Efter alt for få timer i den alt for dejligt bløde Hilton-seng stod jeg op kl. 5:30 for at gå i bad (og stjæle lidt af Debbies room service-morgenmad, som hun DESVÆRRE ikke kunne spise det hele af), og vi mødtes alle i lobbyen kl. lidt i 7. Herfra tog vi en shuttlebus til Newark lufthavn, som er den eneste mulighed for at komme ind til centrum (medmindre man vil betale 140$ for en 4-personers taxa... det blev slet ikke diskuteret!). Toget kørte os til Penn Station, som ligger dejligt centralt i New York by; herfra er det ligetil at hoppe på en metro, som forbinder hele byen.

Jeg tog metroen til Times Sqaure, hvor jeg splittede op med de andre og bevægede mig hen til Madame Tussaud's, ude foran hvilken Isabella og Jane mødte mig med åbne arme - og hvor VAR det skønt med velkendte ansigter i en ellers stor, forvirrende og imponerende by!

Vi tre piger havde en super dejlig og hyggelig dag i New Yorks gader (og undergrund) - og hvor ville jeg ønske, jeg kunne bruge nogle flere dage i deres selskab, ikke mindst fordi det simpelthen er fysisk umuligt at se hele Det Store Æble på én dag.. Ikke desto mindre gjorde vi et bravt forsøg, og fik da også set en masse af storbyens attraktioner.

Vi startede med at slentre lidt rundt på Times Square, men blev hurtigt enige om, at vi måtte komme tilbage igen, når mørket faldt på - for det er hér, bydelens LED-skærme trods alt viser sig fra sin bedste side. Jeg nåede dog at få krammet nogle "udstoppede" tøjdyr, som selvfølgelig ikke var gratis..

Derfor gik vi i roligt tempo op til Central Park, som ligger nord for Times Sqaure (og nord for de fleste andre store turist-spots i centrum). Her brugte vi en god time på at observere folk og deres adfærd i parken; bl.a. så vi i en halv time på en mand, der lavede de samme fire-fem udstræknings-øvelser om og om igen.. til sidst var det nærmere tragisk end komisk, så jeg tog et par billeder af ham, som I også kan få glæde af..

Efter afslapning på en sol-bænk i parken tog vi metroen til World Trade Center, hvor vi stod i kø til at få en billet til at komme ind til Ground Zero, som nu er mindesmærke og "gravsted" for alle ofrene fra 11. september (tallet når næsten 3000) - meget bevægende og frygtindgydende og ligeledes smukt og storslået; vi gik alle tavse rundt og læste navnene på ofrene, bl.a. kvinder med deres ufødte børn, og familiemedlemmer. Der blev gjort enormt meget ud af mindesmærket, og bl.a. er der en hvid rose i de afdødes navne, som har fødselsdag på den pågældende dag; tror vi så fire hvide roser.

Efter at have sundet os lidt, forsøgte vi at gå mod Brooklyn Bridge, men vi havnede i stedet i SoHo, som er hoved-shoppingdistriktet i New York - og der rendte da også folk rundt iført tøj til en værdi højere end samtlige af mine tøjgenstande..

Vi tog metroen til Wall Street, som endte med at tage os en god time, da linjerne enten var lukkede, eller vi fejlagtigt tog toget i den forkerte retning - men så fik vi også set New York "nedefra"..

Aftensmad foregik på en hyggelig pizza-restaurant i en hyggelig, lille gade, der mindede meget om en hollandsk/italiensk café-gade. Da vi havde spist, mødtes vi med Pete og Phil udenfor restauranten, og vi gik i samlet trop ned til havnen, hvor planen var at tage en færge ud til Frihedsgudinden for at få gode billeder af den oplyste statue (derfor vi havde gemt det til sidst, da den skulle være flottest efter mørkets frembrud) - MEN selvfølgelig missede vi lige netop den allersidste færge derud, så jeg fik IKKE set gudinden på min ene dag i New York... men, som jeg blev enig med Isabella om, er dette blot en grund for mig til at komme tilbage til NY!

