Profile
Blog
Photos
Videos
På vores anden dag i dette fantastiske område fulgtes vi - efter en morgen, hvor vi tog den lidt med ro - ind i parken med den gratis bus.
Vi besøgte nogle andre udsigtspunkter end i går, og ligesom i går blev vi, hver gang vi kom til et af udsigtspunkterne, betaget af skønheden og storheden. Længden på Grand Canyon er på over Jyllands længde og bredden af canyonen er selvfølgelig ikke den samme overalt, men der, hvor vi startede i dag, var den 26 km. Ikke underligt, hvis vores almindelige kameraer ike yder udsigten fuld retfærdighed.
Vi gik fra et punkt til det næste langs kanten i stærk sol- og Kaj og jeg blev ved at fotografere, selv om vi mange gange sagde, at nu ville vi ikke tage flere billeder.
Efter denne vandring tog Kaj, Ingrid og Birgit hjem, da Kaj og Birgit ville ud på en helikoptertur, mens Ingrid ville slappe af.
Jeg blev i parken og fik frokost, hvorefter jeg besøgte endnu et område, som vi ikke havde set i går - gik igen fra et udsigtspunkt til det næste langs med kanten og havde igen kameraet oppe mange gange.
Vi mødte i dag en del danskere, som var på bustur herovre og også et par unge mænd, som var på rundtur i bil ligesom os, og dem udvekslede vi gode ideer med, for de kom fra den anden side og skulle den vej, som vi er kommet fra.
Jeg er lige kommet hjem fra parken, og Birgit er fuld af begejstring for turen i helikopteren, og det samme er Kaj naturligvis.
I morgen drager vi videre på vores færd!
- comments