solen stod op..

Ingen af os skulle røre en finger den aften, da Melissa lavede aftensmad til os: spaghetti med tomatsovs og kæmperejer - rigtig lækkert, og det fik virkelig min i forvejen tilstoppede næse til at løbe helt løbsk!

Vi sad igen længe omkring bålet; alle øllene skulle drikkes, da vi snart krydser grænsen til Canada og ikke må have alkohol med dér..

Søndag skulle vi tidligt op, og satte kursen mod Seattle! Dette betød, at vi krydsede grænsen til Washington (staten), og vi ankom i Seattle kl. 14, hvor vi fik en time til at gå rundt på egen hånd - her var jeg bl.a. inde på verdens første Starbucks..

Herefter kørte vi til vores hostel, hvor vi er indlogeret fire mand pr. rum, og vi fik alle tid til et godt, langt bad, inden vi mødtes kl. 17 for at gå ud til aftensmad. Dette foregik på en mongolsk/kinesisk (asiatisk af en art) restaurant, hvor vi bestilte en masse forskellige retter, som vi delte - minder fra Kina..

Til "dessert" fik vi alle en fortune cookie, og min sagde: "You are very persistent in pursuing your goals in life".. Well...

Efter måltidet gik vi ned til "Seattle's Underground Tour", som vi alle var booket på. Denne tur foregår (selvsagt) under jorden, hvor der er 100 år gamle gader fra efter en stor brand i Seattle, hvor man under opbygningen af den nye bydel bevarede den gamle, så man kunne bruge den til fortsat handel, imens opbygningen af den nye by stod på; meget underligt at forstå, og det gjorde det egentlig ikke mere åbenlyst at gå rundt nede i "den gamle bydel", som vi faktisk ikke fik lov at se ret meget af.. Men der er billeder af det!

Senere, på vej hjem til hostelet, gik vi forbi Seattles stadion (virkelig flot), hvor der var en kamp i gang med Seattles hjemmehold, som førte på daværende tidspunkt - kunne have været sjovt at se.

Dagen efter gik turen til Vancouver, og dermed ind i Canada!

Vi ankom til Vancouver allerede kl. 11:30 uden problemer med at krydse grænsen; her fik vi frokost i Stanley Park og nød udsigten over byen, der kort fortalt er rigtig hyggelig, men der er ikke meget at lave/se for turister.

Da vi et par timer senere checkede ind på vores hostel (Same Sun) småregnede det, og vi fik små 6 timer til os selv til at udforske byen - dette viste sig at være noget i overkanten, da vi efter en enkelt time havde set det meste af centrum og ikke var stødt på noget, vi havde lyst til at kigge nærmere på.. Regnen gjorde ikke situationen bedre, så vi besluttede os for at gå tilbage på hostelet, indtil vi ved 20-tiden skulle mødes i lobbyen.

Vi gik på "The Brewery", som (selvsagt) brygger deres egne øl, og vi fik smagt lidt af hvert til maden, som var mega lækker! Vi blev alle mere end mætte, og efter at have siddet lidt i baren og spillet pool, gik vi på en bar i nærheden.

Næste morgen skulle vi op kl. 6:30, hvilket var lidt hårdt for de fleste af os - der ventede os dog ikke de store oplevelser denne dag, da vi fra kl. 8 til 18 blot kørte fra Vancouver til Ravelstoke (uden de store sights på turen), hvor vi overnattede på Ravelstoke KOA campingplads.

Det regnede, da vi ankom, og det gjorde det også, da vi flere timer senere gik i seng - desuden blev vi alle ædt op af myg, så det var kun positivt, da vi næste morgen skulle pakke alt ned igen og fortsætte til Banff National Park.

Vi kørte kl. 7 og mistede en time på vej til Banff (tidsforskel nu kun 8 timer bag Danmark).

Kl. 11 stoppede vi i byen Golden, der ligger ved Kicking Horse River, hvor samtlige af de andre på turen skulle river rafte (jeg havde ikke råd). Jeg kørte med ned og så dem blive "søsat", og de næste 4 timer blev jeg ellers underholdt/babysittet af Jim, der kom fra New Zealand og arbejdede som rafting-guide på den flod, jeg havde raftet på i Rotorua (NZ) - det var super hyggeligt, og jeg bildte mig hurtigt ind, at jeg havde langt mere sjov med Jim, end jeg ville have haft det ude på floden - og endda helt gratis!