For trods alt at få set lidt af den oplyste by, tog vi metroen til Empire State Building, men da de ville have 49$ for at komme op i bygningen (vi fandt dog senere ud af, at det "kun" kostede 27$, men vi blev snydt af gadesælgerne..), droppede vi det - dét vil jeg ikke bruge penge på, selvom udsigten garanteret var fin..

Vi gik i stedet tilbage til Times Square, og efter at have taget nogle billeder sagde vi farvel til Jane og Isabella, som efter denne lange, men hyggelige dag var mindst lige så trætte som jeg selv.

Pete, Phil og jeg tog metroen, toget, bussen OG shuttlebussen tilbage til Hilton, som endte med at tage os små to timer - puha, for en laaaang dag!

Søndag skulle vi igen tidligt op (ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at håbe på at kunne sove længe bare en enkelt dag..), hvilket igen betød ganske få timers søvn. Lige i dag var dette specielt træls, da vi skulle mødes med de fire nye gruppemedlemmer (Kerry og Danielle fra England; Amelia fra Australien; og MJ fra Sydkorea) og vores nye turleder, Tim (fin, frisk fyr med langt skæg og kort, velredt hår) - igen virkede de alle rigtig flinke, dog en anelse stille og generte; men nu kender vi seks andre jo også hinanden, så man føler sig selvsagt lidt "truet" som nyt medlem i gruppen.

Vi fik vores nye rejseplan for de næste fem uger, og jeg kan kun sige, at jeg blot glæder mig endnu mere til den sidste del af turen; der sker noget hver dag, og vi har heldigvis nogle relativt korte køreture fra sted til sted, så vi kan nå at bruge dagene på mere end blot at sidde i bilen - thumbs up!

Vores første destination var Washington DC, og på vejen fik vi frokost på en rasteplads (Tim havde købt ind til frokost, så vi undgik allerede at bruge penge på mad lige fra første måltid - jeg er allerede SÅ meget mere vild med Tim end Melissa!). Vi havde korte stops i staterne Delaware og Maryland, som ikke tog os lang tid at køre igennem.

Jeg sad på passagersædet hele dagen og fik derfor god mulighed for at snakke med Tim, som er en 26-årig fyr fra Wisconsin, og som elsker at rejse og har været mange af de steder, jeg også har været - så jeg fik hurtigt et godt førstehåndindtryk! Desuden lovede han mig at hjælpe mig med at spare så mange penge som muligt, specielt på mad og udflugter - jamen, jeg behøver vist ikke at sige mere: det bliver nogle gode fem uger!

Vi ankom til camp'en (Cherry Hill lidt udenfor DC) allerede kl. 15, hvorfor vi havde god tid til at sætte telte op (jeg sover nu i telt med Laura, hvilket kun er et plus, da vi klinger rigtig godt sammen), og jeg tog en dukkert i poolen og snakkede lidt med "de nye", som stadig virker rigtig flinke.

Vi er blevet inddelt i nye madlavnings-/opvaske-/oppaknings-grupper, men jeg er i min egen lille gruppe som "food organizer", hvilket betyder, at jeg skal tømme vores madkølere to-tre gange dagligt og desuden hjælpe Tim med at holde styr på, hvilket og hvor meget mad, vi mangler - MEN til gengæld skal jeg aldrig lave mad eller vaske op, så det er helt sikkert det hele værd!

Ved 18-tiden fik vi lækker aftensmad, som Tim havde sørget for - endnu et point! - hvorefter vi kørte ind til centrum af DC for at se hovedattraktionerne i mørke, da de er oplyste og virkeligt smukke. Tim viste os rundt i over to timer (fra 20 til 22:30), og vidste absolut alt om alle bygninger, monumenter og mindesmærker - det blev NÆSTEN lidt for meget historieundervisning til sidst..

Vi så Capitol-bygningen, Washington Monument, Vietnam Veterans Memorial, Lincoln Memorial, Korean War Veterans Memorial, Martin Luther King Jr. Memorial (meget imponerende) og World War 2 Memorial (der skulle være billeder af det meste).

