Hej Alle Sammen :)

Saa er vi tilbage med baade gode og daarlige nyheder. De daarlige kan I faa til sidst. Foerst vil vi sige undskyld for at det er saa lang tid siden vi sidst har skrevet, men vi har opholdt os steder uden nogen form for netvaerk :)

Sidst vi forlod jer var vi i Brisbane. Efter vi havde skrevet til jer gik vi en lille aften tur. Vi gik ned til Brisbane flod og gik langs havnen. Paa vejen fandt vi en meget ionteressant og inovativ reklame. Det var en reklame ved et busstoppested. Det var en stor plakat med en roed knap i midten og nysgerrige som vi jo er skulle vi trykke pa knappen - hvilket betoed at vi blev oversproejtet med vand. Aldrig er vi blevet saa forskraekket - helt sikkert en reklame der faar ens opmaerksomhed. Da vi var faerdige med vores aften gaatur gik vi hjem og i seng da vi som altid skulle tidligt op.

Den 11/3 forlod vi vores nye venner i Brisbane og tog bussen til Noosa. Charlotte og Aske skulle ogsaa til Noosa, de skulle bare en bus senere end os. De lovede at de nok skulle arrangere en sted at sove, da vi havde glemt at booke noget dagen foer. Saa vi tog afsted og aftalte at vi ville snakkes ved naar de havde fundet et sted at sove. Vi ankom til Noosa omkring kl.13.00. uden at have hoert fra Charlotte og Aske. Det betoed at vi brugte de naeste 30min paa at proeve at faa kontakt til dem. Da vi havde ventet i 2 timer i regnvejr ringede de endelig tilbage. De havde ikke fundet et sted at sove - alle steder var fuldt booket. Saa vi aftalte at vi ville vente paa dem og saa ville vi sammen finde ud af hvad vi skulle goere. De ankom omkring kl.17.00. og vi gik sammen hen til den naermest internet cafe. Efter kort tids soegen fandt vi et sted lidt uden for Noosa. Vi var heldige - de havde lige 4 senge tilbage. Vi skyndtes at finde en taxa saa vi kunne komme derud indne receptionen lukkede. Da vi kom var doeren til receptionen laast og der var ingen liv derinde. Da vi var lige ved at opgive kom udlejeren heldigvis. Vi fik checket ind og saa stod den ellers paa afslapning. Da vi havde spist aftensmad satte vi os til at hygge i sofahjoernet - ja saadan et var der :b Og paa et eller andet tidspunkt fandt vi ud af at vi skulle da ned og udforske stranden. Midten om natten. I moerke. Lad os bare sige at det var lidt af et eventyr - vi skulle baade over floder og holde oeje med at vi ikke blev bodt af krabber og saa skulle vi som en sidste forhindring lige krydse en mindre soe. Da vi endelig kom til vejs ende blev vi enige om at vi skulle da lige op og have en lille drink inden vi tog tilbage til vores hostel. Og man kan vist rolig sige at bartendere hernede tjener kassen. Charlotte bestilte en Mojito - det blev 15 dollars og det er ca 100 kroner i danske, hvilket ingen af os nogensinde ville betale for en drink hvis vi var hjemme. Vi tog en lidt nemmere vej hjem. Vi fulgte bare vejen som gik parallel med stranden, hvilket var langt mindre action fyldt end stranden. Da vi kom hjem gik vi alle i seng - det havde vaeret en lang dag.

Mandag (12/3) stod Morten og jeg tidligt op. Vi skulle have bussen til HerveyBay kl.11.00. Aske og Charlotte skulle blive endnu en dag i Noosa og saa ville de moede os i Hervey Bay saa vi sammen kunne udforske Fraser Island. Selve busturen til Hervey Bay var meget lang og vi endelig kom frem stod den paa afslapning resten af dagen. Det eneste aktive vi gjorde den dag var at koebe ind til aftensmad. Uhh ja og endnu en gang havde vi vaeret saa heldige at blive opgraderet fra en sovesal til et privatvaerelse. Det er 3. gang vi er blevet opgraderet - der er nogen i systemet som godt kan lide os :b