De 4 timer fløj forbi, og vi kørte rundt og så byen Golden (ikke noget at komme efter, skal det dog tilføjes), og jeg fik taget billeder af de andre, da de kom op af vandet igen.

Da vi forlod Golden, tog det os 3 timer at nå til Banff, hvor vi de næste 3 nætter skal overnatte på Tunnel Mountain campingplads.

Banff er en utrolig hyggelig og smuk by, hvor der til alle sider er udsigt til kæmpe bjerge - jeg blev hurtigt forelsket i byen, skønt den ikke er særlig stor, og der ærligt talt ikke er meget at lave, fordi alle butikker er turist- og souvenir-shops, og det er dét; men sceneriet omkring byen var helt fantastisk!

Vi var først på campingpladsen kl. 20, så det blev sen, men tiltrængt aftensmad: kødsovs og spaghetti.

Torsdag skulle vi først afsted kl. 10, så der blev sovet "længe" - jeg savner allerede at sove til længere end kl. 8...

Vi kørte til Lake Louise, der ligger en times kørsel fra Banff; Lake Louise er utrolig smuk og himmelblå pga. mineralerne fra den gletsjer, der danner søen - det er desværre lidt svært at se på billederne.

Vi hikede alle op til Lake Agnes, hvor der også lå et tehus - her fik vi frokost sammen, og jeg brugte lang tid på at lokke jordegern hen til mig med mine brødkrummer; dette vagte stor foragt blandt de andre, da "man jo ikke må fodre de vilde dyr"...

Efter den korte frokostpause gik Pete, Tuan, Philip og jeg op på en kæmpemæssig sten/klippe på over 2000 m. (synes efterhånden jeg har set og besteget en masse sten), som hed Big Beehive - det var en enormt stejl vandretur, men udsigten deroppe var dét værd!

Efter endnu en lille pause gik vi ned mod Lake Louise igen, men på vejen kom vi forbi en sti mod "Plain of Six Glaciers", som vi gerne ville se - og eftersom vi ikke havde fået et tidspunkt, vi skulle være tilbage på, udvidede vi lige vores hike med yderligere 4 km. (i alt gik vi 19-20 km.).

Det var en ret stejl og svær tur, men vi nåede til sidst punktet, hvor de seks gletsjere efter sigende mødtes - de var dog ikke særlig store, så det var svært at tælle sig frem til mere end tre..

Herefter gik turen i rask tempo tilbage til foden af Lake Louise, hvor vi startede - det var utroligt, som landskabet ændrede sig på turen, og vi fik set den smukke, blå sø fra mange forskellige vinkler.

Vi var først tilbage kl. 18, hvor de andre havde ventet på os i over 3 timer; og de var ikke tilfredse! Dog syntes vi heldigvis, vi havde fået en masse ud af dagen.

På turen tilbage til Banff faldt Tuan, Philip og jeg i søvn i bilen med det samme - det havde været en udmattende og varm dag, men bestemt det hele værd! Vi så ligefrem frem til vores vandretur i morgen: Pete, Tuan, Philip og jeg (den efterhånden veletablerede vandre-gruppe) skulle vandre til toppen af Sulphur Mountain i udkanten af Banff, imens de andre brugte tiden på sightseeing og shopping i Banff..

Jeg vil lige tilføje, at jeg til morgendagens vandretur købte en 1½-kg. sandwich til frokost; og jeg fik den spist!

Fredag (den 30. august) stod vi fire i vandre-gruppen op kl. 6:30, og klokken lidt i 8 blev vi kørt til foden af Sulphur Mountain, som er 2300 meter højt; vi startede fra 1500 meters højde, så vi kom 800 meter højere op, da vi efter blot 1 time og 45 minutter (og 6,5 km.'s vandren) nåede toppen af bjerget (kaldet Sanson Peak).

Med på turen havde jeg en såkaldt "bear bell", som er en klokke, man spænder på sin taske - og denne skulle gerne skræmme bjørnene væk; desværre virkede den åbenbart, for vi så ingen bjørne.. Vi tog endda klokken af på nedturen, da vi alle gerne ville møde en bjørn på tæt hold. Vi skulle desuden have haft "bear spray" med (en slags peberspray, bare rettet mod bjørne), men de var udsolgt overalt, så måske var det udmærket, at vi ikke endte med at stå face to face med hr. Grizzly..