Tilbage på campingpladsen smed jeg mig direkte ind i teltet og faldt i søvn med det samme, på grund af mangel på samme i løbet af de sidste 5-6 dage..

Mandag kørte vi igen til centrum af DC efter morgenmad, og vi fik her 8 timer til at udforske museerne, monumenterne og selve byen på egen hånd.

Phil og jeg gik sammen hele dagen, og vi fik set (og gået!!) en hel del: vi startede på US Holocaust Memorial Museum, hvilket var utroligt interessant, og vi brugte over 2 timer derinde; derefter passerede vi Washington Monument igen, som bestemt viser sig fra sin bedste side efter mørkets frembrud, da det i dagslys er tydeligt, at monumentet blev beskadiget under et jordskælv i 2011; vores vej gik herefter forbi Det Hvide Hus, som ganske vist var fedt at se, men... det var også dét - det ér, som man ser i film, svært at komme til at se meget af huset for turister og vagter, men jeg fik da vist et enkelt billede; så gik vi tilbage til alle de bygninger og monumenter, vi så i går (primært for at få billeder af dette i dagslys); og herefter gik vi til Old Post Office Tower, som det var gratis (!) at komme op i; dernæst travede vi videre til Capitol-bygningen, som er utroligt imponerende både i dagslys og i mørke; og de sidste to timer brugte vi på museums-besøg: først så vi Air and Space-museet, men efter en god times tid havde jeg fået nok af flyvemaskiner og luftsimulatorer.. så vi gik på Natural History Museum, som i bund og grund minder meget om Aarhus' naturhistoriske museum (sjovt nok..), bare meget større!

Kl. 18 mødtes vi alle ved en central park i DC, hvor vi spiste pizza og legede "lær-hinanden-bedre-at-kende"-lege..

Tilbage på campingpladsen fik vi øl omkring bålet, og alle undtagen Phil og jeg gik forholdsvis tidligt i seng. Jeg sad og snakkede om min forestående tur til Mexico, Mellem- og Sydamerika, og da Phil af flere omgange nævner, hvor spændende det lyder, sagde jeg (egentlig mest i sjov), at han da bare kunne tage med - hvortil jeg får svaret "okay!"... øh ja, okay??.. Så nu er han gået i gang med at undersøge visum-regler og flybilletter og jeg ved ikke hvad; så det tyder på, at Amanda og jeg har fået en ny rejsemakker gennem de næste 6-7 måneder (hvilket Amanda heldigvis også er helt okay med). Egentlig tror jeg bare, det er godt at have en dreng med på slæb, sådan af sikkerhedsmæssige årsager - og desuden kan han bære vores tasker af og til, så tror det er en win-win! ;)

Jeg kom selvfølgelig for sent i seng igen, og vi kørte ved 8-tiden næste morgen - men heldigvis kan man da blunde lidt i bilen. Morgen-rutinerne (med at pakke teltene sammen, spise morgenmad og pakke traileren) forløber meget hurtigere og bedre med Tim end med Melissa, så jeg holder fortsat fast i, at vi kun har vundet på denne sidste del af USA-turen!

Vi havde i dag kurs mod North Carolina (og på vejen kørte vi også igennem Virginia), hvor vi sov på Fayetteville KOA, som vi ankom til ved 16-tiden (igen god tid til telt-opsætning og campingplads-udforskning..). Eftersom jeg jo ikke skal hjælpe med aftensmad eller opvask, har jeg en del mere tid end de andre om aftenen, og denne aften brugte jeg en time på at træne lidt på en skummadras på græsset lidt væk fra de andre - mit svedige, knaldrøde fjæs er ikke et kønt syn for nogen.. Jeg skal til at træne meget mere, for de lange køreture, fed mad og ingen motion er ikke god for min kommende politi-form!

Imens de andre lavede maden færdig, snakkede jeg med Tim omkring sæsonarbejde rundt omkring i udlandet; det var næsten for fristende, og "desværre" har jeg fået nogle hjemmesider, som jeg lige skal have udforsket lidt nærmere..