Tirsdag (13/3) stod vi igen tidligt op - denne gang for at skifte rum. Vi opgav vores private vaerelse saa vi i stedet sov i en 4 sengs sovesal sammen med Aske og Charlotte. Det kan man da kalde venskab ;) Da vi havde flyttet vores ting gik vi ud og saa lidt paa byen. Den er ikke saerlig stor. Det betoed at vi efter bare 30min havde set det meste byen havde at byde paa, saa vi gik bare hjem til vaerelset. Kl.15.00. kom Aske og Charlotte. Da de havde checket ind og faaet deres ting ind paa vaerelset gik vi ned til orienteringsmoedet. Vi havde alle 4 booket en tur til Fraser hvor man selv skulle koere bilen. Til Mortens store aergelse kunne han ikke faa lov til at koere da han kun er 20.. Saa nu er han fast besluttet paa at komme tilbage naar han er 21 saa han selv kan faa lov til at koere bilen. Til orienteringsmoedet moedte vi 3 danske piger - Malene, Ida og Natasha. Virkelig soede piger. Man skulle vaere 7 personer pr bil saa det passede lige med at vi kunne lave en danskerbil :b Efter moedte stod den paa indkoeb. Vi skulle vaere paa Fraser i 3 dage og alle 3 dage skulle man selv soerge for mad og drikke. Vi besluttede at det var nemmere at vi alle 7 koebte ind og lavede mad sammen end at goere det individuelt. Vores hostel var saa soede at koere os rundt. Foerst satte de os af ved en "Bottle Shop" - hernede maa de ikke saegle nogen form for alkohol i supermarkederne, hvilket betyder at man skal koebe det i en sprut-butik/Bottle shop. Da alle havde faaet koebt det de skulle have tog vi i Woolworths og koebte ind til 3 dage. Tror aldrig nogensinde jeg har set saa meget mad i en indkoebsvogn :b Efter det var planen at vi alle skulle tidligt hjem og i seng da vi skulle op allerede kl.05.00 den naeste dag. Saadan gik det bare ikke. Vi blev oppe til omkring kl.01.30 - vi sad bare og hyggede i haengekoejerne.