Vejret var bestemt ikke noget at råbe hurra for i dag; på op- og nedturen gjorde det os intet, da vi derfor kunne holde sveden lidt nede.. Men da vi brugte en time oppe på toppen og spiste frokost, regnede og stormede det, og vi var på et tidspunkt kun få meter fra et lynnedslag.

Udsigten var dog helt fantastisk fra toppen, og vi kunne se hele Banff by og de omkringliggende bjerge - så smukt! Håber man kan få et indtryk af det på billederne..

Da vi kom ned på 1500 meters højde igen, var vi alle trætte i ben, knæ og fødder efter at have vandret over 30 km. i løbet af de sidste to dage.

Det regnede stadig, og vi tog derfor en bus til centrum, hvor vi havde to timer til at være turister, inden vi kl. 16 mødtes med de andre (som havde brugt 5 timer i den relativt hurtigt overståede by) og kørte tilbage til campingpladsen.

Tilbage i campen tog drengene og jeg en lur, da vi var totalt smadrede, da vi endelig fik pulsen ned igen.

Halvanden time senere kørte vi ind til byen igen, hvor vi alle tog på restaurant - jeg fik dog ikke noget at spise, da jeg efterhånden har brugt alt for mange penge på mad; havde slet ikke forventet at skulle købe så mange måltider selv, så nu skal der skæres ned på de udgifter! De andre fik dog medlidenhed med mig, og jeg endte med at spise mig godt mæt i deres rester..

Herefter kørte vi til Banff Hot Springs, hvor vi alle lejede gammeldags badedragter (fra 1920'erne), og alle troede, vi var fra et canadisk svømmehold - det fandt de dog hurtigt ud af, vi bestemt ikke var, da vi begyndte at lave vand-stunts og -tårne i poolen..

Vi var i poolen i små 2 timer, og det var super lækkert og hyggeligt; vandet var 40 grader varmt, og der var begyndt at blive godt koldt ovenfor vandet.

Vi var tilbage på pladsen ved 22-tiden, hvor jeg hjalp drengene med at drikke de sidste øl (vi krydser grænsen tilbage til USA igen i morgen, hvor vi igen ikke må have mad- eller drikkevarer med), og vi gik i seng - trætte, udmattede og egentlig godt tilfredse ovenpå en tilfredsstillende dag.

Næste morgen havde vi alle enormt svært ved at komme ud af soveposerne, da det var frysende koldt udenfor - men op kom vi, skønt mine tæer først var optøede kl. 12..

Vi kørte mod den amerikanske grænse, og dette tog os langt længere tid end forventet, da Melissa havde misforstået hvor vi kunne krydse grænsen - så vi endte med at køre et par timer langs grænsen (og kunne kigge ind på Montana), indtil vi endelig fandt et sted at krydse - det forløb ikke helt uden problemer denne gang: en af de britiske piger havde to forskellige visa til USA, og var kommet ind på det forkerte, så der var kludder i papirarbejdet; men hun endte med at betale sig fra det: 6$.. Mere skal der ikke til for at komme ind i USA..

Vi krydsede grænsen og kom ind i staten Montana, hvor vi fik frokost på en kinesisk restaurant (endnu flere mad-udgifter.. Jesus!)..

Herefter kørte vi til vores campingplads, som ligger tæt på byen Babb, der ligger lige under den canadiske grænse og også lige op ad Glacier National Park; bare det, vi fik set af parken udefra, var helt utroligt smukt! Sneklædte bjerge, kæmpemæssige træer, turkise søer og små, snoede veje langs bjergsiderne.

Søndag morgen sov vi til kl. 8 og kørte mod indgangen til Glacier NP kl. 10; vejret var helt perfekt!

Vi brugte hele dagen i nationalparken, hvor vi kørte rundt med shuttlebusser, da det ikke er lovligt at køre på de små veje med personbiler pga. de smalle veje. Vi kørte på den vej, der hedder "Going to the Sun Road", som (åbenbart!) er verdenskendt, fordi den løber langs indersiden af bjergene i parken - denne vej lukker hvert år den 2. september, så vi fik den allersidste tur; heldigt!

