Hej Alle Sammen :)

Saa kommer den sidste opdatering her fra Thailand og I kan tro at vi har meget at fortaelle.

Sidste gang vi skrev skulle vi bruge to dage paa en baad. den 13/2 forlod vi vores hotel i Luang Prabang og tog med vores private bus ned til havnen hvor vores private baad laa og ventede. Ja vi har baade privat baad og bus :b Forud laa en 10 timers lang sejltur ned gennem Laos. I er for sig er der ikke saa meget at fortaelle om badturen. Vi stoppede 4 gange. Den foerste gang skulle vi se en grotte med en Budha i. Anden gang var da kaptajnen lige skulle aflevere noget mad til sin syge mor. Den tredje gang skulle vi faktisk af baden og ud paa en mindre bjergbestigningsekspidition. Vi skulle op og besoege en landsby som laa skjult i skoven. Det var en sjov oplevelse. De har ingen rindende vand og den elektricitet de har faar de af en generator som jaevnligt bryder sammen. Efter vi var kommet tilbage paa baaden havde vi endnu 6 timers sejltur foran os. Det var en lang tur, men naturen var flot. Og saa kunne vi more os lidt over baaden. Det er ikke baaden i sig selv som er speciel. Det er maaden den er indrettet paa. Dem der ejer baaden har toemt en bus for saeder og saa har de bare brugt dem som siddepladser paa baaden. Og for at goere det endnu vaerre saa er saederne ikke sat fast i gulvet. Saa bevaeger man sig for meget saa flytter de paa sig :b Kl.18.00. ankom vi til den by hvor vi skulle overnatte, Pak Beng hedder den. Der skulle vi igen bestige et halvt bjerg inden vi kom op til vores hotel. Der var ingen fest den aften da vi skulle op og afsted allerede kl.05.30. den naeste dag.

Tirsdag stod vi som sagt tidligt op. Da alle havde faaet slaebt sig om bord paa baaden gik turen mod Thailand. Endnu en gang skulle vi bruge naesten 10 timer paa baaden. For mig (Line) var det et rent helvede - jeg havde ondt i oeret. Saa jeg sov det meste af turen. Morten derimod fik tiden til at gaa med at spille kort og laese. Kl.16.00 kom vi til den Thailandske graense. Lidt sjovt at sidde i baade og kigger du til hoejre kan du se Laos. Kigger du derimod til venstre kan du se Thailand :) Selve det at komme fra Laos til Thailand er meget besvaerligt. Foerst skal baaden saette os af paa havnen i Laos, saa vi kan gaa gennem paskontrollen og officielt forlade Laos. Derefter skal vi med en anden baad over til den Thailandske havn saa vi kan komme igennem paskontrollen der saa vi officielt kan komme ind i Thailand. Det tog lidt under en time og saa var vi paa vej til vores hotel i Chiang Kong. Jeg havde stadig vaek meget ondt i oeret, saa heller ingen fest den dag.

Onsdag (15/2) havde jeg det lidt bedre og jeg formaede saagar at spise lidt morgenmad. Kl.08.00. kom vores private bus og hentede os. Kursen hed Chiang Mai. Vores sidste stop i Thailand inden Bangkok. Det var intet mindre end busturen fra helvede - for mig i hvert fald. De andre sad og saa film (Ja der va tv og tilhoerende film i bilen), mens jeg laa paa bagsaedet og kastede op hele vejen. Jeg tror aldrig jeg har haft det saa daarligt foer. Jeg fik det lidt bedre da vi gjorde et lille stop ved "Is-paladset". Det var et mega temple der var helt hvidt og saa var det daekket af diverse krystaller og smaa mosaikstykker. Det lignede noget som var taget ud af Isdronningen - dog oedelage den predator som laa halvt begravet foran templet det lidt. Meget sjovt tempel. Tilbage i bussen - 2 timers koeretur endnu inden vi var i Chiang Mai. Da vi endelig kom til hotellet fik jeg med hjaelp fra Morten kaempet mig op paa vores vaerelse. Det lykkedes mig faktisk at falde lidt i soevn.