Den 14. stod vi alle op kl.05.00. Vi pakkede vores ting og lagt dem i de skabe vi fik tildelt. Det skal lige siges at vi vaagnede op til regnvejr - og det var ikke bare stoevregn, bare man stod 2 sek i regnen saa var man gennembloedt. Tror vist vi alle sammen bad en stille boen og krydsede vores fingre for at det snart ville stoppe. Derefter skulle vi ned og se en orienterings film om hvordan man skulle koere paa Fraser. Jeg er glad for at det ikke var mig som skulle koere - der var en del man skulle huske. Kl.07.30. satte vi kursen mod Fraser Island. Der var 4 biler - guiden var i den forreste og i de 3 andre var der bare almindelige "turister". Inden vi koerte mod faergen som skulle tage os til Fraser skulle vi dog lige forbi et vaerksted. En af bilerne havde aabenbart et problem med bremserne - de virkede overhovedet ikke. Da de havde faaet en ny bil satte vi kursen mod faergen hvor vores foerste koerer, som var Ida, fik sig noget af et chok - hun skulle bakke ombord paa faergen. Hun klarede det supper godt - bedre en nogen af de andre som naermest var paa vej i vandet i stedet for ombord paa faergen! Det foerste vi gjorde paa Fraser var at tage "Spa"-turen som vores guide kaldte den. Vi startede ud med at besoege Lake Birrabeen - her kunne du vha. sandet give dig selv en bodyscrub, ansigtscrub, vaske dit haar eller hvad du nu ellers havde lyst til. Derefter skulle vi ud og gaa en tur i Pile Valley - eller nogen af os skulle. En koerer fra hver bil skulle koerer bilen rundt og moede os ved udgangen. Aske var den heldige vinder i vores bilen. Saa vi sagde farvel til ham og gik saa den halve times tur gennem regnskoven. Der var en fersksvands aa hvor vi baade saa fisk og en enkelt aal eller to. Da vi naesten var ude moedte vi Aske - han ville gaa os i moede, men naaede ikke saa langt. Da vi alle var samlet i vores respektive biler satte vi kursen mod Lake Wabby hvor der var smaa fisk som, hvis man sad/stod helt stille, ville spise den doede hus paa ens krop. Det var en lille koeretur pa 30min saa var vi der. Vores guide viste os hvilken vej vi skulle gaa og saa satte han sig ellers til at vente paa at vi kom tilbage. Det var en lang gaatur paa ca 45min. Da vi endelig kom ud af skoven stod vi paa en mega sandbanke - den var mindst 20 meter hoej. De lokale havde ogsaa foelt at det var noedvendigt at saette et advarselsskilt op - man skulle ikke rulle ned at bakken da man kunne komme slemt tilskade med nakke og hovede. Der var nogen som ikke hoerte efter og saa var der dem som klogeligt bare gik ned af bakken. Vandet var virkelig dejligt - hverken varmt eller koldt, men lige tilpas. Har da helt glemt at sige at da vi kom af faergen var det naesten holdt op med at regne. Efter vi havde tilbragt ca 2 timer ved soen gik vi tilbage, saa vi kunne komme hen til vores lejrplads. Vores lejrplads bestod af 9 telte og et lille koekken hvor man kunne lave mad. De 3 piger tog et telt for dem selv og Morten og jeg delte et telt med Aske og Charlotte. Da vi alle havde fundet os tilrette begyndte vi at lave aftensmad, hvilket tog sin tid da der var 20 mennesker som alle ville lave mad paa samme tid. Vi naaede lige at blive faerdig med maden inden det begyndte at regne. Heldigvis holdte det op efter ca 30min og saa stod den ellers paa hygge resten af aftenen. Guiden havde sat en ipod til anlaegget i bilen saa vi kunne hoere musik og saa havde han ogsaa sat katastrofeblinket paa - hvorfor, det ved vi ikke..

Torsdag stod lejren op kl.07.00. og efter en hurtig omgang morgenmad tog vi afsted til vores foerste stop den dag - the Champagne Pools. Det er to pools fyldt med saltvand og grunden til at det hedder Champagne pools er fordi naar boelgerne slaar mod stenene saa ligner det en champagne der lige er blevet aabnet. Det var et virkelig flot og dejligt sted. Morten fandt et lille pokemon-lignende dyr. Ifoelge vores guide saa spiser den lille fisk de farlige vandmaend. Det er aabenbart meget sjaeldent at man ser dem - det var kun 2. gang vores guide havde set den lille fisk. Da vi havde tilbragt et par timer der tog vi videre til Indians Head som er den nordligste del af Fraser Island. Det er vildt flot naar man staar der oppe. Det er primaert bare en klippe som er 50-10 meter over vandoverfladen. Hvis man stiller sig ud pa kanten staar man og ser lige ned i havet. Da vi havdet faaet nok af udsigten satte vi kursen mod The Shipwreck. Det er et skib som ligger helt inde paa stranden. Det sank for ca 50 aar siden (tror nok det var det han sagde) og nu ligger det bare der. Vi fik taget en masse gruppebilleder foran det - alle 20 mennesker skulle have et billed af hele gruppen sammen. Det var en lidt lang seance - men alle fik deres billed. Derefter skulle vi spise frokost og det gjorde vi blandt fugle og firben. De har godt nok nogen store firben hernede - dem paa Fraser var omkring 2 meter lange med hale og det hele. De ligner ikke de smaa vi har de Danmark. Efter frokost skulle vi hen til vores sidste stop den dag - Eli Creek. Det er en ferskvands flod/aa. Hvis man ligger sig til at flyde i den vil stroemmen tage dig med hele vejen ud til havet. Og saa er vandet noget saa koldt. Det var lidt ligesom at traede ned i en spand med isterninger! Det var nu dejligt forfriskende oven paa en varm dag. Da vi alle havde faaet nok af at bade der tog vi hjem. Klokken var naesten 7 om aftenen saa det var ogsaa paa tide at lave noget aftensmad. Ligesom dagen foer begyndte det at regne. Den eneste forskel var at det var virkelig slemt denne gang - det stod ned i stride stroemme. De fleste gik rundt i deres badetoej og saa var der nogen enkelte som havde taget deres regnjakke paa udover deres badetoej. Da vi havde spist sad vi og hyggede lidt. Til sidst blev regnen for meget for Aske, Charlotte og jeg saa vi gik ind i telte for at sidde og snakke lidt. Der gik 5min saa sov Aske og saa sad Charlotte og jeg bare og talete i en times tid. Da det holdte op med regne gik vi ud for at se hvad de andre lavede. En del var gaaet i seng, men der var stadig vaek en del der sad og hyggede. Vi orkede egentlig ikke at sidde og drikke til langt ud paa natten, saa Charlotte og jeg satte os tilbage i telte og spillede kort. Eller det vil sige vi naaede at spille 1/4 fisk, foer vi gav op og bare snakkede i stedet. Jeg tror vi faldte i soevn omkring kl.22.00.