Nationalparken var som sagt helt enormt smuk, og der var bjerge og søer til alle sider - håber billederne kan beskrive det bedre end jeg kan!

Efter frokost stoppede vi ved Lake McDonald, hvor vi for en time lejede kanoer og padlede rundt på søen i det fantastisk dejlige vejr - SÅ lækkert!

I parken gik vi desuden en stille og rolig tur til et vandfald, hvor jeg selvfølgelig skulle være overmodig og gå alt for tæt på; med det resultat, at jeg var gennemblødt på resten af turen.. Ikke noget at sige til, at min snottede næse begyndte at løbe igen dagen efter.

Pga. de lange køreture i nationalparken var vi først tilbage på campingpladsen kl. 19, og vi bestilte pizza og hyggede omkring bålet resten af aftenen; folk åbner så småt mere og mere op, så der bliver fortalt mere og mere pinlige og åbne historier omkring ilden - vi blev nødt til at dæmpe os, når der kom børn gående forbi vores teltplads..

Mandag den 2. september var det amerikansk "Labor Day", som generelt fejres med barbecue om aftenen, og ellers en fridag fra skole og arbejde; vi fik da også bbq om aftenen, og fri har vi vel hver dag.. Dog fik vi pandekager til morgenmad, så det gjorde lidt op for fridagen.

Dagen var endnu en køre-dag, og vi kørte mod Bozeman, som ligger sydøst for Glacier NP; på vej til Yellowstone NP, som vi sætter kurs mod i morgen.

Vi stoppede i Helena (hovedstaden i Montana) for frokost: Burger King! Dette er den allerførste gang, jeg har fået fast food fra en restaurant i USA, og mit mål er stadig at undgå McDonald's helt.. ved ikke om det er realistisk, men jeg skal i hvert fald holde den så længe som muligt.

Vi ankom til vores camp (Bozeman KOA) ved 18-tiden, hvor vi satte telte op, og aftensmaden stod som sagt på barbecue og burgere - det tager tid at lave over bål, men det var ventetiden værd!

Efter opvasken stod den på "sovepose-race", og vi konkurrerede om, hvem der kunne løbe/hoppe hurtigst i deres soveposer (både single og double) - jeg vandt ikke, skal det siges..

Næste formiddag ankom vi til Yellowstone National Park (som ligger i Wyoming), og vi kom ind i parken via Gardiner-indgangen (hvis nogen sidder med et kort ved siden af).

Parken er utrolig smuk og totalt kontrastfyldt i forhold til både Banff og Glacier NP, som var præget af bjerge, søer og træer; Yellowstone, derimod, minder mig om Rotorua i New Zealand: gejsere, vandfald, termiske pools, svovl-lugt.. helt fantastisk smukt, men på en helt anden måde end storslåede bjerge og krystalklare søer (fremgår forhåbentlig også af billederne).

Vi stoppede en masse steder, hvor vi fik mellem 20 og 50 minutter til at gå rundt på de forskellige "trails" og tage billeder og nyde landskabet; bl.a. ved Boiling River (som, selvsagt, er en "kogende flod" - der løber en naturlig varm kilde ned i den iskolde flod, som giver vandet en dejlig temperatur at bade i; det nåede vi dog desværre ikke at gøre meget i); Tower Falls; Norris Geyser Basin; Steamboat Geyser; Artist's Paintpot; og Gibbon Falls.

Vi havde langt fra nok tid til at se det hele, men vi fik smagt lidt på både gejsere, vandfald, termiske pøler, og bestemt også lugtet svovlen..

De følgende to nætter var på Madison Campground, som ligger inde i nationalparken; dette betød, at der ikke var mulighed for at tage bad (pga. sæbe-restriktioner), og at vi skulle låse ALT med duft (mad, toiletsager, sågar vand..) inde i traileren, så bjørnene ikke blev lokket til..

