Langturssejlads for første gang !!!

Af Gry

Det er den 12/09/09 kl. er ca. 7:30 og vi er lige stået op. Det er dagen, hvor søsygen for alvor skal testes og det er dagen, hvor jeg for første gang i mit liv skal sejle i over et døgn i træk. Det er dagen, hvor vi sejler fra Vava´u ø-gruppen i Tonga og til Fiji.

Der er 450 sømil og vi forventer at det tager ca. 96 timer dvs. det samme som 4 hele døgn. Jeg glæder mig og er samtidig rigtig spændt.

Inden vi kan slippe fortøjningerne for sidste gang fra Tonga, så er der nogle forskellige praktiske ting, der skal gøres. Vi skal have provianteret det sidste, så vi har mad til de 4 døgn til søs. Der skal hældes vand på vandtanken. Cyklerne skal pakkes ned på Orbit. Dykkerflasker skal i værkstedet. Alt skal spændes fast, så det ikke vælter rundt. Dinghyen skal på dæk og vaskes over det hele. Skøder og sejl skal klargøres. Sejlplan laves. Hver enkelt person skal have gjort sine egne forberedelser. Og sidst, men ikke mindst, så skal skipper Kim have gjort det sidste papirarbejde, så vi kan forlade Tonga med alle papirerne i orden.

Cirka kl. 12:25 er alt det praktiske på plads til sejlads og vi stævner ud fra Vava´u, som er en af de nordlige ø-grupper i Tonga, mod Fiji og byen Levuka.

Der er en fin vind agten for tværs, så vi har genakkeren oppe og os 3 nye (Rene, Axel og jeg selv Gry) kommer på skift til at sejle Amazing under kyndig vejledning fra Kim. I starten går det fint. Men når vi kommer lidt længere ud og bølgerne bliver lidt større, så bliver det noget sværere at styre med genakkeren oppe, specielt for os nye. Det skal der vist lige øves lidt på…

De første par timer er der forholdsvis roligt vand, da vi ligger lidt i læ af Tongas øer. Tina og Axel forbereder det første måltid, så der ikke er alt for meget arbejde med det, når vi kommer ud hvor søgangen er lidt større.

Sejlplanen fungerer sådan, at fra solen går ned til den står op igen, er man to på vagt og i de lyse timer er man en på vagt. Om natten, hvor vi er to på vagt har man styrevagt på 2 timer, efterfulgt af en bagvagt på 2 timer, således at der altid er 2 vågne på båden.

Styrevagt

Bagvagt

16:00 - 18.00

Kim

18:00 - 20:00

Gry

Kim

20:00 - 22:00

Tina

Gry

22:00 - 24:00 osv. Natten igennem

Rene

Tina

(lille eksempel samt udsnit af vores vagtplan for sejladsen mellem Tonga og Fiji)

Og sådan kører det døgn efter døgn i en fast rutine. Derudover rykker vagterne sig for hvert døgn en time, således at alle får set solopgangen og solnedgangen. Det giver sin helt egen motivation til at se frem til bestemte dage på turen. Ja, det er skam et meget smart system.

Når man ikke er på vagt, hvad får man så tiden til at gå med? De første to døgn skulle jeg lige bruge på at komme ind i en rytme og finde ud af, hvordan det hele fungerer nu, hvor der ikke var andet end båden og de 5 andre. Derudover havde jeg en lille indre kamp med begrebet søsyge. Ville man få det eller hvad? Skulle man tage søgsygepiller fra start, eller skulle man vente og se om det var nødvendigt?

Jeg valgte at tage søsygepiller det første døgn og jeg tror det var en rigtig god investering, for jeg blev slet ikke søsyg. Så ingen ofring til Neptun i denne omgang.

Efter 1½ døgn var der ikke mere brug for søgsygepiller og jeg begyndte så småt at føle mig temmelig dus med både havet, båden og begrebet søgsyge. Og måder at bekæmpe den på var også ved at være på plads for mit vedkommende. Fra det tidspunkt begyndte jeg at kunne nyde turen og det at ligge der ude på Stillehavet midt imellem to øriger, som jeg aldrig havde været på før.

Om natten fik stjernerne deres rette opmærksomhed. Jeg kan bruge timer på at stå og bare kigge på dem. Når det er første gang du er på den sydlige halvkugle, så finder du pludselig ud af, at månen hænger omvendt, at Carlsberg-vognen kun lige sniger sig over horisonten, at Orion vender om og at der er noget, der hedder Sydkorset.

Om dagen var det dejligt bare at kigge ud på det kæmpemæssige blå hav og dagdrømme sig hen til det nye eventyr, som venter forude, samt hygge sig med dem, der på skift var vågne. Det er også i dagstimerne at vores måltider bliver indtaget og de forskellige madhold kokkerer på hver deres maddag.

Som dagene skrider frem, bliver flere og flere søstærke og der kommer mere og mere liv på båden i dagstimerne. Således blev der en dag bagt pandekager, en anden dag blev der fanget en mahi mahi (guldmakrel). Der blev spillet poker, set film, læst bøger, badet og snakket om det nye sted vi vil komme til. Og inden vi vidste af det, ja så kunne vi se Fiji i det fjerne.

Det var en sjov fornemmelse, da jeg første gang kunne se land. Lige der fremme dukkede den ene Fiji top op efter den anden. Og selvom det så ud som om, at det var lige der, så var der alligevel uendelig lang tid til, at vi var fremme ved Levuka. Men efter bl.a. at have passeret 180 graders linjen og dermed have haft det ene ben i øst og det andet i vest og en GPS, der slet ikke kunne finde rundt i det, så havde vi igen fast grund under fødderne.

Endelig var vi fremme. Vi var på Fiji og ved byen Levuka som ligger på Øen Ovalau

Når vi kommer frem efter en længere sejlads, så er der igen lidt arbejde, der skal gøres. Alt salt skal vaskes af båden (og der kan nå at komme ret meget på 4 døgn). Skøder skal kvejles op. Cockpit skal rengøres. Der skal fejes nede i kahytten og toilettet rengøres. Dinghyen skal ned i vandet og motoren sættes på. Kim skal i land for at cleare os ind og det kan tage lang tid og imens må vi ikke forlade båden. Så indtil han er færdig med det, så sidder vi bare og venter og føj hvor var det bare varmt i Levuka. Det var så sveden dryppede af en… Men det var skønt at være fremme og der er masser af mod til den næste lange tur til New Zealand…

Ohøj så længe.