Aftenmaden stod på kyllinge-/grøntsags-wok med ris, og aftenens underholdning var terninge-spil omkring bålet.

Onsdag (vi er fremme ved den 18/9) kørte vi kl. 8:30 mod Charleston, som ligger i South Carolina. Heldigvis havde vi endnu en kort dags kørsel, så ved 13-tiden var vi fremme ved camp'en (Oak Plantation Camp Ground), og vi fik frokost, inden vi kørte ind til centrum af Charleston. Her gav Tim os igen en rundvisning i en times tid med en masse historisk baggrund for alverdens gamle huse, mansions, begivenheder og parker, og herefter fik vi nogle timer på egen hånd til at udforske den gamle art deco-by.

Jeg vandrede igen rundt med Phil, og vi brugte noget tid på et marked og slentrede ellers bare rundt i de små gader; byen var relativt hurtigt overstået, så 2 timer var lige i overkanten, medmindre man ville på en times hestevogns-tur rundt i de små brostens-gader. Laura og jeg endte med at bruge den sidste halve time på at tage billeder af nummerplader på en stor parkeringsplads, da vi har startet en "hvem-kan-få-billeder-af-flest-stats-nummerplader"-konkurrence; jeg blev på et tidspunkt opdaget af ejeren af den bil, jeg lige havde fotograferet: en stor, veltrænet, sort mand... mit hjerte nåede lige af hoppe op i halsen på mig, inden han grinede og spurgte, om jeg ikke også ville have et billede af ham selv foran bilen; jeg takkede dog pænt nej og skyndte mig ellers videre..

Inden aftensmad havde Debbie, Phil, Tim og Laura en "1 gallon of milk"-konkurrence tilbage på campingpladsen; dette gik i bund og grund ud på, at de hver især skulle drikke en "gallon" mælk (ca. 4 liter, fik jeg at vide) på en time - umiddelbart lyder det overkommeligt, men Debbie endte med at give op efter 20 minutter, og de tre andre kastede op, inden tiden var gået.. Laura var dog den eneste, der færdiggjorde sin flaske med mælk.

MJ, der ikke snakker vildt godt engelsk, kiggede på mig halvvejs inde i konkurrencen, og spurgte: "Why they do that?", hvortil jeg simpelthen ikke kunne komme op med et svar, der ikke fik den vestlige verdens mærkelige konkurrencer til at fremstå latterlige..

Torsdag kørte vi mod St. Augustine, som ligger i Florida, og på vejen krydsede vi igennem Georgia.

Vi fik 3 timer til at gå rundt i St. Augustine, som vi ankom til ved 14:30-tiden; gæt, hvem jeg igen igen fulgtes med..

Vi gik rundt om et gammelt fort, som jeg dog ikke ville betale for at komme ind i/op på. Desuden passerede vi en masse pirat-museer og pirat-udklædte mennesker, da St. Augustine åbenbart er en gammel "pirat-by" - og for at det ikke skal være løgn, er det i dag den internationale "talk like a pirate day", så der vrimlede med pirater overalt.

Phil og jeg vandrede bare rundt og kiggede på havnen og i de små gader, og desuden så vi "the Oldest House".. jeg aner ikke, hvor gammelt det er, men jeg tog et billede!

Om aftenen på campingpladsen (Ocean Grove CG) klædte vi os alle ud som pirater; jeg fik lov at ødelægge én af Lauras T-shirts, så jeg kunne klippe og rive i den, til den så pirat-agitg ud (hvis der da er en egentlig formel for dette). Tim havde købt en "tønde" formet som en pirat-hat, så vi slog katten af tønden efter aftensmad, og spiste os mætte i slikket herfra.

Tim og jeg "sammenlignede" Afrika-billeder senere på aftenen, og han viste mig desuden billeder fra Mellemamerika, hvor han tomlede rundt i nogle måneder.

Det er tydeligt, at vi nu er kommet ned til Florida, for både om dagen og natten er der så varmt, at jeg ikke engang kan ligge på min sovepose uden at klistre fast til den.. ja, sexy...

