Hej Alle Sammen :)

Saa kommer den sidste opdatering her fra New Zealand! Og den naest sidste for hele turen :)

Sidst vi skrev til jer fortalte vi om den tur vi skulle paa - op og gaa paa Fox Glaicer.. Det kom vi saa ikke til alligevel. Den 10/4 vaagnede vi til regnvejr.. Det var ikke bare stille og rolig regnvejr, det stod ned i stride stroemme. Vi troede naermest at regnen ville lave huller i taget. Regnvejret betoed at vi ikke kunne komme op paa glacieren den dag. Saa lige pludselig havde vi en hel dag til gode hvor vi ikke havde noget at lave. Jeg kan lige saa godt nu sige at vi ikke brugte dagen paa noget konstruktivt. Vi slappede af og gik lidt rundt i byen. Saa laeste vi lidt og slappede lidt mere af. Alt i alt lavede vi absolut intet hele dagen. Det var nu dejligt at faa rigtig slappet af for en gangs skyld. Omkring kl.18.00. spiste vi aftensmad og saa gik vi i seng og slappede lidt mere af ;)

Den 11/4 satte vi kursen mod Wanaka. Vores foerste stop var ved Lake Matheson som er kendt for sin reflektion af Mount Cook. Det saa ogsaa virkelig flot ud. Vi naaede lige at se det inden taagen kom og oedelagde billedet. Derefter koerte vi videre op i bjergene og stoppede ved noget der hed Knights Point. Flot udsigt - vi blev der kun i 5min. Bare saa vi lige kunne straekke benene.. Naeste stop var saa Wanaka. Ikke en saerlig stor by og der var heller ikke rigtig noget at lave. Sa vi brugte tiden paa at ordne en masse praktiske ting. Ind i mellem alt det praktiske fik vi dog en daarlig nyhed. Lille Boelle skulle aflives <3 Og der er kun en uge til vi kommer hjem. Havde nok haabet paa at jeg kunne faa sagt ordentligt farvel til ham :/ Soede Morten gjorde hvad han kunne for at opmuntre mig - koebte varm kakao og chokolade og slik .. Han lavede saagar aftensmad.. Tror vist snart det er hans tur til at blive opvartet lidt :)

Torsdag (12/4) satte vi kursen mod Queenstown. Vi tog afsted omkring kl.10.00. og vores foerste stop var ved Puzzling World. Det er en stor legeplads mere eller mindre. Man kunne proeve verdens foerste 3D-labyrint eller gaa ind i illusionsrummet. Jeg kan nu sige at jeg har et billed hvor jeg rent faktisk er hoejere end Morten (og vi har ikke manipuleret med det .. ) :b Der var ogsaa et rum hvor man kunne faa en golfkugle til at rulle op af et bord som haedlte ned af .. Da vi havde vaeret der et par timer tog vi hen til Wanaka's lufthavn for at hente dem som havde vaeret ude og Skydive. Vores naeste stop var ved the 45th parallel. Det er ikke andet end et skilt, men det betyder at man er praecis midt i mellem sydpolen og aekvator. Det er lidt sejt ;) Naa men efter det var der ikke flere stop foer vi naaede til AJ Hackett (Bumgy Jump kontoret) som ligger i Queenstown. Vi skulle ind og se en intro-videon. Den handlede om Bungy Jump's historie. Da vi havde set den faerdig kunne dem der gerne ville Bungy Jumpe gaa op og booke deres hop :b Da alle dem der ville havde faaet booket tog vi videre ind til vores hostel som laa i hjertet af Queenstown. Der fik vi os en glaedelig overraskelse - man fik baade gratis morgenmad og aftensmad paa vores hostel :) Naa men efter vi havde checket ind havde vi lidt travlt. Vi skulle ud og proeve Canyon Swing kl.14.30. Saa vi gik hen til kontoret og fik checket ind og blev vejet og alt det man nu skulle. Derefter tog vi sammen med 5 andre op i bjergene. Der fik vi saa diverse sikkerhedsting og saa var det ellers bare at hoppe. For dem der ikke ved hvad et Canyon Swing er saa er det meget simpelt lidt ligesom at sidde i en gynge. Bort set fra at her er der et fritfald paa 60 meter foer du svinger 109 meter frem og tilbage i en dal :b Det er lidt sjovere end din normale gyngetur :b De foerste som skulle springe var to piger som havde valgt et tandem-spring. De valgte den nemme losning. De sad oprejst og lod vores jumpmaster bestemme hvornaar de skulle falde. De naeste to havde ogsaa valgt et tandem spring. De valgte den same loesning som de to foerste. Derefter var det Rambo's tur. Han valgte The Chair Of Death. Det er hvor man sidder i en stol helt ude paa kanten og saa skal man selv vippe tilbage saa man falder ud over kanten. Der er bare lige en ting - jumpmasterne holder fast i sele saa de bestemmer hvornaar de faar lov til at falde. Ifoelge dem er det en af de mest skraemmende maader man kan goere det paa. Det naeste levende billede var mig. Jeg valgte den mest skraemmende maade at goere det paa. Jeg stod med ryggen til kanten og mine haender bag hovedet og saa lod jeg mig bare falde tilbage. Det er virkelig skraemmende at se platformen blive mindre og mindre :b Morten var den sidste i koen og han valgte ogsaa The Chair Of Death. Ifoelge ham er det skide irriterende at de hiver en ind igen lige naar man har taget sig sammen til at vippe stolen ud over kanten :b Da vi allae havde faaet vores tur i gyngen smuttede vi op og saa vores billeder og video. Baade Morten og jeg valgte at tage Hoff Pakken som de kalder den. Det betoed at vi fik baade video og billeder. Da vi kom tilbage til vores hostel stod den paa gratis aftensmad og saa smuttede vi i seng.