Fredag (16/3) var vores sidste dag paa Fraser Island. Vi fik lov til at sove en time laengere, saa vi stod op omkring kl.08.00. Kl.09.00 satte vi kursen mod Lake Mackenzie som er en af verdens stoerste ferskvandssoer. Inden vi naaede frem til soen begyndte det at regne. Det regnede stadig da vi endelig kom frem til Lake MacKenzie. Foerst var der ikke saerlig mange som ville i vandet, men lidt efter lidt fandt de ud af at uanset hvad saa ville de blive vaade saa de kunne lige saa godt bade i soen og have det sjovt med os andre. Til vores hel kom solen frem efter bare 1 time. Jeg kan godt forstaa hvorfor Lake Mackenzie er saa populaer bland turister. Der er hvid sandstrand hele vejen rundt om soen, eller i hvert fald saa langt du kan se og saa er vandet krystalblaat. Tror sagtens vi kunne have brugt hele dagen der, men efter 2 timer besluttede vores bil at det var paa tide at spise frokost. Da vi kom op for at hente vores mad i bilen, saa vi en Dingo som var paa vej vaek fra parkeringspladsen. Dingoer er vilde hunde og hvis du lader mad ligge udenfor eller i dit telt saa har du med garanti et hul i dit telt dagen efter og maden vil vaere vaek. Vi havde faaet at vide at vi bare skulle holde os fra dem. Da vi kom op til bilen havde vores guide en sjov historie om den Dingo vi lige havde set. Aabenbart havde en bil fra en af de andre grupper staaet aaben. Det tog Dingo'en som en indbydelse - den hoppede ind i bilen, tog den blaa koelertaske, aabnede den, toh en sandwich og smuttede igen. Alt imens der havde vaeret en pige inde i bilen. Hun lignede et spoegelse da hun kom ud af bilen. Naar det ikke sker for en selv saa er det lidt sjovt, men kan sagtens forstaa at pigen var lidt chokeret. Da hele gruppen havde spist frokost satte vi kursen mod faergen. Dejligt endelig at slippe for alt det sand. Glemte vist at sige i starten at Fraser Island er verdens stoerste sandoe. Hvilket betyder at der er sand OVERALT! Hele vores bil var fyldt med sand. Tror vist vi alle saa frem til en seng der ikke var fyldt med sand og et dejlig varmt bad. Da vi kom tilbage til vores gamle hostel fik vi lov til at stille vores ting hos Charlotte og Aske. De skulle blive en nat til, mens Morten og jeg skulle have en bus omkring kl.21.00. Det var lidt soergeligt at skulle sige farvel til Aske og Charlotte. Naar man har vaeret sammen nonstop i 2 uger laerer man hinanden at kende paa godt og ondt. Vi glaeder os til at se dem naar vi kommer hjem til Danmark. Det var ogsaa soergeligt at skulle sige farvel til de jyske piger. Der er dog en lille chance for at vi kommer til at moede dem paa New Zealand, hvilket vi ser frem til :) Da vi havde sat farvel til alle tog vi shuttlebussen ned til stationen hvor vi saa satte os til at vente paa vores Greyhound bus. Den kom kl.21.00. og saa gik turen ellers til Airlie Beach.