Apropos bjørne var Philip, Tuan, Philipp, Peter og jeg ret ærgerlige over, at vi endnu ikke havde set en bjørn (og nok ikke kom til det fremadrettet, fordi Yellowstone var vores sidste mulighed for at se én), så vi besluttede os for at gå på "bear hunt" efter aftensmaden; denne gang havde vi en beay spray med, og vi ville lige teste den, inden vi begav os afsted.. Det skulle vi aldrig have gjort, for denne spray er åbenbart voldsomt kraftfuld - så kraftfuld, at brugen af den fik ca. 25 mennesker på pladsen ved siden af vores til at hoste og græde og løbe forvirret rundt, da de fik sprayen i øjnene/næsen - så langt rakte den åbenbart! Vi selv mærkede dog intet til disse stærke bivirkninger, men parkens lokale "ranger" fik hurtigt nys om, at vi havde været uforsigtige med sprayen - så han kom for at give os en løftet pegefinger, men grinte heldigvis også selv lidt af det..

Selve bjørne-jagten gav ikke pote: ingen bjørne at se, øv!

Onsdag den 4. september stod vi tidligt op, da vi ville nå at se så meget af parken som muligt, og dette var vores anden (og sidste) dag dér.

Vi så i dag den sydlige del af parken: generelt meget af det samme landskab, men stadig overraskende flot.

Vi startede med at køre til Firehole Falls og Great Fountain Geyser, hvor vi gik op på toppen af en stejl klippe for at få bedre udsigt over den ubeskriveligt blå pool, I kan se på billederne - det var bestemt vandreturen værd! Desuden mødte vi en masse bisonokser, der lå og solede på klippen..

Efter vandreturen kørte vi til Old Faithful Geyser, som er den mest/bedst kendte gejser i Yellowstone (åbenbart) - ved egentlig ikke hvorfor, for det er hverken den største, flotteste eller ældste eller andet bemærkelsesværdigt.. Men den udbryder hvert 90. minut, og næste udbrud var sat til kl. 11:58; og kl. 11:58:15 gik den amok! Jeg prøvede at tage billeder af det, men fordi gejser-"vand" er så kogende varmt, og eftersom den kun udbrød i et minuts tid, var det begrænset, hvor gode/mange billeder, jeg kunne få fyret af.

Vi fik frokost på stranden ved Lake Yellowstone (den største sø i nogen nationalpark i USA), og resten af eftermiddagen så vi flere pools, vandfald og gejsere - der er en masse at se, og man kunne bruge en hel uge i nationalparken.. MEN meget af det ligner nu hinanden; har du set én gejser, har du altså set dem alle..

På vej tilbage til campingpladsen kørte vi igen forbi Gibbon River, hvor vi alle hoppede i badetøjet og fik en forfriskende svømmetur i den stærke strøm, der var i floden.

Vi var tilbage på campen ved 18-tiden igen, og endnu engang fik vi burgere til aftensmad (let og hurtigt at lave).

Omkring bålet den aften fik vi selskab af en anden Trek America-gruppe, og vi fik spillet guitar, sunget sange og drukket nogle øl, inden der skulle være ro kl. 22.

Torsdag havde vi vores tidligste morgen hidtil: kørte kl. 7, hvilket betød, at de fleste af os stod op kl. 5:30 - puha, sikken ferie!

Det var en lang køredag, og vi fik derfor ikke stoppet for en masse sights. Vi fik frokost i byen Cody, som officielt er den første cowboy- og rodeo-by, og det er også hér, Buffalo Bill kom fra.

Vores campingplads hed Devil's Tower KOA og lå lige ved siden af den klippeformation, der hedder "Devil's Tower" (se billederne) - det var rigtig smukt at se solen gå ned ved siden af klippen, og mindst lige så smukt at se den stå op over klippen næste morgen.

Vi skyndte os alle i bad med det samme, da vejret har været godt, men klamt og fugtigt i dag - jeg kunne dog lige så godt have undværet badet, da tøjet klistrede til min krop med det samme, jeg gik ud i varmen igen.

Menuen til aften stod på grillkylling med kogte kartofler og salat - det var SÅ tiltrængt med noget reelt kød, og det var første gang, vi fik kartofler (ellers har det været pasta eller ingenting) - så tallerkenerne blev slikket!

Dagen efter kørte vi kl. 8 op til Devil's Tower (som åbenbart er en såkaldt "volcano plug"), hvor vi fik en halv time til at gå rundt og tage billeder, inden vi kørte videre mod Mount Rushmore (i South Dakota); yes, de fire store hoveder i klippen: Washington, Jefferson, Roosevelt og Lincoln. Her fik vi en time på egen hånd til at gå rundt og beundre monumentet fra alle vinkler, og det levede bestemt op til forventningerne!