Fredag (13/4) havde vi booket en tur til Milford Sounds. Det er New Zealands stoerste national park. Vi blev hentet kl.07.30. Det tog 2 timer foer vi naaede til Te Anau som var vores foerste stop. En lille by som ligger i udkanten af Milford Sounds. Efter et kort stop der koerte vi videre mod Milford Sound. Efter en halv time naaede vi endelig i Milford Sound National Park. Vi stoppede et par gange undervejs. Det foerste stop var bare saa vi kunne tage billeder af den smukke udsigt. Naeste stop var ved Mirror Lakes. En masse soer hvor bjergene blev reflekteret i. Vi stoppede ogsaa ved Monkey Creek. En lille aa hvor vandet var rent nok til at man kunne drikke det. Naeste stop paa turen var havnen. Vi skulle paa et to timers cruise inklusiv varm frokost. Jeg tror vi saa mere frem til frokosten end selve turen :b Da vi begyndte at sejle ud gennem Milford sound som ikke er en sound, men en fjord, begyndte det ogsaa at regne. Saa det passede os fint at sidde indenfor og spise varm frokost. Paa vores tur rundt i fjorden fik vi set en hel del vandfald. Kaptajnen bakkede saagar skibet ind under et vandfald. Eller vi var i hvert fald saa taette paa det at alle som stod udenfor blev drivvaade. Vi saa ogsaa saeler som laa og slappede af paa klipperne. Vi kunne ogsaa set et par enkle som svoemmede rundt i vandet. Vores sidste stop paa vores lille cruise var undervands-observatoriet. Man gaar ned af en trappe som foerer en 10 meter under vandets overflade. I Milford Sounds regner det meget. Det betyder at der er en masse ferskvand som blander sig med saltvandet. Det goer at det oeverste vandlag lukker af for solen. Det goer at en masse af de fisk og planter som normalt lever paa bunden af havet kommer laengere op til overfladen. Saa vi fik set en masse fisk og planter som vi normalt ikke ville have mulighed for at se. Vi brugte lige godt 40min i undervands-observatoriet. Derefter blev vi hentet og sejlet tilbage til havnen hvor vores bus ventede paa os. Da vi alle var samlet i bussen tog vi hul paa den lange tur hjem. Det ville tage lidt over 4 timer at komme tilbage til Queenstown. Vi koerte to timer nonstop foer vi holdte en kort pause i Te Anau. Efter 15min koerte vi videre. Paa turen fra Te Anau til Queenstown satte vores dejlige chauffoer en film paa. Due date med Robert Downey Jr. En virkelig sjov film som fik tiden til at gaa lidt hurtigere. En ting vi fandt ud af paa vejen tilbage er at New Zealaendere virkelig gaar op i at slaa deres pungrotter ihjel. Vores bus chauffoer koerte helt over i den modsatte koerebane bare for at koere en pungrotte ned. Vi var foerst tilbage ved vores hostel omkring kl.20.00. Vi brugte lidt tid paa computerne og paa at finde noget aftensmad. Og saa gik vi i seng.