Mens jeg sov havde Morten et lille moede med Charlie. De var enige om at jeg nok skulle et lille smut paa hospitalet. Det var ikke en oplevelse jeg regnede med at skulle faa herned. Men man maa tage det sure med det soede. Saa med hjaelp fra baade Morten og Charlie kom jeg nogenlunde helskindet hen til hospitalet. Aldrig har jeg oplevet noget gaa saa hurtigt paa et hospital. Jeg havde daarlig naaet at saette mig ned inden der kom en sygeplejerske og foerte mig ind til en laege. Morten fulgte med. Det viste sig at jeg igen havde faaet mellemoeresbetaendelse og en lille smule halsbetaendelse. Saa jeg fik baade noget antibiotika og nogen smertestillende piller med. Bagefter tog vi tilbage til hotellet og brugte resten af vores dag paa at slappe af. Kl19.00. fik vi dog kaempet os ud og spise med de andre. Vi skulle spise og bagefter skulle vi se det store natmarked. Og hvem moedte ved natmarkedet? Helt tilfaeldigt og slet ikke planlagt ? ;b Poon - vores thailandske udvekslingsstudent fra 2.G. Det var virkelig dejligt at se hende igen. Vi brugte hele aftenen paa at gaa rundt og snakke, vi glemte helt at kigge paa alle de fantastiske boder som natmarkedet havde at byde paa. Omkring kl.21.30. valgte det meste af vores gruppe at gaa hen og se en carberet med ladyboys. Grundet min mellemoeresbetaendelse, havde jeg ikke lyst til at sidde og hoere paa hoej musik i flere timer. Saa Poon og jeg gik bare rundt og snakkede videre, mens de andre saa Carberet :) Da vi havde gaaet gaderne tynde og ikke rigtig syntes der var mere at se valgte vi (Poon og jeg) at gaa hen og se slutning paa den der Carberet. Det var egentlig ret underholdende og de havde saagar en dansk melodi grand prix sang (DramaQueen) med som en del af deres optraeden. Og Morten havde vaeret flittig med kameraet saa vi har mindst 200 billeder af diverse ladyboys i mere eller mindre skoere kostumer :b Da showet var faerdig besluttede vi os for at tage hjem. Jeg begyndte at faa det daarligt igen og taenkte at det nok var smart af faa lidt soevn. Vi sagde farvel til Poon og tog en tuktuk hjem sammen med resten af gruppen :)

Torsdag (16/2) stod den paa afslapning. Jeg blev i sengen det meste af dagen. stod kun ud for at spise morgenmad. Morten var saa soed at lege min egen personlige tjener og hentede lige hvad jeg bad om. Efter haanden som dagen skred frem fik jeg det mere og mere daarligt. Jeg havde det som om min mane var fyldt med sten og jeg havde kvalme konstant. Morten proevede at hjaelpe saa godt han kunne, men det er svaert at goere noget naar man ikke ved hvad der er i vejen. Saa vi ringede til min mor (Line's mor), det kunne jo vaere at hun havde en ide om hvorfor jeg var saa syg og hvorfor antibiotikaen ikke virkede. Efter en laengere snak med baade laege og farmaceut ringede min mor tilbage med meldigen om at det nok var mine smetestillende piller som var skyld i al daarligdommen. Teorien loed paa at kombinationen af malariapillerne og den antibiotika jeg tog havde oedelagt slimhinderne i maven. Saa Morten maate endnu en tur paa apoteket for at skaffe noget medicin der kunne fikse mine slimhinder. Og saa krydsede vi fingre for at det hele nok skulle gaa godt fra nu af.

Kl.16.30. kom vcores privatbus for at hente os. Den skulle koere os til togstationen i Chiang Mai. Vi skulle have et nattog til Bangkok. Som en dejlig lille overraskelse kom Poon og sagde farvel til os paa stationen. Det var dejligt lige at se hende en sidste gang. Hun lovede at komme til Dk snart! :) Kl.17.30 satte toget kurs mod Bangkok. En dejlig 13 timers koeretur ventede forude. Og hvis Morten og jeg troede at det ville blive en nem koeretur saa tog vi fejl. Jeg havde det daarligt allerede inden vi satte os ind i toget. Og derefter blev det bare vaere. Omkring kl.21.00. begyndte jeg at blive rigtig syg igen med ondt i maven, opkast og en lille smule ondt i halsen. Morten var der igen - ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden ham. Han skrev til min mor saa hun kunne kontakte en laege i DK - det var lidt svaert for os at finde en laege ombord paa et tog. Heldigvis kom Emilie os til undsaetning. Hun havde en kvalmestillende tablet som jeg kunne tage. Gudske tak og lov faldt jeg i soevn kort tid efter jeg fik den. Morten brugt resten af natten paa at holde oeje med mig og tale med min mor. Jeg kan ikke udtrykke hvor glad og taknemlig jeg er for at han var der. Uden ham ville jeg have vaeret helt fortabt <3