Loerdag (17/3) kl.09.00 ankom vi til Airlie Beach, hvor det regnede som bare pokker. Vi fik mirakuloest kaempet os op til vores hostel uden at blive alt for vaade. Da vi havde checket ind gik vi ud for at finde noget morgenmad. Vi orkede ikke at lave noget selv saa for en gangs skyld gik vi ud og spiste. Vi fandt en hyggelig cafe hvor der var toervejr og der sad vi saa og spiste morgenmad og hyggede de naeste 3 timer. Og da det var saa daarlig vejr besluttede vi at vi blev noedt til ogsaa at faa en lille morgenkage. Tror aldrig jeg har spist chokoladetaerte kl.10.00. om morgenen foer, men der er en foerste gang for alt :) Da regnen stilnede lidt af tog vi hen og checkede ind til vores Whitsunday tur. Man skulle tjekke ind dagen foer saa de var sikre paa at alle dukkede op. Lidt info: The Whitsundays er 74 oer og hele omraadet er et naturfredet omraade. Da vi havde checket ind der og ordnet alt papir arbejdet tog vi tilbage til vores hostel hvor vi saa sad og ventede paa at vi kunne komme ind paa vores vaerelse. Kl.14.00. fik vi endelig lov til at komme ind paa vaerelset. Der var 6 senge, men ingen andre end os. De naeste par timer brugte vi paa at slappe af og pakke de ting vi skulle have med til the Whitsundays. Da vi kom tilbage efter vi havde spist aftensmad var der stadig vaek ikke kommet nogen. Vi var lige ved at tro at der slet ikke ville komme nogen. Kl.21.00. kom der saa 4 svenskere brasende gennem doeren. Aldrig har jeg hoert nogen larme saa meget foer. Heldigvis gik de igen kort tid efter, saa var der igen fred. Det skal lige siges at det regnede hele dagen uden pause. Nogen gange stilnede det lidt af og andre gange stod det ned i staenger. Da vi lagde os til at sove regnede det stadig, men vi krydsede fingre for at det ville stoppe inden vi skulle til Whitsundays.

Den 18. vaagnede vi op til regnvejr. Lidt irriterende. Vi stod op kl.08.00 og gik ned og spiste gratis morgenmad. Naar man lever paa et stramt budget lader man ikke et gratis maaltid gaa til spilde. Kl.10.30. checkede vi og saa afleverede vi vores store rygsaekke hos Wings - det hed det selskab vi skulle ud og sejle med. Kl.11.30. stod vi paa Abel Point Havn og ventede paa at vi kunne komme ombord paa vores skib. Der var ca 16 andre ud over os. Vi blev praesenteret for vores crew inden vi gik om bord paa baaden - der var Ian som var dykkerinstruktoer, Chloe/Kiwi som ogsaa var dykkerinstruktoer, saa var der Amanda som sulle agere kok de naeste par dage og Pete som var vores kaptajn. Kl.12.00. begyndte vi at sejle mod den fjerneste ende af the Whitsundays. Det stod stadig ned i stride stroemme. Det tog lidt over 2 timer saa var vi fremme. Her skulle vi saa ud og snorkle for foerste gang og dem der ville have et proevedyk kunne goere det. Det skal lige siges at man i The Whitsundays altid skal have en wetsuit/stingersuit paa saa man ikke risikerer at blive forbraendt af de farlige brandmaend. Mens vi stod og gjorde os klar kom der lige en flok delfiner hen for at sige hej. Der var seks i alt som svoemmede ved siden af vores skib. De var saa taette paa at man kunne roere hvis man ville :) Da vi alle havde ifoert os de Star Trek-lignende wetsuite fragtede en lille gummibaad os derhen hvor vi skulle snorkle. Det var en helt anden verden under vand. Der var fisk over alt og jeg mener ikke de der kedelig graa nogen vi har i DK. Nej her var der blaa, groenne, gule, groenne, lilla, regnbuefarvede fisk osv. Det var virkelig flot. Det var ogsaa en stir Napoleon-fisk som vores crew havde doebt Pricilla. Der plejede ogsaa at vaere en Elvis, men han var desvaerre doed. Det var stadig vaek ikke holdt op med at regne, men man lagde ikke saa meget maerke til det naar man nu var vaad alligevel. Efter ca 2 timers snokleri blev vi alle sammen fragtet tilbage til baaden. De fleste skyndte sig ind, saa de kunne faa noget toert toej paa. Morten og derimod gik om foran paa skibet hvor de havde et lille spa/boblebad man kunne sidde og faa varmen i. Efter et kvarter blev det dog ogsaa for koldt og saa smuttede vi ogsaa ind og tog toert toej paa. Resten af aftenen stod paa mad og hygge. Omkring kl.20.00. satte Kiwi et powerpoint show paa. Hun fortalte lidt om alle de dyr der var i havet omkring Whitsundays. Det jeg bed mest maerke i var at de har en fisk som faktisk hedder Stupid Fish/Dum fisk. Det er simpelthen fordi den tror den er kamufleret naar den ikke er det. Den er selv graa, men den kan sidde paa et stykke gul koral og vaere sikker paa at den er skjult. Saa man kan i princippet vaere 5cm fra den og den tror ikke du kan se den. Hvis den saa skulle opdage at du faktisk kan se den saa svoemmer den bare en runde og saetter sig paa det samme stykke koral i troen om at den nu er kamufleret. Ifoelge kiwi kan den blive ved med at bruge det samme stykke koral som skjule sted i flere timer :b - Det kunne vaere virkelig sjovt at moede saadan en. Efter showet gik de fleste i seng, da vi skulle op allerede kl.07.00. den naeste dag.