Vi fik frokost (picnic) i Custer State Park, hvor vi også overnatter i nat.

Efter frokost kørte vi til Crazy Horse-monumentet, som vist bedst beskrives ved at kigge på billederne..

Vi startede med en halv times forelæsnings-video omkring historien bag indianeren Crazy Horse, som efter sigende skulle have sagt: "My lands are where my dead lie buried" - og dette er hvad han peger på (se billeder). Selve monumentet er ikke færdiggjort og har været i gang siden 1948, da det er finansieret af donationer, og da familien, der har dedikeret deres (og deres efterfølgende generationers) liv til at færdiggøre monumentet, ikke vil tage imod penge fra staten, da dette var imod Crazy Horse's filosofi.. De har sågar sagt nej til over 100.000 kr. flere gange. Til gengæld har de en kæmpemæssig souvenir-shop med alverdens ting og sager (skrammel i mine øjne).

Da vi havde gået rundt i en time ved Crazy Horse (15 minutter havde været nok..), kørte vi til campingpladsen, som tog os halvanden time at komme frem til, da vi i første omgang havde fået en forkert plads.

Vi sov som sagt i Custer State Park (som ligger i "The Black Hills"), og dette er den mest primitive plads hidtil: ingen strøm, intet vand, intet lys, ingen spejle (til stor frustration og panik blandt alle pigerne), og kun hul-i-jorden-toiletter; alt i alt meget lig det liv, jeg levede i 9 måneder i New Zealand..

Det skal dog tilføjes, at jeg personligt også var ret glad for, at vi kun skulle tilbringe en enkelt nat på denne plads.

Næste morgen kørte vi mod The Badlands, som også har en nationalpark med samme navn. På vejen stoppede vi i byen Wall, som har en berømt butik (der nærmest er en hel "by" med apoteker, restauranter, baggårde, og alverdens butikker med tilhørende tingeltangel og endnu mere skrammel): Wall Drug hedder "butikken". Melissa, vores leder, var ekstremt begejstret over stedet, og havde glædet sig vildt til det; vi andre brugte den time, vi fik hér, på at spise burgere i restauranten..

Vi ankom til Badlands NP ved 12-tiden, hvor vi fik en masse billeder af "the Pinnacles", som er store klippe-"statuer" (ved ikke hvordan jeg skal beskrive det; se billeder), der tilsammen udgør en "canyon", hvilket var helt overvældende flot at kigge på.

Vejret var dog lidt imod os i dag: 40 grader og vindstille - og jeg og drengene ville gerne have været på en 5 km. vandretur, men det blev desværre hurtigt droppet. Vi gik i stedet en 2 km-tur (Notch Trail ved Cedar Pass), som bestemt ikke var skuffende, selvom vi alle dryppede af sved efter at have klatret på klipper og op af rebstiger i den stegende hede..

Heldigvis kørte vi direkte til campingpladsen efter disse strabadser, og jeg styrede direkte imod poolen!

Melissa synes ikke, vi skulle sætte telte op i den fugtige varme, så hun opgraderede os til cabins - SÅ lækkert, og vi havde lys og strøm og air-con og alting!

Det var en hyggelig aften med lækker mad (wok), vandballon-kamp, og en konkurrence der endte med, at vi barberede alt håret af Swiss-Phil - jeg vil ikke gå mere i detaljer.

Søndag havde vi igen en laaang køredag foran os, og vi mistede endnu en time på vej til Jackson, Minnesota, hvor vi overnatter.

Vores eneste egentlige stop på denne tur var "the Corn Palace", som (igen ret selvklart som det meste andet i dette land) er et "palads" lavet af/udsmykket med majs.. Det var faktisk ret imponerende, og har eksisteret siden 1892, og bliver gen-udsmykket hvert år.

Om aftenen på campingpladsen havde vi en wrestling-kamp i et oppusteligt badebassin - igen vil jeg ikke gå mere i detaljer, og har ingen billeder af denne episode..

Mandag satte vi kursen mod Chicago - endnu en lang køretur, dvs. uden mange stop på vejen; vi var dog alle udklædt som bikere/"white trash" for at peppe køreturen lidt op..