Naa men vi ankom til Bangkok omrking kl.08.30. Jeg vaagnede uden at have kvalme, hvilket var helt maerkeligt. Morten havde kun faaet to timers soevn, saa da vi kom til hotoellet gik vi op og tog os en lille lur. Kl.12.00. moedte vis med resten af gruppen. Vi skulle alle sammen til posthuset og sende pakker. Vi springer bare let og elegant henover hvor tung vores pakke egentlg var. Pakken skulle gerne ankomme til DK omkring samme tidspunkt som os - vi krydser fingre! Efter alle havde faaet sendt deres pakker tog Jenny, Morten og jeg ud for at opleve Bangkok. Foerst tog hen og saa Grand Palace. Virkelig imponerende. Derefter tog vi hen og saa Wat Po - templet med den sovende/liggende Budha :) Efter det syntes vi alle sammen at vi havde oplevet nok for den dag saa vi tog hjem til hotellet. Vi brugte den resterende tid paa at slappe af. Kl.19.00. moedtes vi for at have vores sidste gruppe-middag. Vi tog hen til den beroemte Kho San Road. Vi har kun en ting at sige om den gade og det er at der er mange mange mennesker. Nok lidt for mange. Vi spiste paa en hyggelig restaurant som laa paa en af sidegaderne. Deres pizza og deres pasta var rigtig god. Efter 1 maaned med kun asiatisk mad syntes vi at det var paa tide med noget andet :b Da vi havde spist faerdig gik vi hen paa en bar som ogsaa laa paa en af sidegaderne. Vi ville nok aldrig havde fundet den uden Charlie. Og efter en sidste oel/drink sammen var det paatide at sige farvel til Charlie. Det er lidt soergeligt at skulle sige farvel. Specielt til Charlie som har vaeret med hele vejen. Uden ham var vi nok aldrig kommet levende igennem denne tur. Han var der til at hjaelpe da Mortens fod voksede til monsterstoerrelse og han var der da jeg skulle til laegen. Han vil helt sikkert blive savnet og som Jenny meget rigtig sagde da vi sagde farvel til ham - We are f***ed! ;)

Da alle havde drukket ud var det paatide at feste en sidste gang. Dvs de andre skulle feste, Emilie og jeg tog hjem. Jeg mente ikke at jeg var frisk nok til at feste og Emilie havde ondt i hovedet saa vi tog en taxa hjem. De andre blev ude og festede. Morten kom hjem omkring kl.02.30.

Loerdag (18/2) vores foerste dag alene. Vi startede ud med at sove dejligt laenge. Da vi endelig fik taget os sammen til at staa op var klokken lidt i 10. Efter vi havde spist morgenmad gik vi tilbage i sengen og sov videre :b Kl.12.00. stod vi op og gik ned og sagde farvel til Jenny. Hun skulle hen og bo paa et hostel som laa i naerheden af Kho San Road. En meget taarvaedet afsked - i hvert fald for Jenny og jeg :) Naar man er sammen naesten 24/7 i 30 dage saa naar man at blive rigtig gode venner. Det bliver paa en maade maerkeligt at skulle rejse videre uden hende. Men vi har lovet at komme og besoege hende i Oxford og hun har lovet at komme og besoeg os saa det ser vi allerede frem til. Og saa ser vi hende heldigvis igen i Australien :) Efter vi havde sagt farvel gik vi tilbage til vores vaerelse og lavede absolut ingenting resten af dagen. Mange finder det maaske maerkeligt at man bliver paa sit hiotelvaerelse naar man er ude og rejse. Nu har vi vaeret ude og opleve noget hver eneste dag i 30 dage. Vi har staaet tidligt op og har ikke haft muligheden for at slappe rigtig af. Naar vi kommer til Australien bliver det lige saadan - oplevelser hver dag. Saa total afslapning er noedvendig ellers gaar det slet ikek til sdste :) Vi tog os dog sammen og tog ud og spise om aftenen. Vi tog tilbage til Kho San Road og spiste paa den samme restaurant som vi havde gjort dagen foer. Vi proevede at finde det hostel som Jenny boede paa. Vi fandt det da ogsaa til sidst, men der var ingen Jenny :/ Saa vi besluttede os for bare at tage hjem og gaa tidligt i seng.

Soendag (19/2) vores sidste dag i Bangkok. Idag stog vi tidligt op og spiste morgenmad. Derefter fik vi pakket vores tasker og kl.12.00. tjekkede vi ud. Nu sidder vi her og skriver til jer. Klokken er lidt i 1 og vi skal foerst vaere i lufthavnen omkring kl.19.00. Saa vi har lige et par timer vi skal have til at gaa :) Vi glaeder os til at starte paa et nyt rejse-kapitel. Imorgen kl.10.30 lokal tid lander vi i Melbourne. Og de naeste 5 uger skal vi bruge paa at rejse op af oestkysten. Forhabentlig bliver det lige saa sjovt som den sidste maaneds tid :)

Vi vil smutte hen nu. Spilel nogen kort. Laese nogen boeger. Og bare faa tiden til at gaa indtil vores taxa kommer. Vi haaber at i alle sammen har det godt og at I ikke savner os for meget ;)