D. 19. januar

Rotorua - Waitomo

Normalt naar man kommer til en ny destination, hvor der er nogle af verdens mest beroemte Black Water Rafting grotter, Glowworms grotter, geothermalske pools, et af de stoerste vandfald i New Zealand og ikke mindst en bar med en udfordring der kaldes for World of Beers, der naermest er skabt til mig, saa ville jeg vaere i en saadan sindsstemning, at selv julemanden ville synes jeg var overdrevet glad. Der var bare lige det, at jeg paa en eller anden mystisk vis var blevet syg. Og inden at I taenker at det var bare toemmermaend eller at jeg bare er pivet, saa vil jeg lige sige at jeg var serioest syg! Ellers ville jeg jo have proevet The World of Beers challenge :)



D. 20. januar

Waitomo - Taupo

Dette skete igaar (d. 19. januar), hvor vi koerte fra Rotorua til Waitomo (hvilket alle synes udtales ekstremt sjovt medmindre de er fra byen (det udtales 'White Homo')) men det var absolut ikke blevet bedre i til i dag. Probelemet med dette var saa det, at dagens aktivitet var faldskaermsudspring, hvilket jeg under ingen omstaendigheder ville gaa glip af. For hvem har ikke lyst til at kaste sig ud fra en lille flyver fra 15.000 fods hoejde med en silke-tynd nylonsaek i rygsaekken, men man falder med mere end 200 kilometer i timen mod en graesmark? Og saa slet ikke mens man har halsbetaendelse!

Der sker nemlig det untaenkelige at jeg finder mig selv syg nok til at gaa til laegen, selvom jeg vidste det ville koste et stoerre beloeb, der kunne vaere brugt paa saa meget andet sjovt (red. oel og mad). Den ellers venlige laege havde aabenbart ikke laert at pakke tingene ind, da han umiddelbart et millisekund efter at have kigget mig ned i halsen udbryder noget lignede: 'Wow, har du overhoved spist noget de sidste par dage? Det maa have gjort nas!'. Det er ingen tvivl om at det var smertefuldt, men der er en simpel grund tilat jeg ikke gik til laegen foer. For det foerste var der ingen laege i Waitomo og for det andet saa var loesningen paa halsbetaendelse pinicillin og ingen former for aktiviteter til det blev bedre igen. Saa jeg undlod lige at fortaelle ham at jeg en halv time inden havde spruget ud af et fly.

Saa mens alle andre festede i nordoens fest-mekka maette jeg stille krybe under dynen i min seng. Og saa sparede jeg ikke engang penge, da medicinen var mere bekostelig end en god bytur. Such is life :)