Fredag stod vi tidligt op (surprise!!), og kørte kl. lidt i 7 mod Miami Beach, hvor vores hostel (Freehand) ligger lige på South Beach, som er "kendt fra TV".

Vi fik frokost på hostelet: medbragt mad, som egentlig ikke er tilladt - men vi behøvede til gengæld ikke at bruge penge på mad selv, så jeg åd løs!

Her blev vi også mødt af et nyt gruppemedlem, som ikke kunne joine os tidligere: Joanna fra England; hende og jeg klingede super godt lige fra starten! Hun er en stor, sort pige med en fed, tør humor.

Efter at have skiftet til strandkjolen kørte vi til "centrum" af South Beach-området, hvor Tim viste os rundt i de palme-beskyggede gader, og endelig kom vi til stranden, hvor vi brugte 2½ time på at bade, sole og spille bold - det var SÅ lækkert med afslapning på stranden, og jeg følte pludselig, at denne camping-ferie ændrede sig til en charterferie blot for et par timer.. Vejret var helt fantastisk, og vi gjorde alle klogt i at smøre et tykt lag solcreme på.

Miami Beach er ikke et sted, hvor man skal have mindreværdskomplekser, da det er stedET for veltrænede, solbrune, svedende kroppe, der løber, skateboarder eller slentrer rundt i vandkanten - jeg prøvede at gøre dem kunsten efter, men må indrømme at jeg ikke kunne hamle op med deres overskud i heden.

Vi tog en bus tilbage til hostelet, hvor vi fik et par timer til at skylle sandet af kroppen og skifte til festtøj, for denne aften stod på "party in Miami"!

Vi fik aftensmad på en cubansk restaurant, og jeg endte med at spise folks rester, da det ikke skulle gå til spilde; det gik så vidt, så jeg selv kunne have undværet at bestille et måltid, da jeg spiste mig mere end mæt i andres mad..

Efter festmåltidet gik vi alle på bar, og havde en festlig aften i Miami - en by, jeg bestemt har planer om at komme tilbage til!

Lørdag sov vi helt til kl. 9 (jeg vågnede dog hvert 10. minut efter kl. 5:30, da jeg har vænnet mig til de tidlige morgener), og vi fik morgenmad på hostelet og kørte mod Key West kl. 10:30.

Vejret var igen helt fantastisk, og heldigvis var køreturen igen én af de kortere; vi kørte igennem alle "keys'ne" og så smukke strande, skyfri himmel, palmer i vejkanten og solbadende kroppe på vejen.

Ved 14-tiden ankom vi til Boyd's Campground, hvor vi satte telte op LIGE ved siden af vandkanten - super lækkert, men hvor var det helt åndssvagt varmt at sætte telte op! Der er fugtigt og næsten 40 grader og ingen skygge at finde nogen steder - så selvom jeg skyndte mig i bad, kunne jeg knapt nok få mit tøj på igen, uden det øjeblikkeligt blev vådt igen..

Efter et par timer på campingpladsen gjorde jeg kål på vores rester fra de forrige afteners aftensmad, da jeg ville undgå at bruge penge på McD, hvor de andre fik aftensmad.

Kl. 17 kørte vi ind til byen, og en time senere gik vi ombord på vores "sunset/booze cruise": 2 timers bådtur med gratis alkohol - og helt utroligt nok blev jeg ikke søsyg! Vi blev alle ret beduggede og gik i samlet flok på barer derefter; der var helt ekstremt mange mennesker i byen (og vejret var stadig ikke blevet køligere..), da der er noget motorcykel-træf her i Key West.

Jeg tog en taxa tilbage til campingpladsen ved 3-tiden, hvor alle de andre allerede var taget hjem..

Selvom vi søndag morgen først skulle afsted kl. 10, kunne jeg ikke sove længere end til kl. 7 pga. varmen - typisk, når man lige kan sove længe!

