D17. september 2009 Levuka Fiji: Tilfældigheden og tøse Kava aften.

Vi ankom til Fiji og øen Levuka i går ved 14 tiden. Og inden man havde set sig om havde man fået snakket med en masse lokale.

B. la. løb Sille, Tina og jeg ind i 3 kvinder der efter kort tid inviterede os hjem til dem til Kava aften (noget lokalt sprut lignende haløj) og sove for de syntes da det var noget mærkeligt noget sådan at sove der ude på sådan en båd.

Men vi kunne ikke rigtig lige overkomme det den dag, vi var kommet ind så vi lavede en aftale med dem om at gøre det dagen efter, hvor vi så skulle mødes med dem ved 17 tiden samme sted.

Inden da skete der dog en masse mere, vi startede med at tage ind til land, jeg var sammen med Mikkel og Tina og Mikkel skulle til barberen sammen med de andre drenge og mens han gjorde det gik Tina og jeg bare lidt rundt og kiggede på byen.

Her efter ville vi gå ud og se en Gammel del af byen for det var der en ælder mand der havde fortalt om, men inden det skulle vi lige have lidt dejlig morgen mad mums J

Her efter begyndte vi at gå. På vej der ud mødet vi en i gult tøj (ved første hånds indtryk troede vi det var munke af en art) men da vi kom tætter på var han temlige beskidt og gik med sit svær af en art, men han sagde pænt god dag og fortalt stolt at det var fængsels tøj han havde på og han sad i fængsel som lå lige her oppe bagved. Øhh ja tak det var da en rar informationen meget underligt og var nok aldrig sket i Danmark.

Her efter gik vi vider og lige om hjørnet var der en lille gammel by den så nu meget falle færdig ud, og da begyndte det at regne så vi satte os i læ under et fint lille træ, men inden længe blev vi inviterede ind til nogle lokale, hvor vi kunne sidde rigtig i læ.

Det viste sig at være den lille by´s forsamlingshus som vi var havnet i. Her var en gruppe mænd fra nærmiljøet i gang med at bygge på det. De var vildt gæstfrie og fortalte en masse om deres samfund osv. mens vi drak lemon te og spiste boller.

B. la fortalte de at det gamle hus ved siden af var det hus hvor de 5 høvdinger i 1874 havde holdt de møder som i sidste ende have gjort Fiji til britisk ejet. Så for dem var dette en meget historisk bygning og tidligere på vej der ud var vi gået forbi et monument for denne overtagelse.

De fortalte os at de i denne by var delt op i 6 sekter med 5-6 familier i hver og de forskellige sekter skiftedes til at have tjansen til at bygge på forsamlingshuset i to dage i alt også var det næste sektion. Det var mændene der byggede og kvinderne der lavede mad mv. til dem mens de byggede.

De var stort set alle selv lærte håndværker, men det så faktisk meget lige ud alle sammen.:-)

Der var også forskellige farver hold som de var delt ind i, i skolen hvor de så konkurrere indbyrdes, men det fik jeg ikke helt fat i hvordan det hang sammen.

Derudover var vi inden omkring deres regeringsforhold, at de var militær regime, det skulle dog have været til afstemning om det skulle forblive her i 201, men det er så blevet udsat til 2014 hørte vi i radioen, mændene på Fiji bestemmer helt selv om de vil i militæret eller ej, ham vi snakkede med havde læst til elektroningeniør i Suva som ligger på den største ø på Fiji kaldt Vitu Levu, der udover hørte vi lidt om deres familie forhold og her fandt vi ud af at Andie som vi skulle mødes med i aften til tøse Kave aften var tante til de to af de unge mænd, så det grinede vi meget af.

Mens vi sad der og snakkede og hørte alverdens ting var vi også inviterede til middagsmad. Sammen med alle de lokale. Det var mægtig spændende vi sad på engang række ved et tæppe, først blev der bedet bordbøn, hvor efter der var spisning, der var rigtig meget forskelligt men meget af det indeholdte ris på den ene eller den anden måde.

Men det smagte rigtig dejligt og man var helt mæt bag efter, da vi var færdig med at spise var det pigernes tur det var lidt mærkeligt at det første var alle mændene samt gæsterne og der efter alle de lokale kvinder.

Og ja så sad vi der og det blev ved at regne men pludselig kom der sådan en bus ting vi kunne komme med ind til byen og 1, 2, 3 så var vi kommet med ind til byen.

Sikke en oplevelse!!!! Og så end en oplevelse opstået ud af ingen ting.