Loerdag (14/4) var vores sidste dag i Queenstown. Vi havde valgt at sove laenge saa vi stod foerst op omrking kl.10.30. Da vi var nogenlunde vaagne og havde spist morgenmad gik vi ud for at se byen. Vi gik rundt i et par timer og saa gik vi tilbage til vores hostel for at lade op til vores store spring. Vi havde begge booket the Nevis Bungy Jump. Det er det hoejeste Bungy Jump i New Zealand. 134 meters fritfald. Saa kl.14.50. skulle vi checke ind, saa de kunne naa at veje os og ordne alt det praktiske inden vi skulle op til the jump-site som de kalder det. Heldigvis var vi ikke de eneste der skulle springe. Dina, Cameron & Julia (folk som vi har moedt paa Kiwi-bussen) skulle ogsaa med. Kl.15.20. sad vi alle i bussen klar til at springe. Vi skulle dog foerst lige overleve den 40 minutters koeretur som ifoelge vores guide var farligere end selve Bungy Jumpet. Det sidste styk af vejen er paa en klippeside og det eneste som skal forhindre dig i at falde ud over kanten er et lille hegn. Men vi overlevede alle turen der op. Da vi ankom til kontoret der fik vi alle vores seler paa og saa gik turen ellers over til der hvor vi skulle hoppe. Jeg ved ikke hvad der var mest skraemmende. Det at vi skulle springe ud og falde 134 meter ned eller at vi skulle springe fra en kabelvogn. Ja vi skulle hoppe fra en kabelvogn. Man tager en mindre kabelvogn ud til den store kabelvogn som haenger ude i midten af dalen. Vi havde aftalt hvem der skulle hoppe foerst i gruppen - en pige fra Canada havde meldt sig. Det blev dog oedelagt da vi kom over til vores jumpmasters. De letteste skulle hoppe foerst. Det betoed at jeg og Julia skulle vaere de foerste til at hoppe. Det var ikke lige det vi havde planlagt. Men man maa goere som de kloge siger saa Julie var den foerste til at hoppe. Hun var et stort smil da hun kom op igen. Saa var det min tur. Foerst bliver man sat i en stol saa de kan spaende bungy-snoren fast til dine foedder. Derefter giver de dig en hurtig forklaring om hvilken snor du skal traekke i saa du kommer op og sidde paa vej op. Derefter beder de dig om at smile til kameraet og saa skal du ellers gaa ud til kanten. Det gaar ikke saa hurtigt for man kan kun tage smaa museskridt daa ens foedder er spaendt sammen. Naar du saa staar paa kanten bliver du igen bedt om at smile til kameraet og saa taeller de ned. 3. 2. 1. og saa hopper du. Det er det vildeste jeg nogensinde har gjort. Bare det at man ser floden komme taettere og taettere paa. Det var saa sjovt! Dog var jeg lige ved at ikke at kunne komme op i siddestilling, men det lykkedes til sidst. Da jeg kom op havde vores jumpmaster en lille overraskelse til Julia og jeg. Vi var de sidste som havde sprunget med den elastik. Den skulle smides ud nu. Jeg er meget glad for at han ikke sagde det til mig foer jeg hoppede for saa havde jeg nok ikke gjort det. Og fordi vi var de to sidste som havde sprunget med den fik vi lov til at faa lidt af elastikken med hjem. Ikke fordi elastikken er saa speciel - det er den samme elastik som sidder i ens sokker :b Efter mig var det Mortens tur. Det tog dog lidt tid inden han kunne faa Bungy-snoren paa fordi de skulle lige saette en ny en fast. Morten er en lille smule bange for hoejder. Morten naaede helt ud til kanten inden han blev noedt til lige at komme ind og sidde lidt ned. Efter et par minutter havde han samlet nok mod til at gaa ud til kanten igen. Og 3. 2. 1. saa hoppede Morten. Han var et stort grin da han kom op. Saa helt slemt kan det ikke have vaeret :) Den naeste springer var Cameron. det gik ogsaa hurtigt og smertefrit for ham. Desvaerre var der et problem med hans video, saa han kunne vaelge mellem at faa et ekstra hop eller faa nogen af pengene tilbage. Han valgte selvfoelgelig det ekstra hop :b Da Cameron havde faaet sit ekstra hop blev alle dem som havde hoppet koert tilbage til "fastlandet". Julia, Cameron og jeg fik lov til at blive saa Dina ikke skulle hoppe alene saa at sige. Og det var vist ret godt at vi blev for soede Dina gik helt i panik og var lige ved ikke at springe. De var faktisk ved at tage selerne af hende da hun bestemte sig for at hun ville goere det uanset hvad. Hun stod paa kanten et godt stykke tid. Man kunne se at hun gerne ville hoppe - hele hendes krop var klar til at springe, men hun bevaegede sig bare ikke. Til sidst fik hun dog endelig sig selv til at hoppe. Da hun kom op var der store klapsalver og hun fik ogsaa lige et gruppekram da hun havde faaet selerne af. Vi var den sidste gruppe den dag saa de havde naesten lukket kontoret da vi kom over til "fastlandet". Saa vi skyndte os at koebe vores billeder/video og saa gik turen tilbage til Queenstown. Vi blev sat af foran deres kontor i Queenstown og derfra gik Cameron, Dina, Morten og jeg hen for at faa noget aftensmad. Vi havde en aftale med Dina om at naar vi havde hoppet saa skulle vi tilbage og have en Fergburger. Det er en meget beroemt burger aabenbart. Det skulle vaere verdens bedste burger. Det har det ogsaa bare at vaere naar man venter 40min. foer man kan faa sin burger! Vi koebte alle 4 en og saa gik vi tilbage til vores hostel for at spise og hygge sammen. Det var egentlig meningen at vi ville have vaeret i byen, men vi valgte at se en film i stedet sammen med alle vores venner fra kiwibussen.