Vi kørte til Southernmost Point, som kun ligger 90 mil fra Cuba - her tog vi et enkelt billede og kørte videre til havnen, hvor Phil, Danielle, Kerry og jeg blev smidt af.

Vi havde booket os på en parasailing-tur kl. 11 (Phil tilbød at betale for mig, og dét skulle han da ikke tilbyde to gange!), og vi kørte små 10 minutter ud i en speedbåd, inden Phil og jeg var de første, der blev sendt op i luften: lidt over 100 meter. Det var fedt, men ret stille og roligt - vi så dog delfiner, hvilket jo bare var en ekstra bonus! Vi havde desværre kun ca. 5 minutter i luften hver især, så det hele var relativt hurtigt overstået; vi var tilbage på havnen ved 11:40-tiden.

Vi skulle stå på jetski kl. 12:30 (igen betalte Phil for mig), men da vi ville checke ind på dette tidspunkt fik vi at vide, at "vi da skulle have været der mindst en halv time i forvejen".... Hvad?? Ingen havde fortalt os, at vi skulle møde før tid, men desværre var der intet at gøre ved det, da vi åbenbart skulle tage et lille sikkerheds-kursus først; så vi kunne, undtagelsesvis (!) få vores penge tilbage - øv øv, ingen jetski til os!

Vi havde 3 timer herefter, inden vi blev hentet af Tim - men der var SÅ varmt og klamt/fugtigt stadig, så vi gik bare rundt og forsøgte at finde skygge, og endte med at sidde på en restaurant og drikke sodavand i et par timer, for at forsøge at køle bare en anelse ned..

Tilbage på campingpladsen havde vi et par timer, hvor jeg igen tog et bad (igen nyttede det ikke rigtig noget, men det var rart, så længe det varede..), og vi fik aftensmad på pladsen.

Kl. 18:30 kørte vi ind til centrum igen, hvor vi gik rundt på havnen og kiggede på "sunset celebration", som består af en masse boder og gøglere, der underholder indtil solen går ned, og derefter vader man rundt og nyder lysene og at det endeligt er lidt køligere i vejret.

Efter et par timer begyndte det dog at regne helt vildt, så vi kørte tilbage til campingpladsen, hvor vi alle mere eller mindre gik i seng med det samme, da det nu også stormede helt vildt oveni regnen - det er, så vidt jeg husker, den første aften, hvor det har regnet, når jeg er gået i seng.

Jeg kunne ikke rigtig sove pga. varmen, så jeg lynede teltet helt op, selvom det betød, at mine fødder og min madras blev drivvåd i løbet af ingen tid - men der var i forvejen så meget sand i teltet, at jeg var ved at være ret ligeglad.

Ved 5-tiden hørte jeg en af mine plasticposer (som lå ved siden af min seng) rasle, som om nogen forsøgte at komme i den; jeg troede, det var Laura, men da hun lå på den anden side af mig, rakte jeg ud efter posen... og jeg kunne mærke, at nogen (eller noget!) forsøgte at rive posen i den modsatte retning...

Da jeg trak posen til mig (i mørket) blev jeg pludseligt, og HÅRDT, bidt af en klo (!!), og jeg gik totalt i panik, da jeg intet kunne se! Jeg kom vist til at skrige relativt højt, for Laura (og stort set alle de andre) vågnede, og da jeg fortalte Laura, at jeg troede, der var en krabbe i vores telt, tog hun det ret roligt - lige indtil jeg fandt min pandelampe og oplyste en kæmpe, himmelblå krabbe i hjørnet af teltet, gemt bag min taske - paniiiik!!

Laura var heldigvis hurtig og fandt en stor skål og et skærebræt og lokkede krabben ind i skålen, så vi kunne smide den ud i vandet, hvor den højst sandsynligt kom fra.. Puha, nu kunne jeg da SLET ikke falde i søvn!

Mandag stod vi op kl. 7, og morgen-badet hjalp endnu engang ikke noget, da der fortsat var varmt og fugtigt fra morgenstunden.