Pludselige var klokken ved at være 17 og vi skule mødes med Andie, så vi nåede aldrig de 199 trin op til udsigtsposten som mange turist bøger ellers snakke om, men til gengæld fik vi lov til at være meget lokale for en dag.

Kl.: 17:00 stod vi samme med Andie som vi forinden havde været inde og købe lidt småkager sammen med. Det var vel og mærke Københavner modellen produceret i Ribe der blev valgt. Det er sku mærkeligt at man kan købe det her ude i ingen mands land.

Her efter gik vi over på fiskefabrikken og hente hendes svigerinde og derefter gik turen med den lille bus ud til Andies hus. For at få bussen til at stoppe råbte man bare eller det vil sige de hjalp hinanden med at råbe så chaufføren kunne høre det.

Det første jeg lå mærke til og faktisk det første man møder når man kommer op til Andies hus er to gravepladser den ene er Andies mand og den anden er hendes svigerindes mor. Det var ret mærkeligt syntes jeg, men de virkede til at det var meget normalt og på en måde lød de til, at de var lidt stolte af det for de fortalte at man kun kunne have slægtningene begravet så tæt på, hvis man selv ejede jorden og det gjorde Andies familie, så på en måde var det en form for status symbol. (Ppå det stykke jord boede hele familien i 4 forskellige huse.)

Her efter fik vi hængt vores våde regntøj op og tilbudt et bad, men det syntes vi nu ikke vi havde brug for, men det var da sødt af hende af tilbyde det.

Derefter fik vi alle udleveret en sarong lignende ting som vi skulle tage på når vi var inde i huset. Hvorfor det ved jeg ikke med det havde alle kvinderne bare, så det gjorde vi selvfølgelig også.

Her efter sad vi lidt nede på gulvet og snakkede og spiste nogle af de kiks og chips som vi havde med bragt.

Efter en times tid kom svigerindens mand, en kammerat og Andies nevø og lavede det traditionelle Kava drik til os.

Det smagt lidt lige som jord med vand i, og det brændt sådan lidt på tungen og læberne.

Det er en blanding af nogle rodfrugter fra en plante og også vand. De fortalte at det var meget normalt at drikke her på Fiji både til fester og til hverdag. De drak det sådan set hver aften sådan for at afslutte dagen.

Sådan som jeg forstod det, er der en form for rusmiddel for de fortalte at det gik dem til hovedet så de glemte de dårlige ting og fik dem til at sove tungt. Men de var meget ærlige omkring det og de drak selv af en meget stor kokos nød mens vi fik en lille kokosnød.

Vi fik også lidt aftensmad og mens vi spiste drak mændene noget mere Kava

Her efter gik vi ind til dem igen, de begyndte godt nok at se noget rustende ud og efter tre glas mere sagde jeg mange tak for Kava og at jeg heller måtte holde nu for jeg skulle jo gerne kunne sejle båden i nat. Og ja man kan jo ikke hvide hvordan sådan noget stas får en til at regere.

Sille to et enkelt mere før hun stoppede men Tina blev ved helt til slut J

Når man drak Kava skule man klappe en gang inden man drak og 3 gange efter man havde drukket hvorfor det vides faktisk ikke helt, men det var bare en tradition som var forbundet med det at drikke Kava.

Det var en meget hyggelig aften og vi hørte en masse historie om dem og deres liv.

Vi kom hjem ved 22 tid med en taxi som korte os helt til gummibåden, hvor efter vi sejlede ud til Orbit og Amazing for at gøre klar til at sejle til øen Vitu Levu og byen Suva som er Fiji´s hovedstad.

Vi tog af sted kl.: 24:00 så vi kunne nå at kommet til Suva inden kl.: 13 fredag for her på Fiji skal man melde sin ankomst på alle de øer man tager til og dem der ikke har et indclearings sted på, der skal man ved sidste mulig sted sige ens sejl rute. De er meget strekse med at hvide hvor folk er her på Fiji.

Turen her til gik fint lidt dønninger i starten men der fik vi også vinden lige i snottern turen tog ca. 12 timer.

Så nu er vi på øen Vitu Levu Fiji og byen Suva og det er blevet den 18. september 2009. og resten af i dag skal hvis bare være afslapning, spisning mv.

Selve livet på båden går stadige godt og jeg er stadig ved godt mode det er super duper det her langturs sejler liv.

Det er kun Rene som irritere mig en del, fordi han er så pernøddeen og beder samt alvidende, men mon ikke også han finder sin plads på båden med tiden.