Soendag (15/4) - vores naest sidste dag i New Zealand. Vi skulle til Christchurch saa vi skulle tidligt op og med bussen. Kl.08.00. koerte bussen fra Queenstown. Vi havde en rigtig lang da foran os - hele 6 timer i en bus. Vores foerste stop var i Cromwell. Det var saa dem der ikke havde spist morgenmad lige kunne naa at faa noget inden vi skulle videre. Derefter koerte vi til Twizel hvor vi skulle saette nogen af og hente nogen andre. Derfra koerte vi op til Lake Pukaki. En virkelig flot soe. Der er en bjergkaede lige bagved soen. Ifoelge vores chauffoer er det der den sidste kampscene i Ringenes Herre blev optaget. Man kunne ogsaa se Mount Cook, hvilket er New Zealands hoejeste bjerg. Derfra koerte vi til Lake Tekapo, som var vores frokost stop. Endnu en rigtig flot soe med en masse flot natur, men de begynder snart at ligne hinandne lidt. Da vi alle havde faaet spist vores frokost koerte vi videre mod Christchurch. Vi ankom til vores hostel i Christchurch omkring kl.16.00. Nara man saadan ser Christchurch for foerste gang saa ser det ikke saa slemt ud. Men naar man kigger naermere saa ligner det en stor bygge plads. Der er virkelig mange steder hvor der plejede at staa huse, men nu er det bare en stor ruin. Andre huse ser ikke ud til at have taget meget skade, men man kan se at taget mangler et par fliser og der ligger smadret potteplanter og vinduer over det hele. Og saa er det en stor spoegelsesby. Her er naesten ingen mennesker, hvilket er lidt uhhyggeligt. Omkring kl.18.00. gik vi ud for at finde et sted hvor vi kunne faa noget aftensmad. Det var lidt en udfordring efter som de fleste restauranter og pizzariaer er lukket. Det lykkedes os dog at finde et pizzaria til sidst. Vi koebte to pizzaer og tog dem med tilbage til vores vaerelse. Og fordi det var vores sidste aften besluttede vi os for at det var okay at spise i sengen :b

Mandag (16/4) - vores sidste dag i Christchurch. Vi stod op allerede kl.07.00. saa vi kunne naa at faa pakket ordentligt sammen. Vi startede ud med at toemme vores rygsaekke for ALT. Derefter smed vi alt det ud som vi ikke skulle bruge mere, hvilket var ikke saa lidt. Derefter spiste vi morgenmad og fik pakket det hele ned i vores rygsaekke igen. Kl.09.30. checkede vi ud og nu sidder vi her og skriver til jer. Vores shuttlebus kommer og henter os kl.16.30. saa vi har lidt over 6 timer at slaa ihjel :) Nu er der ikke saa lang tid til vi er hjemme. Vi glaeder os til at se alle vores venner og vores familie igen!

Vi skriver nok ogsaa et kort blogindlaeg naar vi en gang kommer hjem :)

Nedtaellingen er begyndt! Om 40 timer skulle vi gerne lande i Kastrup lufthavn!

Vi ses i Danmark!! :)