Bryce, Utah
God nat søvn i frisk bjergluft gjorde godt, men da vi kom ud fra vores værelser i morges ved 8-tiden, var temperaturen kun 10 grader!!!! Solen skinnede og lovede os en fin dag, og inden vi havde spist vores morgenmad på en lille cafe, var varmen så fremherskende, at de lange bukser forsvandt ned i dybet af kufferten igen, og vi fik en varm tur med shuttlebussen ind i parken.
Vi stod af ved alle holdepladser og var dybt fascinerede af bjergene, som vi jo har ...