Vi satte kurs mod Orlando, hvor vi på vejen kørte gennem "the Keys" - det havde garanteret været flot med det blå vand og palmerne i strandkanten, hvis ikke det lige havde været fordi, det regnede så åndssvagt meget, at vi knapt nok kunne se vejen foran os.. Og regnen stoppede ikke..

.. Så da vi kom til campingpladsen (Tropical Palms CG) ved 15-tiden, opgraderede Tim os til hytter, så vi slap for at sætte telte op i regningen - lækkert!

Dagen efter kunne jeg sove helt til kl. 8, da de andre (undtagen Pete, Phil, Joanna, Tim og jeg) var taget i DisneyWorld eller Universal Studios (100$... nej tak) og brugte hele dagen dér.

Vi, der var tilbage på pladsen, kørte ud for at udforske området, men eftersom Orlando lever af gæster til DisneyWorld og Universal, var der ikke meget at komme efter; vi "fandt" dog en forlystelsespark tæt på campingpladsen, men denne åbnede først kl. 17, så vi besluttede os for at komme igen senere.

Tilbage på camp'en besluttede jeg mig for at træne igennem! Jeg brugte i alt næsten 2 timer på at træne (foregik i hytten, der havde air-con), og det var tiltrængt!

Kl. 17 kørte vi tilbage til forlystelsesparken ("Old Town"), hvor vi hver især for 10$ kunne spille ubegrænset laser tag og radiobiler - så vi fik hurtigt brugt to timer på dette! Herefter kørte Tim ind for at hente de andre, og Pete, Phil, Joanna og jeg gik på sushi-restaurant og fik aftensmad.

Efter aftensmaden ville vi egentlig gå tilbage til camp'en, men det var begyndt at regne, og desuden faldt vi tilfældigvis over en bar på hjemvejen.. så hér havde vi pludselig brugt yderligere to timer, hvorefter det virkede som den mest fornuftige idé at gå tilbage til radiobilerne og køre rundt og rundt, indtil de lukkede kl. 23 - så dét gjorde vi!

Herefter gik vi tilbage til campingpladsen, og endte med først at komme i seng ved 3-tiden.

Onsdag kørte vi kl. 10 efter en ordentlig omgang hovedrengøring i hytterne, der efter blot to dage var uigenkendelige..

Det regnede, da vi kørte, og det regnede fortsat, da vi 4 timer senere ankom til Manatee Springs, hvor vi egentlig skulle overnatte. Regnen var dog konstant tiltagende og var blevet til tropisk storm/regn, hvorfor vi besluttede os for blot at tage en times gåtur (vi var GENNEMBLØDTE efter blot 10 minutter..) og herefter køre direkte til Campers Inn i Panama City Beach, som egentlig var vores campingplads for i morgen; vi fik dermed to nætter i PC Beach i stedet for.

Vi var fremme kl. 19:30 (efter at have stillet urene en time tilbage; nu er vi igen 7 timer bag Danmark), satte telte op og fik hjemmelavede burgere til aftensmad - alle var sultne efter den lange køre-dag.

Efter aftensmad fandt Laura sin eyeliner frem, og med denne satte hun sorte prikker på mine ben, hvor jeg havde fået myggestik aftenen inden; det blev i alt til 134 myggestik blot på mine ben! No wonder, at jeg ikke havde kunnet sove natten inden..

Torsdag stod jeg op kl. 8, hvor de fleste andre også var stået op; mange gik ned til stranden, som kun ligger fem minutters gang fra campingpladsen, men da det var køligt og overskyet, blev jeg på pladsen med Phil, Pete, MJ og Laura, og vi spillede nogle spil og slappede af og nød det køligere vejr.

Jeg trænede i en lille times tid (dette valgte jeg selvfølgelig at gøre lige efter solen var kommet frem, så jeg rigtigt kunne få svedt ud!...), og herefter gik jeg ned på stranden med MJ, Laura og Phil.

Vi mødtes tilbage på camp'en med de andre ved 14-tiden, hvor vi fik frokost og alle legede nogle hold-lege, som Tim især var meget begejstret over (måske fordi han ikke selv deltog)..