Mandag (19/3) vaagnede vi op til regnvejr. Man kunne tydeligt hoere regnen tromme mod taget. Da vi stod op stod morgenmaden allerede klar til os - det er lidt dejligt ikke at skulle lave det hele selv :) Da vi havde spist tog vi alle wetsuites paa og saa skulle vi over og se Whitehaven Beach. Det er der anden bedste strand i verden. Den skulle vi nu se i storm/regnvejr, ifoert wetsuites. Det er nok den maerkeligste strandtur vi nogensinde har vaeret paa. Vi blev sat af paa en strand paa den modsatte side af oen, saa vi skulle gaa et lille stykke for at komme om til stranden. Da vi kom om til stranden var Amanda lidt overrasket. Der plejede at vaere en sandbanke som gik mange meter ud fra stranden, den var nu totalt oversvoemmet af vand. Det havde hun aldrig set foer. Men trods regnvejr og den manglende strand var vi fast besluttet paa at faa en sjov dag paa stranden. Da vi gik i vandet foerste gang fik vi os noget af et chok. Der var hajer og rokker over alt - altsaa sma baby hajer og rokker. Aabenbart er Whitehaven Beach ogsaa et nusery for hajer og rokker. Det var en lidt vild oplevelse - vi stod i vand til lidt over vores ankler og vi havde hajer og rokker svoemmende omkring vores foedder. Og der var ikke bare en eller to - der var ca 30 rokker og 15 hajer. Vi var alle dybt fascineret. Da vi var faerdig med at kigge paa hajer og rokker gik vi over paa den anden side af stranden hvor vik fik taget et par sjove billeder eller to. Vi tog et hvor vi alle sammen hoppede. Derefter lavede vi en menneskepyramide - 4 i bunden, saa 3, saa 2 og til sidst havde vi en paa toppen. Morten blev noedt til at loefte den sidste op. Det var lidt sjovt - det aabenbart aldrig lykkedes nogen fra de andre Wingsture at faa en paa toppen. Daa vi var faerdige med at fjolle rundt gik vi en tur i havet. Efter en times tid begyndte vi dog alle sammen at fryse. Saa vi skyndte os op til udkigsposten - en platform hvorfra du kan se hele Whitehaven Beach. Jeg gaetter paa at derville vaere rigtig smukt i solskinsvejr, regnen fik det til at ligne en almindelig kedelig dansk strand :/ Da vi alle sammen havde faaet taget de billeder vi ville gik vi tilbage til det sted hvor vi blev sat af. Da vi kom tilbage pa skibet fik vi alle hurtigt skiftet til noget toert toej. Det skal lige siges at Morten saa en skildpadde paa vej tilbage til baaden. Pete havde allerede vendt skibet og vi var nu paa vej hen til et nyt sted hvor vi skulle snorkle og dykke. Inden vi blev smidt i vandet igen fik vi dog lidt frokost. Efter frokost gik de fleste i vandet, jeg blev oppe da jeg var begyndte at faa ondt i mit oere. Kunne ikke lige overskue at faa mellemoeresbetaendelse ude midt paa havet. Resten af dagen gik med at snorkle, dykke og slappe af. Endnu en gang gik vi alle sammen tidligt i seng da vi skulle endnu tidligere op den naeste dag.

