Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 13/5
Mandag d. 13. maj er en dag, som vi fik lov at opleve hele to gange pga. tidsforskellen mellem Vietnam og USA.
Den første mandag d. 13. startede i flyet fra Saigon til Tokyo, hvor vi skulle mellemlande. Vi fik ikke rigtig sovet, så da vi landede kl. 7 om morgenen, var vi temmelig trætte. Vi havde otte timer i lufthavnen, inden flyet mod San Francisco gik, så efter sikkerhedskontrollen fandt vi en øde gate, hvor vi lagde os til at sove hen over en række sæder. Efter nogle timer begav vi os ud på opdagelse i lufthavnen, men til vores store fortrydelse, er lufthavnen ikke fyldt med spændende butikker. ALtså der er butikker, bare ikke efter vores smag. Vi havde regnet med, at vi kunne købe Lonely Planet California, men alle bogbutikkerne i lufthavnen havde nærmest kun japanske bøger. De otte timer gik nu hurtigt nok alligevel, for efter vi havde fået lidt sushi, lagde vi os til at sove lidt mere, og pludselig var det tid til næste flyvtur. Turen gik godt - vi fik sovet en smule, men nok ikke mere end en time hver.
Da vi endelig efter 8,5 time landede i San Francisco var klokken 10.40 mandag morgen. Så vi havde lige sprunget en nat over.
Den næste mandag d. 13. startede således med en laaang kø til paskontrollen, hvor vi rigtig kunne blive nervøse over hullet i Rasmus' pas. Desuden har vi købt noget væselkaffe (Ja, det bliver serveret næste gang du kommer på besøg - glæd dig!), og nu blev vi pludselig i tvivl om, hvorvidt det var tiladt at tage med ind i landet. Nå, men efter noget tid kom vi begge glat igennem paskontrollen, og de så ikke en gang hullet i passet, så vi var glade. Desuden var de pænt ligeglade med kaffen, så vi var meget oppe at køre, da vi trådte ud af lufthavnen.
Vi fandt hurtigt et tog, som kørte os ind til byen, og så fandt vi hurtigt vores hostel. Vi havde planlagt, at vi skulle starte med at have en lur, men de havde først check-in kl. 15, og da klokken kun var 12, kunne vi blive nødt til at ændre vores planer.
Vi begav os i stedet for ud på en gåtur ned i chinatown, hvor vi fandt en bogbutik, som havde de bøger vi skulle bruge.
San Francisco er en meget dejlig by. Den ligger i et meget bakket område, så nogle af gaderne er stejle - og her taler vi seriøst stejle!
Da klokken blev 15 vendte vi tilbage til vores hostel, da vi var meget trætte. Her fik vi af vide, at sengetøjet endnu ikke var vasket, så vi skulle vente en halv time. Da den halve time var gået, fik vi af vide, at de endnu ikke var klar, så vi skulle vente yderligere en time. Da vi var seriøst trætte, begyndte vi at brokke os, og så kunne de pludselig godt trylle rent sengetøj frem. Vi hoppede derfor straks i seng og fik sovet lidt.
Om aftenen gik vi ud for at spise, og her stiftede vi for første gang bekendtskab med, at ALT er STØRRE i USA - og portionerne. Vi bestilte en stor pizza til deling, men den var jo alt for stor til, at vi kunne spise den.
Efter aftensmaden gik vi i seng - meget trætte!
Tirsdag d. 14/5
I dag vågnede vi tidligt. Efter morgenmaden tog ud i lufthavnen og hentede den bil, vi havde lejet. Og så begyndte vores roadtrip.
Vi startede med at køre ud af San Francisco og ned langs kysten af highway 1. Turen langs kysten var meget flot, så vi gjorde nogle stop på vejen.
Da vi kom til Santa Cruz parkerede vi bilen, og besøgte et tivoli som ligger ned til stranden. Vi prøvede dog ingen forlystelser, men til gengæld så vi filmoptagelser live.
Efter en god frokostpause kørte vi videre ned langs kysten til Monterey Bay, hvor vi ville overnatte.
Monterey Bay er blevet en kendt by, idet forfatteren John Steinbecks romaner foregår her. Monterey havde en gang en masse anjosfabrikker, hvilke han også har beskrevet i en af hans romaner. Der er dog ikke nogen af de gamle fabrikker mere, så en tur langs Cannery Row er i dag en tur i en gade fyldt med souvenirs butikker.
Vi gik også ud på Fishermens Warf - kajen - hvor vi købte en sejltur ud for at se hvaler til i morgen. De havde set både blåhvaler og pukkelhvaler de foregående dage, så det lød ret spændende. Fra havnen kunne vi også observere hvordan søløverne rigtig hyggede sig i.
- comments
Christiane Skønt at få lov til at opleve den samme dag på to forskellige måder:-) Jeg glæder mig til at smage kaffen;-) Godt både den og Rasmus kom med:-) Fik i kørt med sporvogn i San Fransisco? Det har været spændende at dølge jeres observationer og beskrivelser af folkene i de forskellige lande i har besøgt, glæder mig til at høre mere om USA-folket:-) Men mon i finder farvestrålende bækkener og antibiotika i den lokale butik?;-) Glæder mig nu også snart til at I kommer hjem. Jeg har cyklet forbi jeres lejlighed på vej til arbejde og det var helt mærkeligt... Men håber I har det skønt:-)
Helena Hej Christiane. Vi kørte ikke i sporvogn i San Francisco, den oplevelse har vi gemt, til vi vender tilbage og skal aflevere bilen. Dejligt med lidt efterspørgsler til bloggen - vi skal prøve at beskrive amerikanerne i næste indlæg :)