Nogle timer senere kørte vi rundt i området og brugte en lille time på at køre go-karts. Der er, ligesom i Orlando, ikke rigtig noget at lave i Panama City Beach, medmindre man vil ligge på stranden eller bruge en masse penge på fine hoteller og adrenalinpumpende aktiviteter - så vi begav os igen tilbage til campingpladsen, hvor vi fortsat brugte aftenen på kortspil, øl og snak.

I går startede dagen kl. 6:30, og kursen var sat mod New Orleans! Jazz-byen..

På vejen kom vi igennem staterne Alabama, Mississippi og Louisiana.

En lille times kørsel udenfor New Orleans, på Mississippi-floden (som også løber igennem New Orleans) stoppede vi ved "Honey Island Swamp Tours", hvor vi fik en 2-timers sejltur på Mississippi River; og ikke nok med dét: det vrimlede med alligatorer i vandet! Vores guide havde skumfiduser og pølser med, hvilket alligatorer jo er vilde med (!)... Ikke desto mindre virkede det i hvert fald, og han fik lokket en masse "gators" helt hen til båden, som vist også fremgår ret godt af billederne; de kravlede næsten ind i båden, så vilde var de for at få fat i pølserne!

Vi ankom til New Orleans' "French Quarter Suites" kl. 17, hvor vi alle er indlogeret i et "hus" lige i udkanten af det, der kaldes for "det franske kvarter" her i byen; det er, hvad jeg vil betegne som centrum!

Vi gik alle rundt i byen i et par timer og så bl.a. Bourbon Street, som er hovedgaden i New Orleans - det er hér, der bliver spillet jazzmusik om aftenen, og om dagen er de mærkeligste butikker åbne; det vrimler bl.a. med sandsigersker og tryllekunstnere og nøgne mænd i gaderne (nej, det har jeg ikke et billede af... endnu..).

Efter at have frisket os op tilbage i "huset", gik vi ud og spiste på en lækker restaurant i centrum (Pete og jeg delte en ordentlig tallerken med alligator-haler; det fuldendte lige vores alligator-dag), hvorefter vi udforskede det ret vilde natteliv i byen - desværre var der ikke nogen, der var klar på at tage på jazz-bar (det er ret dyrt at komme ind og se live bands), men jeg håber, jeg kan få lokket nogen med i aften; for det VILLE da være ærgerligt ikke at have set live jazz i New Orleans!

I morges sov jeg længe, Skypede med mor og Sol, og brugte desuden næsten 3 timer på at forsøge at oploade bloggen, hvilket selvfølgelig endte med, at min computer gik ned, og det hele blev "slettet"/glemt - så nu forsøger jeg igen!

Jeg har i dag gået rundt i byen med Phil, og vi startede med at gå ned til havnen, hvor der ligger et stort "French Market", som ikke har noget som helst fransk over sig; men der var små, live bands, der spillede, og en masse tingel-tangel, man kunne købe.. Vi fik frokost på en restaurant tæt på markedet, og jeg bestilte en cola; da jeg havde drukket den, kom tjeneren med en ny cola og stillede på bordet foran mig - uden jeg havde bedt om én til. Jeg tænkte ikke rigtig over det, for jeg var vildt tørstig - men da jeg havde drukket min anden cola, og tjeneren IGEN kom med en ny, blev jeg lidt mistænksom; det viste sig dog, at jeg kun betalte for én cola uanset hvor meget jeg drak... så jeg fik hurtigt drukket næsten 5 glas (!)....

Senere tog vi en gratis færge, der krydsede Mississippi River (tog kun 1 minut hver vej, men nu kan jeg sige, jeg har gjort det!), hvorefter vi vadede rundt i et par timer i det gode vejr.

Om lidt vil jeg gå ud for at få en omgang billig aftensmad, og så forhåbentlig finde en stille bar med live musik og billig øl - ved ikke om nogen af de andre vil med, men ellers må jeg krydse de farlige gader på egen hånd..

I morgen går turen til Texas. :D

So long!