Tirsdag (20/3) stod vi op allerede kl.06.30. Vi skulle pakke alle vores ting sammen og tage dem med ud af kahytten naar vi forlod den. Da vi havde spist morgenmad satte vi kursen mod den havn vi havde forladt for 2 dage siden. Det skal siges at det havde regnet nonstop lige siden vi var ankommet til Airlie Beach. Da vi kom tilbage til havnen sagde vi farvel til vores soede crew. Vi skyndte os hen til vores hostel hvor vi blev moedt med den daarlige nyhed jeg omtalte i starten. Paa grund af oversvoemmelser var alle veje nordpaa og sydpaa lukket hvilket betoed at alle var fanget i Airlie Beach. Ingen kunne komme nogen steder hen. Da vi havde checket ind hentede vi vores tasker hos Wings og saa gik vi ellers i gang med at finde ud af hvad der foregik. Vi fik mine foraeldre til at ringe til kilroy og forsikring for at finde ud af hvad vi skulle goere hvis det vaerste skulle ske - at vi ikke kunne naa vores fly i Cairns. Vi fandt ud af at den eneste maade at forlade Airlie Beach paa er at tage en faerge til Hamilton Island og saa et fly derfra. Det koster saa bare omkring 2000 kroner pr person. Da vi set nok besluttede vi os for at forblive positive, saa vi bookede to billetter til Cairns med Greyhound. Bussen skulle gerne komme kl.07.00. den 21. Vi gik i seng og krydsede fingre for at det ville ske.

Den 21. stod vi op allerede kl.06.00. Saa checkede vi ud og saa gik vi ned og ventede paa bussen. Da der var gaet en time og den ikke var kommet endnu ringede vi til Greyhound. Ifoelge dem koerte busserne. Saa ringede en anden ved stoppestedet til dem, hun fik at vide at de ikke koerte. Vi ventede i 3 timer foer der kom en bus og den kom kun med daarlige nyheder. Alle busserne var blevet aflyste, men der ville med lidt held koere nogen imorgen. Og saa gik den vilde jagt. Vi havde staaet mindst 30 mennesker ved stoppestedet og der sad mindst 50 mennesker i bussen og de skulle alle have et sted at sove. Heldigvis var vi hurtige og fik et billigt vaerelse paa et hostel der hedder Magnum. Da vi havde checket ind gik vi en tur i byen. Imens vi havde checket ind var solen saa smaat begyndt at komme frem. Og inden vi vidste af det var der sol og skyfri himmel. Vik gik rundt i byen et par timer og saa paa butikker. kl.13.00. spiste vi frokost. Da vi fandt ud af at bussen foerst koerte imorgen besluttede vi os for at vi ikke ville lave mad. Saa vi bestilte pizaa og pomfritter til frokost. Nu sidder vi saa her og giver jer en lille updatering. Forhaabentlig medvirker det gode vejr til at vi kan komme til Cairns imorgen - kryds fingre alle sammen! Ellers maa vi bare tage den derfra :)

Vi haaber i alle sammen har det godt! Om en lille maanedstid er vi hjemme og vi glaeder os til at se jer alle sammen! :)