Igen en dag med stort program og masser af skridt - og en hed dag!

Morgenmaden blev indtaget på stamcafeen Subway, inden vi begav os af sted mod centrum med metroen, som vi nu behersker - synes vi da. Vi kom dog ud for at være i et tog, som pludselig ikke ville køre mere. Efter nogen tid, hvor alle sad tålmodigt og ventede på at komme videre, blev vi bedt om at forlade toget, da det var i uorden - vi havde ellers kørt med det et par stationer allerede uden problemer. Det bragte ikke nogen ud af fatning - heller ikke os.

Vores første programpunkt i dag var et besøg i Holocaust museet. Det var et meget interessant museum at besøge - især syntes vi alle om en udstilling om en dreng, som havde overlevet krigen efter at have gennemgået mange rædsler. Det var bygget op, så man gik igennem hans hjem med flere rum og masser af deres ting. Derefter var de internerede i en lejr, hvor man også så det rum, de havde til rådighed, og endelig så man noget fra koncentrationslejren, hvor hans far og ham blev skilt fra moderen og søsteren. Kun faderen og drengen overlevede. Han havde skrevet dagbog, og hele vejen igennem var det, man så, krydret med dagbogsoptegnelser. Det var meget gribende.

En af de ansatte spurgte os, hvilket land vi kom fra, og kunne derefter straks berette, hvor taknemmelige man havde været for den danske hjælp til jøderne.

der var meget at se om hele krigens forløb, og vi brugte en del tid der.

Derefter besøgte vi endnu et museum - National Air and Space Museum, som vi havde fået anbefalet, og som også lå i nærheden af det andet - i det hele taget ligger mange af museerne samlet omkring the Mall, som vi jo også besøgte i går. Det var også et meget stort museum, så derfor koncentrerede os om Apollo raketterne og droner.

Så var kl. blevet over 13, og vi tog hen for at se Union Station, som er meget mere end bare en banegård - nemlig masser af forretninger og masser af restauranter - og så er det et meget flot bygningsværk. Vi fik lidt frokost, som vi sad længe over, da vi var trætte.

Derefter havde vi bestemt, at vi skulle se lidt på forretningslivet og havde på hotellet fået at vide, at det kunne være en god ide at tage til en stor Shopping Mall ved Pentagon. Det gjorde vi og havde troet, at det var en gade, men det var et stort center. Vi tog en runde på en time og mødtes igen og tog hjem - uden at have haft pungen oppe af lommen!

Nu var det myldretid, men ikke så voldsomt, som jeg f.eks. har set det i London.

Telefonen har lige ringet. Det var til Mrs. Anderson. Det var en taxachauffør, som vi kontaktede i aftes, da han satte gæster af ved hotellet. Vi bestilte ham til at hente os, når vi skal til lufthavnen, og han var nu så venlig at ringe for at bekræfte, at vi har en aftale i morgen kl. 8. - meget betryggende.

Tilbage af vores ophold i Washington er der nu blot et aftensmåltid. Det vrimler ikke med lækre restauranter i nabolaget - folk bor her, men den første aften fik vi en glimrende pizza i nærheden - måske går vi derhen igen.