Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi her igen :) Vi håber, at alt står vel til hjemme i Danmark. Det gør det i hvert fald her i staterne.
Torsdag d. 23/5
I dag kørte vi fra Las Vegas og op igennem Death Valley. Death Valley er en kæmpe nationalpark, som er meget gold - deraf navnet. Det er en imponerende natur, som er meget rå og barsk. Det meste af parken bestod af kæmpe, golde klipper med enkelte grå busklignende planter. Dyr så vi ingen af. Der var 40 grader, men om sommeren bliver der helt op til 50 grader, så hurra for aircondition! Et sted i parken er der sanddynger, så her ligner ørkenen den i Sahara. Der er optaget film her i landskabet b.la Star Wars. Alt i alt var det en meget interressant køretur i en alligevel noget forskelligartet natur. Vi havde besluttet os for at overnatte i en lille by Lone Pine, som vi troede lå uden for ørkenen, men ørkenlandskabet fortsatte lang tid efter Death Valley.
Fredag d. 24/5
I dag stod vi op til et imponerende syn. Fra hovedgaden i Lone Pine, kan man til den ene side se de største bjerge i USA. Det højeste bjerg, Mt. Whitney, ligger her. Det så fantastisk flot ud med sne på toppen af bjergkæden.
Ved siden af bjergkæden ligger Alabama Hills, som er nogle små, golde bakker. Her er der optaget mange cowboyfilm i 50'erne. Vi kørte derfor ud i Alabama Hills og gik en tur, og var meget imponeret over de kæmpe klippesten, som var her. Da vi var færdige med Alabama Hills kørte vi et stykke nordpå til Brisselcone Pine Forrest, som er et skovområde, der ligger oppe i bjergene. Vi kom 3000 meter op, så vi havde en god udsigt over hele området. I Brisselcone Pine Forrest står de længstlevende træer, som er 4000 år gamle. De var meget imponerende at se. Park-rangeren fortalte os hele historien om, hvordan træerne var blevet opdaget, og det var vældigt interressant. Man har fundet ud af, at jo mere barske vilkår træerne har, jo længere kan de leve. Da vi var færdige med at se på træer, kørte vi længere nordpå til den lille skiby Mammoth Lakes, hvor vi skulle overnatte. Mammoth Lakes ligger oppe i bjergene, så her var vi helt tæt på de snedækkede bjergtoppe, og der var dog også en anelse køligt. Desuden lever der bjørne i området, så bilen skulle tømmes fuldstændigt for mad og affald, da bjørnene eller kan bryde ind. Godt vi boede på anden sal!
- comments