Vi stoppede ved en kæmpemæssig figur af en "grøn mand", og derudover besøgte Spam Museet, som er en stor udstilling over opfindelsen, udviklingen og brugen af Spam (det mærkelige kød på dåse..) - meget mærkeligt..

Vi krydsede det meste af Wisconsin-staten, og kom til sidst til Chicago, Illinois.

Klokken var 19:30 før vi fik checket ind på hostelet, og vi mødtes en time senere til deep dish pizza i lobbyen.

Herefter gik Laura, Sarah, Pete, Philipp og jeg på blues-bar, hvor vi så live musik: Buddy Guy; en sort, ældre herre, der virkelig kunne give den gas med den "bluesede" stemme - rigtig fedt at opleve det live!

Jeg gik bagefter på bar med Pete og Philipp, og endte med kun at få sovet et par timer i nat.

I dag har jeg været på sightseeing på egen hånd, da de andre primært ville shoppe. Jeg gik rundt til alting, og vejret er helt fantastisk godt - næsten FOR godt! Som billederne viser, har jeg fået set Willis Tower (tidligere Sears Tower) og John Hancock Tower; kunne dog ikke overskue at betale for at komme op i tårnene, så jeg nød udsigten fra gade-niveau.

Efter fælles aftensmad ("Chi dogs" = særlige Chicago hot dogs med forskelligt fyld) tog vi alle på en "bike tour" rundt i byen (3 timer i alt). Det var super smukt at se byen fra alle vinkler som mørket faldt på; jeg tror godt, jeg kan sige, at Chicago indtil videre er den by, jeg er blevet mest forelsket i i USA!

Philip og jeg tog igen på blues club om aftenen.

Onsdag satte vi kurs mod Ohio, hvor vi igen mistede en time (nu er vi 6 timer bag Danmark); igen en lang køre-dag. Vi fik frokost på McD, fordi det skulle gå stærkt, og til aftensmad (på Sandusky KOA campingplads) fik vi omelet med SPAM, som vi havde købt på museet nogle dage forinden.

I går (torsdag) regnede det stort set hele dagen, men eftersom vores udflugt gik til Niagara Falls denne dag, gjorde det ikke den store forskel, om vi blev lidt ekstra våde.

Vi ankom til Niagara ved 14-tiden, og tog på "Maid of the Mist"-cruiset, som var en fed, flot, sjov og VÅD oplevelse! Vejret var udmærket bortset fra regn, og vi havde god udsigt over vandfaldet, som er det bredeste i hele verden; det højeste er Victoria Falls i Zambia, så nu kan jeg krydse begge de vandfald af min liste..

Vi overnattede på Niagara Falls KOA. Eftersom næsten halvdelen af gruppen stopper turen i morgen (5 ud af 11, som kun skal med til New York), blev der festet igennem på campingpladsen om aftenen/natten, og vi kom først i seng kl. 4..

Jeg ville have været oppe kl. 5 for at nå i bad, men kl. 6:15 vækkede Debbie mig: "Vi kører om 15 minutter.." - s***! Heldigvis var jeg ikke den eneste, der ikke havde hørt vækkeuret i morges, så vi kørte en halv time senere end planlagt.

I dag har bare været en lang køre-dag, hvor vi stort set ikke har lavet andet end at sove i bilen.

Kl. 17 var vi fremme ved Hilton Hotel i New Jersey (ja, Hilton!!), hvor vi skal overnatte de næste to nætter.

Vi sagde farvel til de fem, der forlader turen (deriblandt Tuan og Philip fra Danmark, desværre), og checkede ind på vores (voldsomt lækre) hotelværelser.

Philipp og Pete kom ind til Debbie og jeg her til aften, og vi bestilte aftensmad gennem room service - dét er altså luksus med room service på Hilton!

I morgen står jeg tidligt op og mødes med Isabella og Jane fra Danmark, som begge er i New York nu; vi har nemlig en enkelt fridag her i New York, så jeg har en masse at nå på den ene dag! Planen er umiddelbart: Times Square, Central Park, Rockefeller og Empire State, Soho, Ground Zero, Brooklyn Bridge, og selvfølgelig den berømte statue. ;)

Skal nok forsøge at begrænse længden af indlæggene - men ellers kan man jo nøjes med at se billeder...

So long!