Fra muld til michelin på Fiji

Af Tina

Fiji har nu været vores hjem i en måneds tid og lige som den danske hygge med kaffe er et dansk særkende - ja, så er kava tilsvarende for Stillehavet. Det er mere end en 3000 år gammel tradition og er udbredt i store dele af Stillehavet - fra Hawai til dele af Mikronesien og Australien.

Kava bliver til som udtræk fra en peberplante. Det er et afslappende og afstressende stof, der gør kroppen slap, tungen følelsesløs og hovedet lidt groggy. Man bliver ikke fuld på den vesterlandske måde - det værste der kan ske er, at man falder i søvn.

Vi har knap sat fødderne på den fijianske muld, førend vi er inviteret på kava.

Vi møder tilfældigvis en kvinde ved et busstoppested og aftenen efter er vi piger inviteret på kava.

Smagen af kava kan nok bedst sammenlignes med smagen af sød muldjord, hvis du kan forestille dig den smag...

Kavaen bliver til ved at hælde pulveret i noget, der mest ligner en stor tepose og derefter bliver det æltet ind i vandet.

Traditionerne rundt om kavaen er mange. Der skal klappes før og efter at man drikker af den halve kokosskal, som holdes med begge hænder. Og det hele bliver drukket ad én gang som én stor shot.

Traditionen kræver også, at vi har sarong på når vi sidder på gulvet og drikker kava

Vi forlader vore kava-venner og sejler ud til Mamanuca-øerne, som er smukke og solrige. Og jeg finder ud af at de findes i virkeligheden - de her små palmeøer, som er omkranset af en lille fin sandstrand, som max. tager 15 minutter at gå rundt om.

Vi ankrer op ved en filmisk scene - nemlig ved den ø, som filmen "Cast Away" med Tom Hanks er filmet på.

Cast Away-øen - eller nærmere Monuriki, som den hedder i virkeligheden. Men det har nok ikke solgt så mange billetter...Den rigtige Cast Away ø ligger nogle sømil væk...

Fiji er sol og sommer. Men det er også et militærdiktatur og måske derfor oplever vi nogle mere strikse og kringlede regler for at komme ind i landet og bevæge os rundt. Papirerne skal være håndskrevne i 3 eksemplarer til 4 myndigheder, som alle ønsker at vide at vi sejler rundt. Og hver gang vi flytter os, starter hele dette cirkus forfra. Det kan måske sammenlignes med, at hver gang man kører over en regionsgrænse skal man gennem paskontrollen... Så vore 2 skippere for øvet sig i tålmodighed og på at besvare spørgsmål om deres båd... Hvilken farve har dækket? Hvor mange er der plads til i gummibåden? Og hvad er vore forældres adresse?

På Fiji får vi kontakt med en bekendt og hendes new zealandske mand. Vi nyder godt af deres gæstfrihed og bliver en aften inviteret ud at spise på hans restaurant, hvor han er chefkok. Da vi ankommer til det store Radisson-hotel, finder vi ud af, at han er mere end det. Store bannere hænger med hans navn og fortæller om hans kulinariske fortræffeligheder og antallet af michelin-stjerner. Servitricerne går rundt med skjorter, hvor hans navn diskret er syet ind. Vi spiser en fantastisk og uforglemmelig middag, og finder ud af at kava forgrener sig ind i alle kroge, da den både har et religiøst, socialt, medicinsk, politisk og kulturelt aspekt. Og her på restaurantens menukort finder vi ud af, at den også snart baner sig ved ind i michelinguiden...